(Drawing: The Flanet wearing invisibility cloak)

I en verden præget af overlappende kriser er det svært at forestille sig en fremtid. Hvordan finder vi incitamentet til at fortsætte? Hvordan kan vi tænke over vores fremtid på en anden måde? Måske kan vi lære noget af de kunstnere, der har levet før os, og som er fortsat med at arbejde til trods for prækære liv, kriser og modstand. Kunstnere, der ikke gav op eller droppede ud – kunstnere, der fortsatte til ’trods for’.

I 1952 – to år før hun døde – begav Astrid Noack sig afsted på en længere rejse rundt i Italien. Der findes tre skitsebøger fra denne sidste rejse, men der er kun en tegning, hvor Noack efterlader et lille spor af sig selv, siddende udenfor en café mens hun drikker en kop kaffe og observerer livet omkring sig. Karakteristisk for Noack er tegningen næsten blevet kasseret; den er revet ud af skitsebogen, en del af papiret mangler, og på bagsiden er der skrevet en ulæselig adresse. I den forreste del af motivet er en kop kaffe placeret på et ellers tomt cirkulært bord, der står i kontrast til travlheden om bordet i baggrunden, hvor en gruppe på fem mænd er dybt optaget af et terningespil. Noack observerer omhyggeligt dynamikken mellem mændene – deres kropssprog afslører præcist, hvem og hvad de hver især er optaget af. De er tydeligvis ikke klar over, at de bliver iagttaget. Noack er usynlig for dem. Og hun drager fordel af sin usynlighed og deler sin modtagelighed og sit perspektiv med os. Det cirkulære cafébord som hun hviler sin skitsebog på fylder halvdelen af tegningen. De tynde linjer, der antyder bordet, er blevet ændret to gange, og for hver gang er bordet vokset i størrelse. Først tegnede hun én version af bordet, viskede den ud og tegnede en ny, for derpå også at viske den nye version ud. Den endelige version af bordet tager nu så meget plads, at det næsten strækker sig ud over papirets kanter.

For nogle år siden dukkede der to karakterer op i mit arbejde; The Depressed Planet og The Flanet (the flat planet). De opstod nok mest af alt som en måde at spekulere over den omfattede udmattelse og den følelse af en overvældende ’fremtid uden en fremtid’, som jeg registrerede omkring mig. De to karakterer har siden optrådt som film, malerier, tegninger, tekst og skulpturer. Materialerne som jeg vælger at klæde disse afpillede figurer ud med har en tendens til at blive opløst et sted mellem deres oprindelige brug og deres fremtræden. Nogle gange performer materialerne som en usynlighedskappe, som om The Depressed Planet og The Flanet klæder sig ud for at forsvinde.

@h_heise

Fernisering onsdag den 17. august kl. 16-19

Åben lørdage 12-17 eller efter aftale (e-mail: henrietteheise@gmail.com)

EVENT: Things Change Anyway

Lørdag den 3. september kl. 16, MC Coble og Louise Wolthers:

Things Change Anyway er et igangværende samarbejdsprojekt af billedkunstner MC Coble og kunsthistoriker Louise Wolthers. Bestående af fotografier fra parrets fælles billedarkiv, montagetegninger af Coble og essays af Wolthers, kredser projektet om forskellige former for metamorfoser i kroppe, relationer, natur og liv – i al deres ikke-binære forgængelighed og ufuldkommenhed. Både billedstrømmen og Cobles tegninger, hvoraf en serie vil blive vist i ANA til arrangementet, formidler en bevidst ‘rodet’ kompleksitet af flygtige, kropslige og imaginære temporaliteter og oplevelser – af kønsskifte, aldring og at blive sat i stå af systemet, af livet efter depression og måder at opnå handlefrihed på. I ANA præsenteres uddrag af essays, der forbinder temaer som fotohistorie, abjektion, trans*-teori, det ikke-menneskelige, adoption, begær, venskab – såvel som billeder, der aldrig er taget.

Eventen foregår på engelsk.

SAMTALE: Ambivalence 

Lørdag den 17. september kl. 16, samtale om ambivalens ved billedkunstner Bertram von Undall og Henriette Heise. Mere information følger.

Samtalen foregår på engelsk.

Udstillingen er støttet af Novo Nordisk Fonden og Statens Kunstfond. Desuden stor tak til ANA, Studiesalen på SMK og Astrid Noacks Studiesamling på Holstebro Kunstmuseum.

BIO: Henriette Heise er en billedkunstner der bor i København. Heise kombinerer samarbejdsprojekter med en mere introvert atelier-praksis. Efter endt uddannelse ved Slade School of Fine Art i London har Heise været med til at etablere en række kollektive projekter: The Info Centre i London, The Copenhagen Free University, den lokale TV-station tv-tv og senest The Studio Whisperer’s Office. Efter mange år som underviser ved Det Kongelige Danske Kunstakademi er Heise nu gået i gang med en praksisbaseret postdoc på SMK støttet af Novo Nordisk Fonden. Titlen på postdoc’en er: The Lunatic Future for the Depressed Planet and the Flanet: Learning from the late work of artists who figured out how on earth to keep going.

Jan Danebod og Peter Olsen afsøger i deres fælles praksis en række mekanismer og processer i det offentlige rum med en indgående interesse i byens nutidige bygningskultur, dens slagsider og tilstedeværelse i en fremtid, der fordrer en omvæltning i vores tilgang til det byggede miljø; I klima og miljøspørgsmål i særdeleshed men også i den massive formmæssige tilstedeværelse byggeriet udgør. For hvor og hvordan er det muligt i dette altomsluttende byrum at skære et sted ud til sig selv? De arbejder skulpturelt med materialer, der findes i disse konstruerede omgivelser og benytter sig af byggefagets teknikker i et forsøg på at spejle vores omgivelser og blotlægge strukturer for netop derved at kunne gøre opmærksom på dem.

For at gøre dette arbejde tilgængeligt for de børn og unge, der dagligt færdes på og omkring den bemandede legeplads i Bispeengen vil de indtage rollen som en art oversættere. De vil flytte deres værksted til ANAs mobile børneatelier for en periode og gennem åbne kunstneriske arbejdsprocesser forsøge at udstyre de lokale børn og unge med et skærpet blik på deres nærmiljø.  

Med en ’hands on’ skulpturel tilgang vil børnene stifte bekendtskab med en række materialer som eksempelvis cement, grus, jern og mursten, der udgør grundelementer i storbyens mange byggeprojekter. De vil komme i berøring med alt fra omlægning af grønne områder til etablering af nybyggeri. Byplanlægning der almindeligvis kan forekomme uhåndgribelig og uden for rækkevidde. I Omkranset af skov hiver Danebod og Olsen disse problemstillinger ned i børnehøjde og gør dem tilgængelige i nye engagerende og kritisk-kreative formater.

Projektet er støttet af Statens Kunstfonds Huskunstnerordning.

Dette diskussionspanel udforsker kvindelige kunstnere, der arbejder med skulptur. Fra starten og frem til i dag har billedhuggerkunst været domineret af mandlige kunstnere, som har formet billedhuggeres uddannelse og praksis gennem årtusinder. Hvad vil det sige at arbejde som kvinde i et felt, der traditionelt er gennemsyret af maskulinitet? Og hvad med repræsentationen af ​​kvinder inden for skulptur? Kvindelige billedhuggere er fortsat underrepræsenteret i museumssamlinger, udstillinger og historiske studier. Dette panel samler forskere og kunstnere og kaster lys over kunsthistoriens oversete skulpturdronninger.

Arrangementet afholdes på engelsk fra kl. 14-15. Billetter er gratis og kan bestilles på Billetto: https://billetto.dk/e/sculpture-queens-billetter-681200.

Paneldeltagere:

Kerry Greaves er adjunkt i kunsthistorie ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Hendes forskning fokuserer på at genskabe oversete aspekter af nordisk kunsthistorie, feministisk teori og kvindelige kunstnere. Hendes bog The Danish Avant-Garde and World War II: The Helhesten Collective udkom på Routledge i 2019. I 2020 redigerede hun antologien Moderne kvindelige kunstnere i Norden, 1900-1960 (Routledge).

Amalie Skovmøller er adjunkt i kunsthistorie ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Hun har studeret skulptur fra antikken til i dag med fokus på kunstneres værksteder og kunsthåndværksfællesskaber. Hendes bog Facing the Colors of Roman Portraiture (De Gruyter, 2021) udforsker repræsentation i antikke, malede romerske marmorportrætter, og hendes kommende bog Connected by Sculpture fokuserer på offentlig monumental skulptur fra værksted til udstilling.

Jeannette Ehlers er dansk-trinidadisk multimediekunstner baseret i København, der arbejder med skulptur, film og performance. Hendes arbejde behandler temaer om hukommelse, race og kolonialisme, såsom hendes nylige soloudstilling på Charlottenborg Kunsthal, Archives in the Tongue: A Litany of Freedom (2022). Hun var med til at skabe den monumentale offentlige skulptur, I Am Queen Mary med La Vaugh Belle i København i 2018, den første offentlige statue i Danmark, der forestiller en sort kvinde. Og i 2020 modtog hun Carl Nielsen og Anna Marie Carl Nielsens ærespræmie.

Lea Guldditte-Hestelund er billedkunstner baseret i København. Hunarbejder skulpturelt og performativt med at undersøge, hvordan mennesker tillægger materialer mening især i forbindelse med menneskesynet på den ideelle krop. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (2015) og Kunstakademiet i Düsseldorf (2013). Hendes nylige soloudstilling på Politikens Forhal, “Hissyfit” (2022), fortæller om de mentale og fysiske udfordringer relateret til moderskab gennem skulpturer og installationer rettet mod strukturelle problemstillinger i moderne sundhedssystemer og historien om fejldiagnosticering af kvindekroppe.

Elisabeth Toubro har været en stor bidragyder til fornyelsen af ​​skulpturen i Danmark. Toubro er født og opvokset i Nuuk og flyttede til København i 1977, hvor hun gik på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun modtog Eckersberg-medaljen i 1999 og Thorvaldsen-medaljen i 2010, og i 2017 lavede hun monumentet for Inge Lehmann på Vor Frue Plads – den første offentlige afbildning af en dansk videnskabskvinde. I september 2022 præsenterer hun en udstilling i samarbejde med en af de mest indflydelsesrige kvindelige billedhuggere ​​fra slutningen af ​​det nittende århundredes, Anne Marie Carl Nielsen, på Fuglsang Kunstmuseum.