Billeder fra Svalöf Avlsinstituts arkiv i Sverige. Fotograf og år ukendt. Offentliggjort med venlig tilladelse fra Lantmannen. 

Den svenske billedkunstner Åsa Sonjasdotter vil under sit ophold arbejde videre med det tværfaglige research- og filmprojekt Cultivating Stories, der er udviklet i dialog med ANA siden 2015. I forbindelse med opholdet vil Sonjasdotter foretage research omkring den danske botaniker og genetiker Willhelm Johanssen, der i begyndelsen af 1900-tallet etablerede den videnskabelige grund for den moderne monokulturelle planteforædling. Willhelmsens metode med at ’frigøre’ planter fra deres biologiske mangfoldighed, således at de bliver genetisk ’rene’, var med til at definere et hierarkisk syn ikke kun på planter men på alle levende organismer, hvor nogle regnes som mere ’rene’ en andre.

Udover research vil Sonjasdotter under sit ophold fortsætte sit arbejde med del II af filmen Unmaking Purity – Cultivating Abundance, der dokumenterer den svenske planteforædler Hans Larssons omfattende arbejde med at løfte gamle nordiske kornsorter ud af fryserne på den Nordiske genbank, og i samarbejde med foreningen Allkorn at producere større mængder, så sorterne igen kan blive tilgængelige for dyrkning af landmænd. Sorterne Emmer og Ølandshvede, der i dag distribueres i fødevarebutikker, er resultat af denne proces.

I forlængelse af den indledende researchperiode i juli måned, vil projektet i februar 2022 dels tage form af en rumlig præsentation af researchmateriale dels en række offentlige arrangementer. Disse vil gennem tværfaglige diskussioner anlægge forskellige perspektiver på komplekse momenter i landbrugets moderne historie og udpege etiske og æstetiske dimensioner af de mere-end-menneskelige forhold. Ved hjælp af lokale nedslag og stemmer vil projektet – som indgår i et længere undersøgende forløb, der involverer institutioner i Danmark såvel som i Sydsverige og Tyskland – fortælle en sammenvævet historie gennem en ikke-teoretisk men æstetisk tilnærmelse.

Projektet er støttet af Statens Kunstfond

“Our time has produced a need for contrast. This has been achieved not only in the external appearance of plastic expressions of color and matter, but also, and chiefly, in the tempo of life and in the techniques related to the daily, mechanical functions of life; namely standing, walking, driving, to lying and sitting shitting in short, every action which determines the content of architecture.”                                     – Theo van Doesburg

”Sludge Cake” er en fortsættelse af Sebastian Hedevang og Andreas Rønholts fælles projekt ”The Chocolate Wagon”, der handler om kloakering, sanering og disses afledte historier og tematikker. Til Astrid Noacks Atelier har de to kunstnere skabt en række værker, der tager afsæt i den korte historie om ‘slamkagen’ i et call response til Astrid Noacks relief ”Oksekærren” fra 1953.

Begrebet ‘slamkage’ referer til en eksperimentel overgangsperiode fra den manuelle tømning af latrinen til etableringen af det moderne kloaksystem, hvor man kørte latrinen ud på marker og formgav dem til blokke, som lå til tørre i solen og dernæst blev solgt videre til landmænd til gødning. I den forbindelse gik slamkagen også under den lidt pænere eufemisme “bygødning”. Den engelske betegnelse night soil beskriver nok denne proces fra den natlige tømning af latrinen til gødning i landbruget mere præcist. Brugen af ‘slamkager’ som gødning stoppede i Danmark, da man frygtede, at tyske flygtninge fra første verdenskrig bragte sygdomme med sig som kunne smitte via gødningen.

Ordet ‘slamkage’ kom tilbage i sproget, da man stoppede med at lede kloakvandet direkte ud i havet. I dag refererer ordet således både til det afvandede slam fra ristene i moderne renseanlæg og til restproduktet fra biobrændselsanlæg.

Udover som “biogødning” i landbruget indgår slamkagen i dag i en lang række genanvendelser: biogas, fosforudvinding, bioplast. biobrændstof og byggematerialer. De løbende udfordringer for de forskellige typer af genanvendelse er indholdet af miljøfremmede stoffer som tungmetaller, mikroplast, hormoner og farmaceutisk forurening, samt at undgå udslip af klimagasser i atmosfæren samtidig med, at man får brugbar energi ud af dem.

Det nyeste indenfor “spildevandets nytteværdig” er, at man er begyndt at monitorere Covid-19 smittetryk, da man kan måle og lokalisere udbrud på kloaknettet før folk har fået symptomer. Dette kunne blive et vigtigt redskab til at overkomme en af den nuværende pandemis største udfordringer: virussens lange inkubationstid.

I kunstnernes arbejde med at billedliggøre slamkagens infrastruktur og det abjektes arkitektur opdagede de, at de var ved at bevæge sig ud på en gammel bakke på modernismens losseplads; De Stijl. I forlængelse af slamkagens infrastruktur, der ikke er tiltænkt menneskelig tilstedeværelse, bringer kunstnerne Theo van Doesburgs maleri “Rhythm of a Russian Dance” fra 1918 ind som rammeværk for deres relieffer. I dette maleri ser vi bevægelse, måske en krop? Eller nok begge og ingen af delene, men der antydes noget indvendigt og udvendigt i de hvide og grå flader. I slamkagens infrastruktur gøres der alt for at holde den “indvendig” og indelukket: lige fra lorten forlader menneskekroppen og ryger direkte ned i vand for at mindske lugtgener og videre ud gennem lukkede rørsystemer osv.

Åbning lørdag d. 5. juni kl. 14-17

Åbningstider: lørdag og søndag kl. 13-17

”Københavns kloaksystem og August Colding” med Dan Rosbjerg, professor i hydrology og vandressourcer ved DTU, torsdag d. 17 juni kl. 19.

I forlængelse af udstillingens tematik har Sebastian Hedevang og Andreas Rønholt inviteret Dan Rosbjerg til at holde foredrag om etableringen af det københavnske kloaksystem. Det er udtænkt af den, ifølge Dan Rosbjerg, oversete gamle mester i ingeniørvidenskab August Colding. Colding vil fungere som prisme i foredraget, der vil kredse om den teknologiske udvikling af kloakering og vandsystemer.

Udstillingen er støttet af:

Statens Kunstfond, Københavns Kommune – Rådet for Visuel Kunst og Guldagergaard.