The place is alive – 30 days of performance

We initiate The place is alive Saturday June 1st and continue throughout the month. Every evening at 8 pm a live performance will be on show in or outside Astrid Noacks Atelier.

The place is alive is happening in a period where the historic backyard environment around Astrid Noacks Atelier is being converted into expensive rental housing. This is part of a general trend in Copenhagen, where conservation-worthy, artistic and recreational environments are being demolished in favour of residential constructions gaining profit to private entrepreneurs.

With The place is alive, we mark the negotiation that takes place between past and present, between dead and alive, in and around Astrid Noacks Atelier; we wish to give life to the studio, to populate the backyard and mark that Astrid Noack’s studio lives on as a public meeting place despite the gentrification.

With 30 days of performance, we will keep history as a ground of reflection open and alive; Astrid Noacks Atelier and the backyard formed the framework for one of the first Danish female sculptors.

The backyard, which surrounds Astrid Noack’s studio, is a rarely preserved example of a Copenhagen backyard environment from the 1860s. In 2016, the studio and two smaller storage rooms were restored with support from the New Carlsberg Foundation. Both the studio and the repository will be preserved, while the existing preservation-worthy architecture and an art and cultural milieu for and with local residents and many others is destroyed. The environment in the backyard was a pluralistic, international and local artist environment. It was both for those who didn’t have alternatives and those who had lots.

In the future Astrid Noacks Atelier will be sandwiched between three tall apartment blocks with a narrow passage from the street into the backyard. At the same time, the buildings at the back of the backyard, which contained an environment with music rehearsal spaces, sound studios and workshops, will be renovated and rented out at market prices.

Astrid Noacks Atelier is a cross-aesthetic art institution that keeps the story of a female artist alive. Astrid Noack was one of Denmark’s first professional female sculptors, who steadily worked her way up and through a male-dominated art world. She lived and worked in the studio in the years 1936–1950, and the backyard is as much a part of the story of Astrid Noack, whom we want to remember. The house facing Rådmandsgade – already demolished in the building process – was at Astrid Noack’s time a grocery store, here she bought tobacco and developed a close friendship with the family in the house. Friends could call the grocery store and ask to talk to Astrid Noack. And it was in this house’s loft that Astrid Noack housed freedom fighters during World War II. It was in the backyard that she bought a pound of cake, and it was here Astrid Noack on a daily basis helped create a vibrant and hospitable environment filled with exchanges between international artists, Danish colleagues, traders, residents and small businesses in the local area.

Join us in June; see the performances and experience the place is alive, hang out afterwards and drink a cup of tea, a beer or a soft drink from the cheap bar and please bring your friends.

The place is alive is arranged by Sara Hamming and Lukas Racky.

PROGRAM / PROGRAMME:

1. juni
Astrid Noack
Victor Valqui Vidal

1 Story telling/ Historiefortælling

2 Poetry /poesi

3 Visual poetry (surprise) / Visuel poesi (overraskelse)

2. juni
KompasKlipning / Compass haircut
Annika Nilsson

For 1 publikum + lille hårudstilling i Astrid Noacks Atelier kl. 20. og kl. 21.

En KompasKlipning er en professionel trimning af dit hår og samtidig et studie af hår og tænkte tanker fra et udvalgt sted i byen. En kompasklipning varer 45 minutter, og dit hår bliver studset i en længde efter eget valg. En kompasklipning henter sin inspiration fra kortlægning og navigation og kredser om, hvordan vi finder vej i vores mangefacetterede tanker. Hår er tid, der har materialiseret sig og vokset ud, og i håret sidder vores tanker fra al den tid, der er gået siden sidste klipning! Kom og del dine tanker med mig!

For 1 audience + a little hair show inside Astrid Noack’s Atelier at 8pm and 9pm

A compass haircut is a professional trim of your hair and at the same time a study of hair and thoughts from a selected place in the city. A compass cut lasts 45 minutes and your hair will be cut to the length of your choice. Compass haircut gets its inspiration from mapping and navigation and revolves around how we find our way in our many-faceted thoughts. Hair is time, that has materialized and grown, and the thoughts remain in our hair since the last haircut! Come and share your thoughts with me!

3. juni
Fra nedrivningsarkivet / From the archive of the torn town
Felix Becker m.fl.

Astrid Noacks Atelier har siden beslutningen om frasalg af matriklen gennemført kunstneriske protest-markeringer. Denne aften viser vi råklip af den franske komponist Erik Saties Vexations i et kontinuerligt loop på murbrokker fra det nedrevne forhus. En forsættelse af en Vexations dag- og nat-performance i efteråret 2018 med messing instrumenter og kørende maskiner i baggrunden. Kirsten Dufour (film) K. Tangvik (Tuba), Felix Becker (basoon). Vært: Felix Becker

Astrid Noacks Atelier has, since the decision to divest the cadastre, carried out artistic protests. This evening we show raw clips of the French composer Erik Satie’s endless Vexations loop on bricks of the demolished front house; a continuation of the 24-hour Vexation day-and-night performance with brass instruments and running machines in the background. Kirsten Dufour (film) K. Tangvik (Tuba), Felix Becker (bassoon). Host: Felix Becker.

4. juni
Shivering lashes on a turquoise ground
Evita Tsakalaki
 & Antonia Harke

Turkis er ugennemsigtig. En vandbærende dans af forlængede fald med den sitrende formula: CuAl6(PO4)4(OH)8·4H2O.
Den er ikke moden endnu og skal først opdages.

 Turquoise is opaque. A hydrated dance of extended falls with the shivering formula: CuAl6(PO4)4(OH)8·4H2O.
It’s raw and yet to be discovered.

5. juni
In duo with earth
Birgitte Skands

In duo with Earth er et 20 minutters gang / tale og danse-stykke; en bevægelsesrefleksion. I dette stykke vil jeg lægge noget hellenistisk filosofi på gulvet og se på det kropslige aspekt af filosofiens historie mens jeg bevæger mig og holder Jorden tæt ind til mig. Jeg vil i denne dans tage en tur med Diogenes, adressere forskellige former for fremmedgørelse, menneskehedens tilstand under pres og bryde ind i samtaler mellem Marx og Marcuse om indre hjemsted og muligheden for forandring gennem kropsarbejde.

In duo with Earth is a 20 minutes-walk /talk and dance piece; done as a movement of work reflection. In this piece, I will put some hellenistic philosophy on the floor, look into the bodily aspect of the history of philosophy, while moving, and always carrying Earth with me, under my arm. I will – in this dance – take a walk with Diogenes, address different ways of alienation, the state of humanity being under pressure, and break into conversations between Marx and Marcuse about inner residence, and the possibility of change through bodywork.

6. juni
Metalklange / Metal timbres
Kristoffer Raasted

Via lyden af to metalrør undersøges arkitekturens akustik. materialerne anses som klangbærende enheder, lydens forplantning gennem dem er en gråzone hvor deres adskilthed og forskellighed glider ud af fokus.

The acoustics of the architecture will be explored through the sound of two metal beams. The materials are sound-transporting units, and the sound’s continuation through them is a grey zone where their differences fade out of focus.

7. juni
A night among the horses / A night among the horses
Julia Müllner, Antonia Harke & Angela Bundalovic

En festlig ceremoni i timen efter midnat, sammensat i collager af dissonante og heterogene elementer.
Deres måde er konstant at opdage og genopdage – og at elske det.
Her holder de picnic og inviterer muslingeskaller.
Legesygen har indfundet sig for at forvirre, med forskellige raffinerede måder at ledsage bevægelser, kostumer og lyd på scenen.
Det er tid tilbragt på stof og metal. Plast og referencer. Det foreslår et rum for følelser og korrespondancer, indtil solen stiger og himlen bliver æggeblomme.

A joyous ceremony at the hour after midnight, composed in collages of dissonant and heterogeneous elements.
Their mode is to constantly discover and rediscover being lovers to it.
Here they have picnic and invite shells.
The playfulness is set in order to try puzzling with different and refined ways of accompanying movements, costumes and sound all at once on a stage.
It is time spent on fabric and metal. Plastic and references.
It proposes a space for affections and correspondences until the sun rises and the sky turns yolk.

8. juni
Skin Tonic & Woven Wounds
Amalie Bergstein og Camilla Lind
Co-lab: Musiker Karis Zidore, kunstner Adrian Delafontaine
og Ingrid Skulidottir

Hvilke ønsker skaber hekse? Surfende gennem dovne drømme fulde af lagrede og glemte minder. Intuition lokker sig selv til at ankomme og efterlader ømme glimt af det som hjertet virkelig ønsker. Driver ud og ind og ud, vi efterforlader spor, små aftryk. Vi kommer tilbage til dem, samler dem op og lægger dem i vores lommer. Nogle ting beholder vi uden at vide hvorfor. Det er en dragende ting at gøre, at samle hinandens spor op og forestille sig hvilke historier de kunne fortælle en. Og så glemmer vi dem igen et stykke tid, indtil de dukker op igen i glimt under vores hud.

“Hvem stiller spørgsmålet: Forandrer jeg din aura?”

– Audre Lorde, “Poesi er ikke luksus”

Which wishes make witches? Surfing through hazy dreams full of stored and forgotten memories. Intuition is calling for its own arrival and leaving flashes of what one’s heart really aches for. Drifting in and out, we leave traces, vestigial things. We come back to them, pick them up and put them in our pockets. Some things we keep without knowing why. It is an appealing thing to do, to pick up the traces of one another and imagine which stories could be told. And then we forget them again for a while until they reappear in flashes beneath our skin.

“Who asks the question: Am I altering your aura?”

– Audre Lorde, “Poetry is not a luxury”

9. juni
_Under Construction_
Ágnes Grélinger & Kalliopi Siganou

Lad os give dig et indblik I transformationen af de historiske bygninger rundt om Astrid Noacks Atelier.

Vi arbejder hårdt for at holde sammen på byen – både fysisk og socialt, vi graver i stedets erindringer, som er levende og passer på dem. Efterhånden som vores projekt bygges op vil vi frigøre de lokale omgivelsers opmærksomhed og sensitivitet for at kunne skabe en by, som vi selv forestiller os det.

Det vil gøre København til en ansvarlig by, en by som man kan bo i, et levende og ærligt sted.

Let us allow you to peek into the process of transformation of the historic backyard environment around Astrid Noack’s Atelier.

We work hard to keep the city together – both physically and socially, digging into memories that are alive in the space and taking care of what is needed. The project, which is under construction, aims to unleash the local community’s sensitivity and awareness to imagine a city of our own making.

This not only makes Copenhagen a responsible city, but a liveable, vibrant and bold place to be.

10. juni
Green fields
Thjerza Balaj & Andreas Haglund

Bare os to.

Just the two of us.

11. juni
Tårnby får besøg – efter filmen E.T
Boaz Barkan & Andreas Liebmann

Boaz Barkan og Andreas Liebmann laver biograf og bringer Tårnby ind i Astrid Noacks Atelier. De vil vise deres film “Tårnby får besøg – efter filmen E.T”, som de lavede I 2018 til Tårnby Torv-festivalen. I filmen besøger en marionet en forstad til København og møder borgere i alle aldre og af alle slags: han taler med politikere, præster og brandmænd.Og en bad guy fra København jagter ham….

Dette er København-premiere på filmen!

Filmen er lavet med hjælp fra Dorthea Boiy, Manon Siv Duquesnay, Nicolai Dahl Hamilton, Jon Andreas Hoff, Mikisoq Lynge, Lukas Racky, Tårnby Borgmester, mange borgere rundt om hjørnet og det berømte Tårnby Tårn som rumskib.

Gratis popcorn. Kom!

Boaz Barkan and Andreas Liebmann makes cinema and brings Tårnby into Astrid Noacks studio. They will show their movie “Tårnby får besøg – efter filmen E.T” that they realized in 2018 in the frame of the Tårnby Torv Festival. A puppet is visiting a suburb of Copenhagen, meets citizens of all sorts and ages; he talks to politicians, priests and firemen. And a bad guy, from Copenhagen, chases him….

This is the Copenhagen premiere!

Made with the help of Dorthea Boyi, Manon Siv Duquesnay, Nicolai Dahl Hamilton, Jon Andreas Hoff, Mikisoq Lynge, Lukas Racky, the Tårnby Borgmester, many citzens around the corner and the famous Tårnby Tower as Spaceship.

Free popcorn.Come!

12.juni
Leaves of memory
David Sebastián og Lopez Restrepo

Leaves of memory er en performance, der udforsker idéen om individuel hukommelse som det vigtigste materiale i opbygningen af kollektiv hukommelse og kulturel identitet. Leaves of memory er et ritual, hvor kunstneren og publikum laver et fælles bånd af deres respektive historier.

Leaves of memory is a performance exploring the idea of individual memory as the principal material for the construction of collective memory and cultural identity. Leaves of memory is a ritual where the artist and the audience can build a tie through their own stories.

13.juni
Oplæsning af Gertrude Stein: “Stykker til at spille” med en introduktion til Gertrude Steins skuespil
Gertrude Stein Selskabet v/ Solveig Daugaard, Laura Luise Schultz, Oskar Sjøgren og Tania Ørum

Den amerikanske avantgardedigter Gertrude Stein (1874-1946) skrev op imod 100 eksperimenterende skuespil, der udfordrede teatrets konventioner og på mange måder foregreb den senere performancekunst og det postdramatiske teater. Gertrude Stein Selskabet har netop udgivet udvalg af Steins teatertekster i dansk oversættelse på forlaget Arena. Vi læser op fra bogen og introducerer til Gertrude Steins æstetik i relation til scenekunsten. Kom og få et indblik i dette særlige og særegne forfatterskab!

The American avant-garde author Gertrude Stein (1874-1946) wrote up to 100 experimental plays that challenged the theater’s conventions and in many ways anticipated later performance art and post-dramatic theater. The Gertrude Stein- society has just published a selection of Stein’s theater texts in Danish translation at Arena. We read from the book and introduce Gertrude Stein’s aesthetics in relation to the performing arts. Come and get an insight into this special and distinctive writer!

14. juni
Invisible Occupation
Gabrielle Le Bayon

Forestil dig, at Invisible Occupation er den usynlige virkelighed i en underjordisk verden. Skabt fra intet, afsløres den bag gardinet under en ceremoni eller gennem et arrangementet af knogler, der danner en guddommelig besked, der engang blev kastet på jorden.

Imagine that Invisible Occupation is the invisible reality of an underground world. Fabricated from scratch, it’s revealed behind the curtain of a ceremony, or through the arrangement of knucklebones, which form a divine message once thrown on to the ground.

15. juni
Zeamietyderne eller Kvinden, Krigeren og Den Gamle Mand
de9trin: Christine Schøtt, Mads Mazanti Jensen, Jakob Draminsky Højmark og Peter Vadim

Performancegruppen de9trin udforsker spændet mellem personlige og almene fortællinger i deres æstetiske univers, der blander japansk nō-teater, vestlig opera, elektronisk musik og contemporary dance. “De Ni Trin” er et begreb hentet i japansk dramaturgi, der blandt andet refererer til en kunstners forskellige udviklingstrin.

The performance group de9trin (the nine steps) explores the gap between personal and common narratives in their aesthetic universe that mixes Japanese theatre, western opera, electronic music and contemporary dance. “Nine Steps” is a concept derived from Japanese dramaturgy, which refers to, among other things, an artist’s different development steps.

16. juni (2 performances)
Noter om huller, åbninger og skåle /Notes on holes, openings, and bowls
Ninna Bohn Pedersen

Ninna Bohn Pedersen arbejder med levende billeder som materiale i eksperimenter med lys og skygge, bevægelse og stilstand i sammenspil med andre medier som lyd, tekst, skulptur og fundne objekter. Hun undersøger de levende billeders potentiale til at skabe rummelige narrativer, der åbner for oplevelser af tidsløse øjeblikke og kropslige fornemmelser. Værkerne er stoflige repræsentationer af en porøs, farverig og skrøbelig virkelighed, der favner det daglige og det nære.

Ninna Bohn Pedersen works with moving images as material for experiments with light and shadow, movement and stillness in collaboration with other medias like sound, text, sculpture, and found objects. She is researching the living pictures’ potential to create spatial narratives that open up for experiences of timeless moments and bodily sensations. The works are textural representations of a porous, colourful and fragile reality that embraces the everyday and the proximal.

Påklædning / Dressing Up
NA (Nellie Park og Astrid Randrup)

Nellie og Astrid mødes med hver deres ”materiale” og performer deres ydre fremtoning med indre observationer: Nellie har taget sine smykker med hjemmefra, og Astrid har samlet forskellige stofrester fra gemte og glemte bunker.

Nellies udgangspunkt er undersøgelsen at pynte sig, at være pyntesyg, at pynte lighed, og at undersøge det personlige ornament: hvad vil det sige at bære smykker? Hvilke sammenhænge og funktioner har smykker?

Astrids afsæt er undersøgelsen af stofs kropssymbolik. Det at skjule kroppen, tildække tabuerede kropsdele, eller fremhæve, støtte og forskønne kroppens symbolsignaler. Hvornår bliver stoffet kulturelt bærende og hvornår bliver det anonymt?

Nellie and Astrid performs their external appearance with internal observations, they meet with different “material”: Nellie has brought all her personal jewellery and Astrid has collected various fabrics from leftover piles.

Nellie’s point of departure is the study of decorating oneself, decorating equality, and examining the personal ornament: what does it mean to wear jewellery? What are the connections and functions of jewellery? Astrid’s point of departure is a study of fabric and textile as a bodily symbol: Covering part of the body, which is associated with taboos, hiding the body, highlighting, supporting and beautifying bodily symbolic signals. When does the fabric render culturally important and when does it become anonymous?

17. juni
sketch #2
Karin Bergman

En krop i bevægelse
Et formbart rum
og noget til sanserne

A moving body
A sculpted space
and some things for the senses

18. juni (2 performances)
Relatable
Vincent Jonsson

Hvordan relaterer vi til tingene omkring os? Hvordan arbejder vi, og hvordan leger vi inden for de rammer, der allerede er der? Forstår vi hvad den anden siger? Lytter vi? Relatable er en kunstnerisk udforskning af meningsfulde bevægelser, abstrakte bevægelser og dans i forhold til musik. Hvad kan dans gøre, som ingen anden kunstform kan gøre bedre?

How do we relate to things around us? How do we work and play within the frames that is already there? Do we understand what the other is saying? Do we listen? This piece is an artistic exploration into meaningful movements, abstract movements and dance in relation to music. What can dance do, that no other art form can do better?

The Laughing Game
Antoinette Helbing

The Laughing Game udforsker latter som social kommunikation, kropslig tilstand, pirrende lyd og glitrende fornemmelse. Jeg arbejder med at eksponere den brede vifte af følelser som rummes i latter, og bruger latterens smitsomme kraft og understreger latterens frigørende virkning. At bryde med den sunde fornuft, at se på latter som sjovt, vil ikke være et mål, men en mulig bivirkning ved at grine.

The Laughing Game explores laughter as social communication, bodily state, flirtatious sound and sparkling sensation. I’m working with exposing a broad range of emotions present within laughter, exploiting its contagious force and pinpointing its liberating effect. Breaking with the common sense of looking at laughter as being funny, humour won’t be an aim but a possible side effect of laughing.

19.juni
A test in space
Naja Lee Jensen

Naja Lee Jensen arbejder kontekst-specifikt i feltet mellem scene- og billedkunsten. Hendes drivkraft er en taktil og mindfucking nysgerrighed og undren. For virkeligheden er ikke altid, hvad vi kan se. Arbejdet på Astrid Noacks Atelier vil være et work-in-progress.

Naja Less Jensen works site-specific in the field between performing and fine arts. Her drive is a tactile and mind-fucking curiosity and wondering. For reality is not always, what we can see. The work shown at Astrid Noack’s atelier will be in progress.

20. juni
Dagbøger 1988 – 2019
Camilla Graff Junior

Med afsæt i sine dagbøger forsøger Camilla Graff Junior i denne performance at reaktivere forskellige øjeblikke i sit liv, følelser og tanker. Projektets omdrejningspunkt er erindring og affekt. I samspil med publikum gør Camilla en række vilkårlige nedslag i sine i alt syvogtyve dagbøger skrevet i perioden 1988 frem til i dag.

Departing from her past diaries, Camilla Graff Junior tries to reactivate different moments from her life, feelings and thoughts. The project circles around memory and affect. In collaboration with the audience, Camilla will look up a number of random passages in her 27 diaries written between 1988 and today.

21. juni (2 performances)

Anja Franke hos Astrid Noack
Anja Franke

Solhvervsperformance
Nanna Katrine Hansen

22. juni
Arbejder / Works
Charlotte Bergmann Johansen

Handling og genstand.
Performance og skulptur hos Astrid Noack.

Action and object.
Performance and sculpture at Astrid Noacks.

23. juni (2 performances)
A Long And Sticky Now
Kristoffer Ørum

A Long and Sticky Now er en foredragsperformance, der handler om “nuet”. Den handler om, hvordan det allerede, mens man siger ordet NU, både allerede er sagt og lever i en forventning om, at ordets lyd færdiggøres. Om at være så ensom i sit atelier, at man køber en plante og snakker med den. Om glimmerslim. Om hvad planter lytter til. Om at selv når menneskeracen engang er borte, så vil menneskekroppen stadig være til stede i den verden, som vi har bygget til den, fordi vi bygger en verden, hvor alting drejer sig om os.

A long and sticky now is a lecture performance about “the now”. As you say the word NOW, it is both already said and remains in the expectation that the word’s sound is about to finish. The lecture performance is about being so lonely in your studio that you buy a plant and start talking to it. About shiny slime, plants hearing and about how even when the human race is gone one day, its body will still be present in this world that we have built for it, because we build a world where everything is about us.

Looking at Him from Behind  (lydværk / Sound piece)
Stine Kvam

5 par headset og mp3-afspillere udleveres til publikum i Astrid Noacks Atelier. Lyden består af en stemme, der reflekterer over tilstedeværelsen af en han, hun, de og dig i rummet. Disse refleksioner gør lytteren opmærksom på sin egen og andres tilstedeværelse i rummet og de forskellige opfattelser i og af situationen og meta-perspektiver, der konstant produceres og ændres. Mens man bevæger sig rundt blandt de andre tilstedeværende og iagttager situationen fra ulige vinkler, bliver man også selv iagttaget, med headsettet på, og lag af paranoia og leg udfoldes.

5 pairs of headsets and mp3players will be distributed among the audience at Astrid Noacks Atelier. The sound consists of a voice that reflects on the existence of he, she, them and you in the space. These reflections makes the listeners aware of their own and other people’s presence in the room as well as the different perceptions in and of the situation and meta-perspectives that are constantly being produced and changed. While moving around amongst the others and observing the situation from different angles, one is being observed as well, wearing a headset, and layers of paranoia and play are unfolding.

24. juni
Grå Porto /Gray Porto
Henrik Vestergaard

Henrik Vestergaard arbejder i denne performance med særdeles smukke grå portugisiske granitbrosten “Grå Porto”. Den fremstår som lysegrå med lidt “mørke nister”. Brostenen anvendes normalt til gangarealer og bede, men kan bruges til mange ting. Blandt andet kan man klistre dem fast på armene med gaffa-tape, således at man kan træne hårdt samtidig med at man drikker øl.

In this performance, Henrik Vestergaard works with the beautiful Portuguese grey granite cobble stone “Grey Porto”. It appears light grey with dark flecks. This cobblestone is commonly used for pavements and flowerbeds, but can be used in many other ways. They can for example be attached to the arms with duck-tape so that one can train hard while drinking beer.

25. juni
Tidsrejse til Astrid Noacks Atelier 1936/2036 / Time travelling to Astrid Noack’s Studio 1936 / 2036
J&K / Janne Schäfer og Kristine Agergaard

Tidsrejsen er en guidet mental rejse, hvor publikum skal sidde eller ligge. Arbejdet kræver publikums deltagelse fra start til slut, så vær venlig at komme til tiden. Nogle puder og tæpper vil blive uddelt til at sidde eller ligge på. Hvis muligt, medbring da gerne yderligere puder og tæpper.

Time travelling is a guided mental journey and the audience will have to sit or lie down. The work requires the audience’s participation from beginning to end so please be on time. Some cushions and blankets will be provided to sit or lie on. If possible, please bring additional materials to make yourself comfortable.

26. juni
Stubborn Figures
Jason Dungan og Maria Zahle

En improviseret musik- og tekstperformance inspireret af Astrid Noacks skulpturer. Citar, klarinet og slagtøj akkompagnerer et forløb af talt og sungen tekst skrevet af Maria Zahle.

A performance of improvised music and text with a starting point take in Astrid Noack’s sculptures. Zither, clarinet, and percussion will accompany a series of spoken and sung texts written by Maria Zahle.

27. juni (2 performances)
Ode à l’oubli 
Jona Borrut

Mit kunstneriske fokus kredser om de betingelser, der præger de sociale konstruktioner vi navigerer i, og som ligger indlejret i vores fysiske omgivelser. Ode à l’oubli er en performance særligt udviklet til ‘Stedet er levende’ i Astrid Noacks Atelier. Værket tager afsæt i mit vedvarende registrerings- og kortlægningsarbejde, der afsøger, belyser og til dels søger at forskyde opfattelsen af de sociale, samtalemæssige, emotionelle, metaforiske, imaginære, samt de meget konkrete, fysiske rum vi dagligt udfylder og indtager.

The main focus of my artistic practice is the conditions that characterize the social constructions we navigate in and which are embedded in our physical surroundings. Ode à l’oubli, is a performance specially developed for ‘The place is alive’ in Astrid Noacks Atelier, and is based on my on going registration and mapping work, which searches, illuminates and partly seeks to shift the perception of the social, conversation-related, emotional, metaphorical, imaginary, as well as the very concrete, physical spaces we occupy on a daily basis.

The Catalyst
Yvette Brackman

The Catalyst udforsker på den ene side udfordringerne og kompleksiteten i globalisering og handel oplevet af oprindelige folk – og på den anden side belyser The Catalyst udfordringerne ved afsondrethed, økonomi og lovgivning, som lokale beboere bliver konfronteret med. Værket performes af publikum, der læser højt fra en rullende videoprojektion. Formatet skaber et kollektivt engagement og ansvar for opførelse af The Catalyst. Dette engagement spejler kernetemaet i værket, nemlig forbundenheden mellem selv og ’den anden’.

The Catalyst on the one hand explores the complexities and challenges of globalization and exports as experienced by indigenous people – and on the other hand illuminates the challenges of remoteness, economy and legislation with which the local inhabitants are confronted. The work will be performed by the audience who read lines aloud together from a scrolling video projection of the libretto. The format creates a collective engagement and responsibility for the execution of the performance, which mirrors core themes of the work such as experience and the interrelationship between self and other.

28. juni
PAST PASTURES
Marlene Bonnesen

PAST, PASTURES undersøger minder og erindringer som koreografisk potentiale. Arbejdet udspringer af en interesse i at genbruge allerede eksisterende materiale, og se hvor det materiale befinder sig i dag, i en ny tid og i en anden kontekst. I værket bliver det forsøgt at binde bro mellem forskellige tider, minder og bevægelser – særligt mellem årene 2005-2010 og i dag.

PAST, PASTURES explores memories as choreographic potential. The work derives from a wish to recycle already existing material and see where it locates itself, in a new time and another context. It aims for bridging gaps between different times, memories and movements – particularly between the years 2005 – 2010 and today.

29. juni
Dandelion
Anna Lea Ourø

Dandelion er et soloværk skabt særligt til Astrid Noacks Atelier. Dandelion udspringer af mit tætte duet-arbejde med Amalia Kasakove. Jeg vil drage ud og danse en sidste dans for de historiske bygninger, før de bliver til private ejendomme.

Dandelion is a solo work made specially for Astrid Noacks Atelier. Deriving from the close duet work with Amalia Kasakove I will venture out alone and make a last dance for the historic buildings before they are turned into estates.

30. juni (2 performances)
Pling Plong-musik og klatmaleri
Ragnhild May

OF ALL ITS PARTS – Episode #3
Two-women-machine-show

Of All its Parts er en kalejdoskopisk koreografi, der tager udgangspunkt i fantasien og dens potentialer til at vise os glimt af det, vi endnu ikke har ord for. Af den grund kan vi heller ikke på forhånd beskrive de danse, der vil opstå i dette værk. Kun ved at tillade det ukendte at udfolde sig i mindre begrænsende sammenhænge, kan vi undslippe reproduktion og møde et udtryk, der tilbyder os reel forandring.

Of All its Parts er et udtryk for en længerevarende interesse i det, der ligger forud for den kognitive artikulation og det iboende behov for kontrol. Det er en rækken ud efter vores mest dynamiske drømme og de koreografier, vi endnu ikke har nogle begreber for.

 Of All its Parts is a kaleidoscopic choreography based on the capacities of human imagination and its vivid potentials for presenting us with glimpses of the not-yet-known. We cannot yet tell you about the dances of this work. Only by allowing the unknown to be expressed in less confined environments can we escape reproduction and enter those expressions that offer us real change.  

Of All Its Parts is a plea for that which lies just beyond cognitive articulation and inherent measures of control. It is a genuine reach for our most dynamic dreams and for those choreographies that we have no names for, yet.

Sorry, this entry is only available in Dansk. For the sake of viewer convenience, the content is shown below in the alternative language. You may click the link to switch the active language.

Til udstillingen Tools i Astrid Noacks Atelier udvikler Hannah Toticki Anbert et nyt projekt med udgangspunkt i sin praksis, hvori hun arbejder med temaer som økonomi, produktions- og arbejdsforhold og effektivitet. Anbert anvender ofte populærkulturelle fænomener til at italesætte udfordringer, der præger vores samfund og måder at leve på. Og hun spiller gerne op mod konventioner gennem det absurde som et konkret greb.

Hannah Toticki Anbert: Slower and Cheaper, installationsview Overgaden. Institut for Samtidskunst. Foto: Anders Sune Berg

I udstillingen præsenterer Anbert ‘tools’ til at navigere i en grænseløs kultur præget af konstant online tilstedeværelse. Muligheden for at supplere vores viden og hukommelse med information, der lagres online, ændrer både vores kroppes tilstedeværelse i verden og vores relation til ting. I udstillingen kommer Anbert med sine bud på analoge og materielle ’værktøjer’ til at manøvrere i; have sin krop i og leve med i ‘grænseløshedens kultur’. Der er et begreb taget fra Kulturforskeren Gregers Andersens bog af samme titel. Bogen handler om sammenhængen mellem personlig og global udmattelse, hvilket er et tema, der ligger i forlængelse af Anberts projekter Sakralt Arbejde (2016-2018) og Slower and Cheaper (2018). I en grænseløs kultur præget af endeløs vækst og evig hastighed smelter klimakrise og den eksistentielle krise sammen til én stor krise. Hverken planeten eller mennesket kan tilsyneladende fortsætte med at tage del i hastighedsregimet: Kloden giver efter med brande, oversvømmelser og storme, mens vi mennesker i stigende grad plages af angst, stress og depression. I en kultur af grænseløshed er der brug for ’tools’ til at bruge kroppen og sanserne på andre måder, der ikke følger logikker omkring vækst, energi og hastighed.

Udstillingen består af en række nyproducerede værker. “Daybed for framing infinity” er et møbel, en briks placeret i atelierets store port og således både inde i atelieret og ude i gården. Publikum inviteres til at lægge sig på briksen og kigge op i himlen, der indrammes af en cirkel. Indramningen er en pendant til måden, hvorpå information målrettes os og netop “frames” for os på daglig basis. Anbert udtaler om sit værk: ”Vi er alle vandt til, at information “frames” for os, at vi skal have noget i ramme for at opdage det i virvaret af informationer og sanseindtryk. Værket er samtidigt en opfordring til at kigge op til forskel fra ned i telefonen, computeren osv. og huske på, at vi er små. Der er en uendelighed over vores hoveder, hvilket er meget svært at fatte, men at give det lidt tid og eftertanke kan måske åbne for nye perspektiver i vores liv, det er præcis dét, møblet er designet til at give beskueren mulighed for.”

Anbert har endvidere lavet et par ringe støbt i sølv og guld. Dette værk har titlen “Touch screen protection rings”. Ringene er beregnet til at sidde på fingerblommen på pege- og tommelfinger, og idéen er at man ikke kan bruge sin smartphone, når man har ringene på. Det lægger op til en øget bevidsthed om egen kropslighed, når man interagerer med elektronik. Ringe er også noget, der bæres som et symbol, og “touch screen protection rings” er symboler på at være til stede; forstået som ’jeg er her med dig og ikke alle mulige andre steder.” I udstillingen finder man også værket “Protection glasses for smartphones”, der er et sæt briller, der ligesom fingerringene er et redskab med det præcise formål at indlægge en kropslig forhindring. Både brillerne og ringene er et forsøg på at være kritisk overfor sit eget begær og lægger på den måde i forlængelse af den amerikanske kunstner Jenny Holzers slogan “protect me from what I want”.

“Antenna for nothing” samler fokusset på tilstedeværelse og uendelighed fra de andre værker. Der er her tale om antennelignede skulpturer, der ikke er i stand til at opfange signaler. På den måde åbner værket for en undersøgelse af, hvad der egentligt sker, når vi lukker ned for signaler, er “off” og ikke kan modtage information. Anbert synes med “Antenna for nothing” at pege på, at det ikke kun er vores digitale udstyr, vores adskillige ’devises’, der kaster os ud i en grænseløs kultur, det offentlige rum er også fyldt med nyheder, opdateringer og luftbårne signaler, vi måske, måske ikke har bedt om.

Med TOOLS indstiller Anbert blikket skarpt på menneskets sanseapparat i en digital tidsalder og åbner med en undersøgende, refleksiv gestus for en meditativ tilegnelse af viden og erfaring

ALLE ER VELKOMNE

Udstillingen er åben under Art Week, Cph lørdag d. 25. kl. 12-17 og søndag d. 26. kl. 12-15

Udstillingen er åben frem til d. 22. juni – tors-lør kl. 14-17

Fernisering fredag d. 24. maj kl. 16:00-19:00

Artist talk lørdag d. 25. maj kl. 15:15-16:00

Bio: Hannah Toticki Anbert har en MA fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 2013 – 2016. I perioden 2010 – 2013 fik hun sin BA på samme akademi, hvor hun var en del af det nordiske samarbejde Nordic Sound Art. I 2018 havde Hannah Anbert sin første store soloudstilling i en dansk kontekst. Udstillingen havde titlen Slower and Cheaper og fandt sted på Overgaden Institut for Samtidskunst i København. På Riga International Biennial of Contemporary Art deltog Anbert med Sacred Work Fashion Collection (2016-18) i 2018. Samme år modtog hun Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Talent Legat. I 2019 performede Anbert The Land of Milk and Honey på KW Institute for Contemporary Art, Berlin.

Astrid Noacks Ateliers kunstprogram er støttet af: Statens Kunstfond, Beckett Fonden, Nørrebro Lokaludvalg og BKF.

Sorry, this entry is only available in Dansk. For the sake of viewer convenience, the content is shown below in the alternative language. You may click the link to switch the active language.

Astrid Noacks Atelier har inviteret Pulsk Ravn og Nynne Haugaard til at lave ORDLYD #2. Projektet er en forsættelse af banner- og aktionsprojektet med børnenes ordlyd i det offentlige rum i 2018, der blev realiseret i tæt samarbejde med Den Bemandede Legeplads i Mimersparken, som Astrid Noacks Atelier gemmen længere tid har haft et partnerskab med. I denne viderebearbejdning af børnenes ordlyd lægger Pulsk Ravn og Nynne Haugaard vægt på ords auditive kraft til forskel for fokusset på det visuelle i det tidligere projekt. Projektet er en hyldest til Mimersparken. Børnene fører ordet og kan få sagt præcis dét, der er vigtigt for dem i deres hverdag på Nørrebro.

1.maj er der vandring med børnene og deres bannere med egen ordlyd i det offentlige rum. Det bliver en ordets dag, hvor børnene får oplevelsen af at blive set og hørt. Og de får mulighed for at opleve deres værker i forskellige byrum.

ORDLYD #2 munder ud i en udstilling i Nørrebrohallen med en storstilet afsluttende fernisering. Her får børnene mulighed for at afslutte projektet med en offentlig fernisering i Nørrebrohallen; invitere venner, skolekammerater og familie med til fernisering og vise deres projekter frem. Børnene vil i samspil med Pulsk og Nynne producere egne taler, der bliver fremført.

ORDLYD #2 workshop med børnene fra Mimersparken i uge 18:

Onsdag d. 1.maj: ORDLYD vandring fra Den Bemandede Legeplads til Nørrebrohallen med baner og taler kl. 12:00-15:00
Torsdag d. 2. maj: Udstillingsopsætning med børnene
Fredag d. 3. maj: Fernisering i Nørrebrohallen med børnene

BIO: Nynne Haugaard er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskole i 2006, hvorfra hun også har taget en MA i teori og formidling i 2009. Hendes fokus er på repræsentation og globale og transnationale emner. Hendes værker relaterer sig til køn, race, klasse og virkelighedsopfattelser.

BIO: Pulsk Ravn er uddannet med en MA fra linjen for Visuel kommunikation, Danmarks Designskole, 1995-2000 og har siden arbejdet som selvstændig designer med sideløbende kunst- og designprojekter med fokus på det offentlige rum.

Projektet er støttet af Nørrebro Lokaludvalg, Byens Puls

Sorry, this entry is only available in Dansk. For the sake of viewer convenience, the content is shown below in the alternative language. You may click the link to switch the active language.

Elisabeth Bergsøe er inviteret ind i Astrid Noacks Atelier for at arbejde med rummet og skabe en dialog mellem atelier og den maleripraksis, som Elisabeth har udviklet gennem flere årtier. Store farverige, nyproducerede monokrome flader vil fylde væggene, hvormed der lægges op til diskussion omkring synssansens relevans i samtidens kunst. Elisabeth vil i udstillingsperioden give en artist talk i Astrid Noacks Atelier og her folde sit kunstbegreb ud og i dialog med publikum indlede en samtale om billedkunstens rolle og vilkår i vores samtidige oplevelsesøkonomi.

Pastel, 2006

Fernisering d. 30. marts kl. 15. Derefter er udstillingen åben hver dag i perioden 1.-6. april kl. 14-18

Der er noget tidsløst over Elisabeth Bergsøes praksis. Hun startede sin kunstneriske karriere ved Billedhuggerskolerne på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Her var det arbejdet med at iagttage, der opfyldte hende. At iagttage rummet i og omkring skulpturen, hvilket senere bevægede sig over i en dyb interesse for rummet, farven og lyset i maleriet. Uanset medium, så har Elisabeth holdt fast i dét at iagttage, forenkle og ikke mindst at kommentere på kunstens produktionsvilkår og værdsættelse i skiftende tiders blik på og forståelse af kunstens position i samfundet.

Alle er velkomne

Bio:
Elisabeth Bergsøe (f. 1953). Det Kongelige Danske Kunstakademi i perioden 1973-76, Billedhuggerskolerne ved Erling Frederiksen og Svend Wiig Hansen.

Medlemskaber: 2008 – 2020 Akademiet; Repræsenterer Corner i Sammenslutningernes Samråd siden 2018. Sammenslutningen Corner siden 1993; Billedkunstnernes Forbund siden 1995; Kvindelige Kunstneres Samfund siden 1984. Medlem af Dansk Center for Lys siden 2017.

Seneste udstillinger: Separatudstilling i Janus Bygningen, Vestjyllands Kunstmuseum, 2018.  ”Corner og Rylen langs Jyllands kyst”, Johannes Larsen Museet, 2015.

Repræsenteret (i udvalg): Vestjyllands Kunstmuseum, Janus Bygningen 2011. Malmø Konstmuseum 1999; 2006 og 2007. Statens Konstråd, Sverige 1992.

http://www.elisabeth-bergsoe.dk

Værkproduktion er støttet af:

Statens Kunstfond Projektstøtteudvalg for Billedkunst
Stevns kommunes Kulturpulje
Knud Højgaards Fond
Grosserer L.F. Foghts Fond