ASTRID NOACKS ATELIER
    • Astrid Noacks Atelier
    • Rådmandsgade 34
    • 2200 København N
    • cp@astrid-noack.dk

Aktuelt

ANA Air

Åsa Sonjasdotter Cultivating Abundance

02.07.21 - 25.07.21

Billeder fra Svalöf Avlsinstituts arkiv i Sverige. Fotograf og år ukendt. Offentliggjort med venlig tilladelse fra Lantmannen. 

Den svenske billedkunstner Åsa Sonjasdotter vil under sit ophold arbejde videre med det tværfaglige research- og filmprojekt Cultivating Stories, der er udviklet i dialog med ANA siden 2015. I forbindelse med opholdet vil Sonjasdotter foretage research omkring den danske botaniker og genetiker Willhelm Johanssen, der i begyndelsen af 1900-tallet etablerede den videnskabelige grund for den moderne monokulturelle planteforædling. Willhelmsens metode med at ’frigøre’ planter fra deres biologiske mangfoldighed, således at de bliver genetisk ’rene’, var med til at definere et hierarkisk syn ikke kun på planter men på alle levende organismer, hvor nogle regnes som mere ’rene’ en andre.

Udover research vil Sonjasdotter under sit ophold fortsætte sit arbejde med del II af filmen Unmaking Purity – Cultivating Abundance, der dokumenterer den svenske planteforædler Hans Larssons omfattende arbejde med at løfte gamle nordiske kornsorter ud af fryserne på den Nordiske genbank, og i samarbejde med foreningen Allkorn at producere større mængder, så sorterne igen kan blive tilgængelige for dyrkning af landmænd. Sorterne Emmer og Ølandshvede, der i dag distribueres i fødevarebutikker, er resultat af denne proces.

I forlængelse af den indledende researchperiode i juli måned, vil projektet i februar 2022 dels tage form af en rumlig præsentation af researchmateriale dels en række offentlige arrangementer. Disse vil gennem tværfaglige diskussioner anlægge forskellige perspektiver på komplekse momenter i landbrugets moderne historie og udpege etiske og æstetiske dimensioner af de mere-end-menneskelige forhold. Ved hjælp af lokale nedslag og stemmer vil projektet – som indgår i et længere undersøgende forløb, der involverer institutioner i Danmark såvel som i Sydsverige og Tyskland – fortælle en sammenvævet historie gennem en ikke-teoretisk men æstetisk tilnærmelse.

Projektet er støttet af Statens Kunstfond

Aktiviteter

ANA Air

Johan Tirén Mens byen vokser

09.08.21 - 23.08.21

 

“Jag hade en idé om att mitt arbete på ANA skulle handla om staden, och den förändring som pågår, med en stad som växer, men som också verkar bli mer och mer likriktad. Sen kom pandemin. Att röra sig runt i staden är förknippat med ett obehag och att mötas ansikte mot ansikte är något vi gjorde förr. Att ta sig an staden på det sätt jag först tänkte går inte längre, inte nu, men förhoppningsvis någon gång framöver. Istället arbetat jag med ett annat verk, mindre dokumentärt, kanske mer en sorts skiss över ett tillstånd. Enkelt. Ofärdigt. En loop som vi fastnat i. Ett rum som vi inte lämnar, och ändå pågår det något utanför. Gårdar stängs och privatiseras, husen blir fler, gröområdena färre. Ja, staden växer, men rummen vi delar blir trängre och trängre. Vi måste ta oss ut igen.”

“Mens byen vokser” er anden del af Johan Tiréns ophold i Astrid Noacks Atelier. Første del fandt sted i oktober 2020.

ANA Forum

Læsninger i ANA #16 Luka Ida Holmegaard og Deirdre J. Humphrys

15.08.21

Søndag den 15. august kl. 15-17

Luka Ida Holmegaard (f. 1990) er forfatter og har blandt andet udgivet Look (Rosinante, 2020). Heri betragter Holmegaard, hvorledes klæder skaber og afgrænser kønsidentiter – hens egen blandt andet. Og hvorledes tekstil udgør en global politisk og økonomisk faktor, såvel som et intimt og taktilt rum. Holmegaards særlige blik for det taktile som politisk-poetisk rum er også til stede i essayformen f.eks. i hens skarpe anmeldelse af en stor retrospektiv udstilling af Anni Albers’ vævninger (Information, 2019). Helt ny-udkommet er How to be a man (2021), der er blevet til i samarbejde med illustrator C Clement.

Deirdre J. Humphrys (f. 1984, Irland) er billedkunstner med en bredspektret praksis, der blandt andet spænder over tekst og tekstil. De simultane og taktile handlinger: at læse og på samme tid skrive noter og på samme tid tegne er essentielle for Humphrys tekstpraksis. Denne praksis har blandt andet fundet form som broderede tekstilværker, plakater og grafiske værker – senest ved gruppeudstillingen Frog Chorus, Møstingshus (2021). Desuden har de skabt omslaget til Beklædning mod kvinder (OVO, 2020), den danske oversættelse af Anne Boyers centrale værk Garments against women.

Læsninger i ANA kurateres af billedkunstner Rasmus Brink Pedersen.

Arrangementet er støttet af

ANA Forum

Læsninger i ANA #17 Jonas Eika og Jamal Bendahman

29.08.21

Søndag den 29. august kl 15-17

Jonas Eika (f. 1991) er forfatter til to bøger, senest Efter Solen (Basilisk, 2018) en samling af fem lange noveller, der blander realisme med elementer af science fiction og mystisk litteratur. Novellerne handler om mennesker, der på meget forskellige måder er fanget i undertrykkende økonomier og magtforhold, mens de langsomt og smertefuldt leder efter en vej ud. Til denne læsning i ANA vil Eika præsentere og læse op fra et igangværende manuskript, en historisk roman om den religiøse kvindebevægelse “Beginerne,” som opstod i Europa i begyndelsen af 1200-tallet.
Jamal Bendahman (f. 1986) er født i Marokko og opvokset i Danmark på Vestegnen. Hans debutroman Vidnet blev udgivet på Forlaget Gladiator i 2019. Vidnet er en fortælling om fremmedgørelse og transcendering i nutidens København og udforsker temaer som rodløshed og religiøs søgen.

Læsninger i ANA kurateres af billedkunstner Rasmus Brink Pedersen.

Arrangementet er støttet af

ANA Børn

Pelle Brage Grænsen – et socialt skulptureksperiment

01.09.21 - 26.09.21

Pelle Brage er inviteret til at udvikle og gennemføre et nyt socialt kunstprojekt i ANAs mobile børneatelier ved Den Bemandede Legeplads i Mimersparken på Nørrebro. Under titlen “Grænsen. Et socialt skulptureksperiment” inviterer projektet på kritisk-legende vis børn og unge til at diskutere vores samfund og den verden vi lever i.

Med omdrejningspunkt i en skulpturel installation bestående af et hegn og en grænsebom undersøger og videreudvikler projektet denne midlertidige grænse. Det handler om regler – hvorfor nogle kan komme igennem og andre ikke. Kræver et visum nogle konkrete handlinger? Eller er der nogle spørgsmål man skal besvare? Skal man godkendes af børnene?

Idéen med “Grænsen. Et socialt skulptureksperiment” er at samle en gruppe børn og unge i en kreativ aktivitet, hvor indholdet udvikles i børnehøjde. Dette i et lokalområde, hvor børnene i forlængelse af aktuelle tiltag og lovgivning (som ghettoloven) til daglig er konfronteret med spørgsmål omkring forskelsbehandling og ulige adgang til fælles resurser på baggrund af etnicitet og nationalitet.

Projektet er støttet af Statens Kunstfonds Huskunstnerordning

ANA Lokal

Acts of Listening: A Common Attempt to (Re)Articulate a Feminist Position

10.09.21 - 26.09.21

Acts of Listening: A Common Attempt to (Re)Articulate a Feminst Position tager udgangspunkt i det feministiske videoarkiv Let Us Speak Now, der er initieret af Kirsten Dufour og Andrea Creutz i 2002. Det ikke-afsluttede arkiv, hvor nye stemmer til stadighed inkluderes, består af mere end 100 filmede interviews med kunstnere og kulturarbejdere fra lande som USA, Frankrig, Armenien, Storbritannien, Sydamerika og Indien og Danmark. På tværs af generationer belyser og kortlægger arkivet, hvordan feministiske strategier har udviklet sig, og hvordan kunst, aktivisme og feminisme udgør et vidt forgrenet felt.

Inspireret af arkivets ’lyttende’, polyfone og kollektive metode tager Acts of Listening form af en række fortløbende ”filer”, hvor publikum inviteres til at tage del i processen, når Let Us Speak Know aktiveres på ny. Med omdrejningspunkt i udvalgte interviews i kombination med kontekstualiserende materiale og ny-producerede interviews belyser hver fil nænsomt skridt for skridt, hvilke spørgsmål og forhindringer feminismen fortsat og aktuelt står overfor.

Den første fil, der åbnes i ANA kredser om den amerikanske del af arkivet og har karakter af et arbejdsarkiv, hvor processen er i fokus. I dette første moment danner en provisorisk rummelig præsentation således ramme omkring en række samtaler, workshops og events, der giver plads til fælles diskussion omkring flygtige arkiver og feminismens position i dag. Disse arrangeres af billedkunstner Nanna Katrine Hansen og den feministiske basisgruppe Ekstatiske Feminister, som består af Marie Louise Krogh, Misja Thirslund Krenchel, Merete Enggaard Jakobsen, Anna Baagø, Hannah Lutz, Kirstine Nordentoft Mose, Anne Louise Fink og Thea von der Maase.

Projektet organiseres af kurator Johanne Løgstrup, billedkunstner Pia Rönicke, kunsthistoriker Karen Mette Fog Pedersen og kurator Kathrine Bolt Rasmussen.

 

Tidligere aktiviteter

ANA Air

Åsa Sonjasdotter Cultivating Abundance

02.07.21 - 25.07.21

Billeder fra Svalöf Avlsinstituts arkiv i Sverige. Fotograf og år ukendt. Offentliggjort med venlig tilladelse fra Lantmannen. 

Den svenske billedkunstner Åsa Sonjasdotter vil under sit ophold arbejde videre med det tværfaglige research- og filmprojekt Cultivating Stories, der er udviklet i dialog med ANA siden 2015. I forbindelse med opholdet vil Sonjasdotter foretage research omkring den danske botaniker og genetiker Willhelm Johanssen, der i begyndelsen af 1900-tallet etablerede den videnskabelige grund for den moderne monokulturelle planteforædling. Willhelmsens metode med at ’frigøre’ planter fra deres biologiske mangfoldighed, således at de bliver genetisk ’rene’, var med til at definere et hierarkisk syn ikke kun på planter men på alle levende organismer, hvor nogle regnes som mere ’rene’ en andre.

Udover research vil Sonjasdotter under sit ophold fortsætte sit arbejde med del II af filmen Unmaking Purity – Cultivating Abundance, der dokumenterer den svenske planteforædler Hans Larssons omfattende arbejde med at løfte gamle nordiske kornsorter ud af fryserne på den Nordiske genbank, og i samarbejde med foreningen Allkorn at producere større mængder, så sorterne igen kan blive tilgængelige for dyrkning af landmænd. Sorterne Emmer og Ølandshvede, der i dag distribueres i fødevarebutikker, er resultat af denne proces.

I forlængelse af den indledende researchperiode i juli måned, vil projektet i februar 2022 dels tage form af en rumlig præsentation af researchmateriale dels en række offentlige arrangementer. Disse vil gennem tværfaglige diskussioner anlægge forskellige perspektiver på komplekse momenter i landbrugets moderne historie og udpege etiske og æstetiske dimensioner af de mere-end-menneskelige forhold. Ved hjælp af lokale nedslag og stemmer vil projektet – som indgår i et længere undersøgende forløb, der involverer institutioner i Danmark såvel som i Sydsverige og Tyskland – fortælle en sammenvævet historie gennem en ikke-teoretisk men æstetisk tilnærmelse.

Projektet er støttet af Statens Kunstfond

ANA Lokal

Sebastian Hedevang og Andreas Rønholt Sludge Cake

05.06.21 - 27.06.21

“Our time has produced a need for contrast. This has been achieved not only in the external appearance of plastic expressions of color and matter, but also, and chiefly, in the tempo of life and in the techniques related to the daily, mechanical functions of life; namely standing, walking, driving, to lying and sitting shitting in short, every action which determines the content of architecture.”                                      Theo van Doesburg

 

”Sludge Cake” er en fortsættelse af Sebastian Hedevang og Andreas Rønholts fælles projekt ”The Chocolate Wagon”, der handler om kloakering, sanering og disses afledte historier og tematikker. Til Astrid Noacks Atelier har de to kunstnere skabt en række værker, der tager afsæt i den korte historie om ‘slamkagen’ i et call response til Astrid Noacks relief ”Oksekærren” fra 1953.

Begrebet ‘slamkage’ referer til en eksperimentel overgangsperiode fra den manuelle tømning af latrinen til etableringen af det moderne kloaksystem, hvor man kørte latrinen ud på marker og formgav dem til blokke, som lå til tørre i solen og dernæst blev solgt videre til landmænd til gødning. I den forbindelse gik slamkagen også under den lidt pænere eufemisme “bygødning”. Den engelske betegnelse night soil beskriver nok denne proces fra den natlige tømning af latrinen til gødning i landbruget mere præcist. Brugen af ‘slamkager’ som gødning stoppede i Danmark, da man frygtede, at tyske flygtninge fra første verdenskrig bragte sygdomme med sig som kunne smitte via gødningen.

Ordet ‘slamkage’ kom tilbage i sproget, da man stoppede med at lede kloakvandet direkte ud i havet. I dag refererer ordet således både til det afvandede slam fra ristene i moderne renseanlæg og til restproduktet fra biobrændselsanlæg.

Udover som “biogødning” i landbruget indgår slamkagen i dag i en lang række genanvendelser: biogas, fosforudvinding, bioplast. biobrændstof og byggematerialer. De løbende udfordringer for de forskellige typer af genanvendelse er indholdet af miljøfremmede stoffer som tungmetaller, mikroplast, hormoner og farmaceutisk forurening, samt at undgå udslip af klimagasser i atmosfæren samtidig med, at man får brugbar energi ud af dem.

Det nyeste indenfor “spildevandets nytteværdig” er, at man er begyndt at monitorere Covid-19 smittetryk, da man kan måle og lokalisere udbrud på kloaknettet før folk har fået symptomer. Dette kunne blive et vigtigt redskab til at overkomme en af den nuværende pandemis største udfordringer: virussens lange inkubationstid.

I kunstnernes arbejde med at billedliggøre slamkagens infrastruktur og det abjektes arkitektur opdagede de, at de var ved at bevæge sig ud på en gammel bakke på modernismens losseplads; De Stijl. I forlængelse af slamkagens infrastruktur, der ikke er tiltænkt menneskelig tilstedeværelse, bringer kunstnerne Theo van Doesburgs maleri “Rhythm of a Russian Dance” fra 1918 ind som rammeværk for deres relieffer. I dette maleri ser vi bevægelse, måske en krop? Eller nok begge og ingen af delene, men der antydes noget indvendigt og udvendigt i de hvide og grå flader. I slamkagens infrastruktur gøres der alt for at holde den “indvendig” og indelukket: lige fra lorten forlader menneskekroppen og ryger direkte ned i vand for at mindske lugtgener og videre ud gennem lukkede rørsystemer osv.

Åbning lørdag d. 5. juni kl. 14-17

Åbningstider: lørdag og søndag kl. 13-17

”Københavns kloaksystem og August Colding” med Dan Rosbjerg, professor i hydrology og vandressourcer ved DTU, torsdag d. 17 juni kl. 19.

I forlængelse af udstillingens tematik har Sebastian Hedevang og Andreas Rønholt inviteret Dan Rosbjerg til at holde foredrag om etableringen af det københavnske kloaksystem. Det er udtænkt af den, ifølge Dan Rosbjerg, oversete gamle mester i ingeniørvidenskab August Colding. Colding vil fungere som prisme i foredraget, der vil kredse om den teknologiske udvikling af kloakering og vandsystemer.

Udstillingen er støttet af:

Statens Kunstfond, Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst og Guldagergaard.

Se hele arkivet

Om ANA

ANA er et tværæstetisk rum for kunstneriske eksperimenter, vidensdeling og kritisk diskussion på Ydre Nørrebro i København. ANA er dedikeret til en forestilling om kunst som en offentlig sfære og som et kollektivt refleksionsredskab, der kan skabe former og billeder, så vi kan se og sanse, stille spørgsmål og tænke verden og hverdagslivet på nye måder. ANA fokuserer med og gennem kunst på at dele viden, teste idéer og præsentere alternative forestillingshorisonter og handlingsmodeller.

ANA er etableret i 2009 og udspringer af det aktivistiske kunstnerkollektiv YNKB (Ydre Nørrebro Kultur Bureau). ANAs program har fire spor: ANA Lokal, ANA Air, ANA Børn og ANA Forum. Disse trækker tråde tilbage til den danske billedhugger Astrid Noacks hverdagsliv og kunstneriske virke i atelieret i perioden 1936-1950, hvor sociale og faglige udvekslinger med naboer og kunstnere fra nær og fjern var en del af dagligdagen. ANAs tværæstetiske program forbinder rummets historiske rolle med et ønske om i fællesskab at udvikle stedet, der som resultat af gentrificering ligger isoleret tilbage afskåret fra sin tidligere eksistens som en del af et livligt baggårdsmiljø med værksteder og småindustri.

ANA står i dag på skuldrene af ​​de mange kunstnere og aktører, der gennem årene har bidraget til at støtte og udvikle stedet. ANAs institutionelle modus operandi er forankret i et princip om gentagelse og langsommelighed. For at give kunstnere mulighed for processuelt at udvikle projekter gennem flere år og få viden om rummet og det omkringliggende hastigt gentrificerede område – der tidligere var et typisk arbejderkvarter – vægter vi at invitere kunstnere i flere omgange, således at de over tid kan fortsætte undersøgelser og samtaler. Vores ønske er at holde tingene i bevægelse, at prioritere proces over resultat, og at agere som et åbent, omsorgsfuldt, generøst og inkluderende kunstrum.

I de kommende år vil vi yderligere forsøge at betone værdier omkring langsommelighed, fordybelse, fællesgørelse og kollektiv (af)læring. Et værdisæt, der bevæger sig imod de produktivitets- og effektivitetsorienterede strukturer, der præger det omgivende kapitalistiske samfund og kunstinstitutionen, og som ofte resulterer i stress og udmattelse. Vi ønsker skridt for skridt at sænke tempoet og fokusere på at tilbyde kunstnere reel tid til fordybelse og mulighed for at eksperimentere og forske i en kontekst, hvor vidensdeling, forhandling og kritisk dialog er i centrum.

ANAs kunstprogram 2021 er støttet af:

 

  • ANA Air
  • ANA AIR er et residency spor for internationale kunstnere, der inviteres til at udvikle projekter over tid ofte med afsæt i den fysiske og lokale kontekst på Ydre Nørrebro.
  • ANA Børn
  • ANA BØRN er et spor for børn og unge, hvor kunstnere inviteres til at udvikle proces- og dialogbaserede værker over tid sammen med børn. Sporet har base i ANAs Mobile Børneatelier i Mimersparken og afvikles i tæt samarbejde med Den Bemandede Legeplads.
  • ANA Forum
  • ANA FORUM er et spor for vidensdeling, fordybelse, fællesgørelse og kritisk diskussion.
  • ANA Lokal
  • ANA LOKAL er et spor for herboende kunstnere, der vægter procesorienterede undersøgelser af historiske såvel som aktuelle samfundsspørgsmål og emner.

Fonden R34

Det ligger der endnu. Billedhuggeratelieret i Rådmandsgade 34 på Ydre Nørrebro i København. Her boede og arbejdede billedhuggeren Astrid Noack (1888-1954) under meget primitive forhold i baghuset i perioden 1936-1950. Herfra kæmpede hun sin vej op gennem tidens mandsdominerende kunstverden, og skabte nogle af sine betydeligste værker.

I 2010 blev Fonden Rådmandsgade 34 dannet med det formål, nænsomt at restaurere atelieret. I September 2016 påbegyndtes, som det første vigtige skridt i Fondens arbejde, restaureringen af den del af baggården som Astrid Noack boede og havde atelier i. Restaureringen realiseres med støtte fra Ny Carlsbergfondet og varetages af arkitekt Erik Brandt Dam.

Astrid Noack

Astrid Noack (1888-1954) er en af det tyvende århundredes betydeligste danske kunstnere, og som billedhugger var hun inspireret af den franske tradition, gennem sin lærer på Maison Watteau, Charles Despiau, som er karakteriseret ved nøjsomhed og knaphed i midlerne og med forbillede i den arkaiske skulptur. Figurerne står i rummet og med små bevægelser skabes forskydninger, der giver skulpturen liv. Skulpturerne er bygget op indefra, hvorfra forskydningerne forplantes ud mod overfladen og videre ud i rummet.

Atelieret

04.08.21

Astrid Noack blev født 30 januar 1888 i Ribe som syvende og sidste barn af en velstående købmand. I 1906 kom hun i billedskærerlære på Vallekilde Højskole og efter svendestykket i 1910, arbejdede hun som billedskærer og håndværker i København.

I Vallekilde var hun blevet en del af et grundtvigiansk kunstnermiljø med Joakim Skovgaard i spidsen, og da mange kunstnere efter 1. verdenskrigs afslutning rejste til Paris, fulgte Astrid Noack med. Et lille håndværkerlegat og billedskærer-håndværket var hendes økonomiske ballast.

Maison Watteau, den skandinaviske kunstskole og udstillingssted blev Astrid Noacks holdepunkt i Paris. Her trivedes hun godt i miljøet og fik nye venner blandt kunstnerne og hendes kunstneriske talent udfoldede sig. Det store krak i 1929 gjorde livet i Paris mere besværligt og i efteråret rejste Astrid Noack tilbage til København.

Først havde hun et atelier på Nøjsomhedsvej, men i 1936 flyttede Astrid Noack til Rådmandsgade 34 på Nørrebro. Her genfandt hun stemningen fra de parisiske arbejderkvarterer, og hun blev hurtigt glad for stedet. I det lille spartanske atelier på Nørrebro  på 32 m2, hvor hun både boede og arbejdede, skabte hun nogle af sine betydeligste værker. Statuen af Anna Ancher, der blev opstillet ved Skagens Museum i 1939, var hendes kunstneriske gennembrud. ”Göteborgpigen”, som blev optaget i Kulturkanonen, er også skabt i Rådmandsgade.  I 1944 havde hun en stor retrospektiv udstilling i Kunstforeningen i København og efter krigen vistes hendes arbejder på udstillinger i Sverige og Norge. Knud W Jensen kom også i atelieret i Rådmandsgade og købte skulpturer som dannede grundstammen, da han senere grundlagde Louisiana, som moderne kunstmuseum. Senere blev de overført til Holstebro Kunstmuseum, hvor man i dag kan se Astrid Noacks værker.

Astrid Noack fraflyttede atelieret i 1950 på grund af sygdom og de usunde forhold i atelieret og fik et nyt atelier på Amager, men der følte hun sig som en fremmed fugl, og hun blev aldrig fortrolig med kvarterets beboere som i Rådmandsgade på Nørrebro. Hun døde 26 december 1954 af Lungekræft.

Rådmandsgade

04.08.21

Hele baggårdsmiljøet bag Rådmandsgade 34 er unikt, en tidslomme, hvor det ikke er svært at forestille sig hvordan livet har udfoldet sig i trediverne og fyrrerne, da Astrid Noack levede og arbejdede der. Og hvor hun befandt sig godt trods beskedne forhold. Her genfandt hun et miljø, der mindede om det, som hun kendte fra årerne i Paris (1918 – 29). I denne baggård boede og arbejdede hun side om side med småerhverv, som bl.a. smedjer, skrædderier, maskinværksteder, sadelmageri, rammefabrik, garveri og værktøjsfabrik. Hendes virksomhed indgik som et naturligt led i baggårdens daglige liv med håndværkere og værksteder og kvarterets børn, som hun elskede.

I et brev til Vera og Tor Bjurström har Astrid Noack beskrevet livet i baggården, hvor hun boede: ”Her går det for fuldt drøn i Rådmandsgade: Dag og nat arbejdes i denne gård. Når jeg slutter ved 1-2 tiden begynder klejnekogning i et rum ved siden af mig. Gassen leveres herfra mig til 4000 klejners kogning hvert døgn. 7 morgen begynder blikken – og kobbermesteren og så noget efter tager jeg på vej igen. Desuden er her saddelfabrik og meget andet stille arbejde og stille familieliv i kælderen i forhuset, hvor der sælges tobak” – ”Hyggelige folk, ligetil – som dem jeg kan lide i Paris.”

I forhuset var der en tobaksforretning med salg af øl. Hertil kunne man altid ringe besked til Astrid Noack, så sørgede fru Næsby for at overbringe den.

På billeder ses det hvordan det lille Atelier var propfyldt med store skulpturer, nogle af dem tildækket med våde klude for at holde leret fugtigt. Hun sov på en sammenklappelig harmonikaseng og maden lavede hun på kakkelovnen henne ved skorstenen. Ved et lille bord, tæt ved indgangen, kunne hun spise og bagved var bogreolen. På væggene var, foruden hendes egne skulpturer og skitser, værker af tidens betydeligste kunstnere, først og fremmest hendes venner, Jens Søndergård, Niels Lergaard og Niels Larsens Stevns, som også har været jævnlige gæster i atelieret, sammen med andre af tidens betydeligste kulturpersonligheder.

Ind i mellem blev der festet, som da hun blev 60 i 1948: ”Vi havde en mægtig fest her i Rådmandsgade med sild, hvide bønner, sprængt oksebryst, salat, ost, kaffe, kager, snaps, øl og vin i lange floder og megen stemning og livsmod og lyst og jeg som havde tænkt mig stille og fredeligt at glide ind i den næstsidste ungdom må bekende at denne måde det blev på var helt rigtig.” (Brev til Vera og Tor Bjurström 3-4-1948).

Astrid Noack hjalp ofte med husly i form af et lejet værelse i forhuset. Her har nogle af hendes franske kunstnervenner boet, bl.a. billedhuggeren Jean Osouf.

Mange af hendes nærmeste venner var kommunister eller jøder, og flere af dem og også hendes nærmeste familie gik ind i modstandskampen. Frihedskæmpere kunne altid sove der om natten. Astrid Noack bekendte sig til kommunismen, og hun hjalp trofast med at sælge Land og Folk på gaden.

Astrid Noack elskede kvarterets børn og de var altid velkomne hos hende i atelieret, hvor hun altid havde en pakke kiks til børnene.

Galleri

04.08.21

 

Astrid Noack taler om skabelse af Anna Ancher skulpturen

ANA Medlem

Astrid Noacks Atelier er en forening, som du kan blive medlem af. Medlemmer og bestyrelsen består af alle mulige folk; både af kunstnere, lokale beboere, kulturformidlere og alle der har en interesse i ANAs aktiviteter og bevarelse.

Foreningens overordnede formål er at arbejde for en bevarelse og genanvendelse af Astrid Noacks Atelier i Rådmandsgade 34 for på sigt at udvikle stedet til et nyt kunst- og kulturmiljø for og med lokale beboere.

 

Bliv medlem

Hvis Astrid Noacks Atelier skal bevares og udvikles for eftertiden, har vi brug for dig.

Årligt kontingent

Personligt medlemskab: 150 kr.
Medlemskab for foreninger: 300 kr.
Medlemskab for firmaer/institutioner: 600 kr.

Der kan indbetales på: Reg. nr. 2109 og Konto nr. 6883606696

Husk at notere navn og email ved betaling. Og tilmeld jer Astrid Noacks Ateliers nyhedsbrev.

Kontakt

  • Astrid Noacks Atelier
  • Rådmandsgade 34
  • 2200 København N

  • Daglig leder & kurator
  • Kathrine Bolt Rasmussen
  • 22 30 80 91
  • kbr@astrid-noack.dk

Bestyrelsen

  • Formand
  • Victor Réne Valqui Vidal
  • 43 64 78 49
  • rvvv@dtu.dk
  • Bestyrelsesmedlem & kunstnerisk leder
  • Kirsten Dufour
  • 20 61 31 73
  • saas.dufour.andersen@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Finn Thybo Andersen
  • 60 81 02 18
  • finnthybo@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Rikke Diemer
  • 40 38 94 29
  • rikke.diemer@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Mie Lund Hansen
  • 27 28 15 29
  • mielun@gmail.com
  • Kasser
  • Helle Westergaard
  • 42 46 09 54
  • helle.hik@gmail.com