“Our time has produced a need for contrast. This has been achieved not only in the external appearance of plastic expressions of color and matter, but also, and chiefly, in the tempo of life and in the techniques related to the daily, mechanical functions of life; namely standing, walking, driving, to lying and sitting shitting in short, every action which determines the content of architecture.”                                     – Theo van Doesburg

”Sludge Cake” er en fortsættelse af Sebastian Hedevang og Andreas Rønholts fælles projekt ”The Chocolate Wagon”, der handler om kloakering, sanering og disses afledte historier og tematikker. Til Astrid Noacks Atelier har de to kunstnere skabt en række værker, der tager afsæt i den korte historie om ‘slamkagen’ i et call response til Astrid Noacks relief ”Oksekærren” fra 1953.

Begrebet ‘slamkage’ referer til en eksperimentel overgangsperiode fra den manuelle tømning af latrinen til etableringen af det moderne kloaksystem, hvor man kørte latrinen ud på marker og formgav dem til blokke, som lå til tørre i solen og dernæst blev solgt videre til landmænd til gødning. I den forbindelse gik slamkagen også under den lidt pænere eufemisme “bygødning”. Den engelske betegnelse night soil beskriver nok denne proces fra den natlige tømning af latrinen til gødning i landbruget mere præcist. Brugen af ‘slamkager’ som gødning stoppede i Danmark, da man frygtede, at tyske flygtninge fra første verdenskrig bragte sygdomme med sig som kunne smitte via gødningen.

Ordet ‘slamkage’ kom tilbage i sproget, da man stoppede med at lede kloakvandet direkte ud i havet. I dag refererer ordet således både til det afvandede slam fra ristene i moderne renseanlæg og til restproduktet fra biobrændselsanlæg.

Udover som “biogødning” i landbruget indgår slamkagen i dag i en lang række genanvendelser: biogas, fosforudvinding, bioplast. biobrændstof og byggematerialer. De løbende udfordringer for de forskellige typer af genanvendelse er indholdet af miljøfremmede stoffer som tungmetaller, mikroplast, hormoner og farmaceutisk forurening, samt at undgå udslip af klimagasser i atmosfæren samtidig med, at man får brugbar energi ud af dem.

Det nyeste indenfor “spildevandets nytteværdig” er, at man er begyndt at monitorere Covid-19 smittetryk, da man kan måle og lokalisere udbrud på kloaknettet før folk har fået symptomer. Dette kunne blive et vigtigt redskab til at overkomme en af den nuværende pandemis største udfordringer: virussens lange inkubationstid.

I kunstnernes arbejde med at billedliggøre slamkagens infrastruktur og det abjektes arkitektur opdagede de, at de var ved at bevæge sig ud på en gammel bakke på modernismens losseplads; De Stijl. I forlængelse af slamkagens infrastruktur, der ikke er tiltænkt menneskelig tilstedeværelse, bringer kunstnerne Theo van Doesburgs maleri “Rhythm of a Russian Dance” fra 1918 ind som rammeværk for deres relieffer. I dette maleri ser vi bevægelse, måske en krop? Eller nok begge og ingen af delene, men der antydes noget indvendigt og udvendigt i de hvide og grå flader. I slamkagens infrastruktur gøres der alt for at holde den “indvendig” og indelukket: lige fra lorten forlader menneskekroppen og ryger direkte ned i vand for at mindske lugtgener og videre ud gennem lukkede rørsystemer osv.

Åbning lørdag d. 5. juni kl. 14-17

Åbningstider: lørdag og søndag kl. 13-17

”Københavns kloaksystem og August Colding” med Dan Rosbjerg, professor i hydrology og vandressourcer ved DTU, torsdag d. 17 juni kl. 19.

I forlængelse af udstillingens tematik har Sebastian Hedevang og Andreas Rønholt inviteret Dan Rosbjerg til at holde foredrag om etableringen af det københavnske kloaksystem. Det er udtænkt af den, ifølge Dan Rosbjerg, oversete gamle mester i ingeniørvidenskab August Colding. Colding vil fungere som prisme i foredraget, der vil kredse om den teknologiske udvikling af kloakering og vandsystemer.

Udstillingen er støttet af:

Statens Kunstfond, Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst og Guldagergaard.

Billeder fra Svalöf Avlsinstituts arkiv i Sverige. Fotograf og år ukendt. Offentliggjort med venlig tilladelse fra Lantmannen. 

Den svenske billedkunstner Åsa Sonjasdotter vil under sit ophold arbejde videre med det tværfaglige research- og filmprojekt  Cultivating Stories, der er udviklet i dialog med ANA siden 2015. I forbindelse med opholdet vil Sonjasdotter foretage research omkring den danske botaniker og genetiker Willhelm Johanssen, der i begyndelsen af 1900-tallet etablerede den videnskabelige grund for den moderne monokulturelle planteforædling. Willhelmsens metode med at ’frigøre’ planter fra deres biologiske mangfoldighed, således at de bliver genetisk ’rene’, var med til at definere et hierarkisk syn ikke kun på planter men på alle levende organismer, hvor nogle regnes som mere ’rene’ en andre.

Udover research vil Sonjasdotter under sit ophold fortsætte sit arbejde med del II af filmen Unmaking Purity – Cultivating Abundance, der dokumenterer den svenske planteforædler Hans Larssons omfattende arbejde med at løfte gamle nordiske kornsorter ud af fryserne på den Nordiske genbank, og i samarbejde med foreningen Allkorn at producere større mængder, så sorterne igen kan blive tilgængelige for dyrkning af landmænd. Sorterne Emmer og Ølandshvede, der i dag distribueres i fødevarebutikker, er resultat af denne proces. I forlængelse af den indledende researchperiode i juli måned, vil projektet i februar 2022 tage form af en række offentlige arrangementer.

Pelle Brage er inviteret til at udvikle og gennemføre et nyt socialt kunstprojekt i ANAs mobile børneatelier ved Den Bemandede Legeplads i Mimersparken på Nørrebro. Under titlen “Grænsen. Et socialt skulptureksperiment” inviterer projektet på kritisk-legende vis børn og unge til at diskutere vores samfund og den verden vi lever i.

Med omdrejningspunkt i en skulpturel installation bestående af et hegn og en grænsebom undersøger og videreudvikler projektet denne midlertidige grænse. Det handler om regler – hvorfor nogle kan komme igennem og andre ikke. Kræver et visum nogle konkrete handlinger? Eller er der nogle spørgsmål man skal besvare? Skal man godkendes af børnene?

Idéen med “Grænsen. Et socialt skulptureksperiment” er at samle en gruppe børn og unge i en kreativ aktivitet, hvor indholdet udvikles i børnehøjde. Dette i et lokalområde, hvor børnene i forlængelse af aktuelle tiltag og lovgivning (som ghettoloven) til daglig er konfronteret med spørgsmål omkring forskelsbehandling og ulige adgang til fælles resurser på baggrund af etnicitet og nationalitet.

Projektet er støttet af Statens Kunstfonds Huskunstnerordning

“Jag hade en idé om att mitt arbete på ANA skulle handla om staden, och den förändring som pågår, med en stad som växer, men som också verkar bli mer och mer likriktad. Sen kom pandemin. Att röra sig runt i staden är förknippat med ett obehag och att mötas ansikte mot ansikte är något vi gjorde förr. Att ta sig an staden på det sätt jag först tänkte går inte längre, inte nu, men förhoppningsvis någon gång framöver. Istället arbetat jag med ett annat verk, mindre dokumentärt, kanske mer en sorts skiss över ett tillstånd. Enkelt. Ofärdigt. En loop som vi fastnat i. Ett rum som vi inte lämnar, och ändå pågår det något utanför. Gårdar stängs och privatiseras, husen blir fler, gröområdena färre. Ja, staden växer, men rummen vi delar blir trängre och trängre. Vi måste ta oss ut igen.”

“Mens byen vokser” er anden del af Johan Tiréns ophold i Astrid Noacks Atelier. Første del fandt sted i oktober 2020.

Acts of Listening: A Common Attempt to (Re)Articulate a Feminst Position tager udgangspunkt i det feministiske videoarkiv Let Us Speak Now, der er initieret af Kirsten Dufour og Andrea Creutz i 2002. Det ikke-afsluttede arkiv, hvor nye stemmer til stadighed inkluderes, består af mere end 100 filmede interviews med kunstnere og kulturarbejdere fra lande som USA, Frankrig, Armenien, Storbritannien, Sydamerika og Indien og Danmark. På tværs af generationer belyser og kortlægger arkivet, hvordan feministiske strategier har udviklet sig, og hvordan kunst, aktivisme og feminisme udgør et vidt forgrenet felt.

Inspireret af arkivets ’lyttende’, polyfone og kollektive metode tager Acts of Listening form af en række fortløbende ”filer”, hvor publikum inviteres til at tage del i processen, når Let Us Speak Know aktiveres på ny. Med omdrejningspunkt i udvalgte interviews i kombination med kontekstualiserende materiale og ny-producerede interviews belyser hver fil nænsomt skridt for skridt, hvilke spørgsmål og forhindringer feminismen fortsat og aktuelt står overfor.

Den første fil, der åbnes i ANA kredser om den amerikanske del af arkivet og har karakter af et arbejdsarkiv, hvor processen er i fokus. I dette første moment danner en provisorisk rummelig præsentation således ramme omkring en række samtaler, workshops og events, der giver plads til fælles diskussion omkring flygtige arkiver og feminismens position i dag. Disse arrangeres af billedkunstner Nanna Katrine Hansen og den feministiske basisgruppe Ekstatiske Feminister, som består af Marie Louise Krogh, Misja Thirslund Krenchel, Merete Enggaard Jakobsen, Anna Baagø, Hannah Lutz, Kirstine Nordentoft Mose, Anne Louise Fink og Thea von der Maase.

Projektet organiseres af kurator Johanne Løgstrup, billedkunstner Pia Rönicke, kunsthistoriker Karen Mette Fog Pedersen og kurator Kathrine Bolt Rasmussen.