ASTRID NOACKS ATELIER
    • Astrid Noacks Atelier
    • Rådmandsgade 34
    • 2200 København N
    • cp@astrid-noack.dk

Aktuelt

ANA Lokal

Acts of Listening: A Common Attempt to (Re)Articulate a Feminist Position

10.09.21 - 26.09.21

 

Kære læser

Dette er vores første forsøg på at åbne arkivet Let Us Speak Now. Foran os har vi mere end 100 filmede interviews med feministiske kunstnere og kulturarbejdere fra lande som USA, Frankrig, Armenien, Storbritannien, Sydamerika, Indien og Danmark. Et arkiv af stemmer, der på tværs af generationer belyser og kortlægger, hvordan feministiske strategier har udviklet sig, og hvordan kunst, aktivisme og feminisme udgør et vidt forgrenet felt.

Stemmerne er samlet i en arkivkasse. Råbånd ved siden af råbånd. En collage af stemmer, der bevidner forskellige kampe og historier. Vi ønsker at finde ud af, hvem dette ’Us’ er, lære af dem, supplere dem og stille nye spørgsmål herfra, hvor vi står. Vi starter ved begyndelsen i 2002. Først LA, så Chicago og NY. Med et kamera i hånden og en række rammesættende spørgsmål tager Kirsten Dufour og Andrea Creutz initiativ til disse interviews. Åbne og spørgende opsøger de kvindelige kunstnere, der var aktive omkring ’The Woman’s Building’, et selvorganiseret, feministisk kunst- og uddannelsescenter i LA, der åbnede dørene i 1973. Kvinderne fortæller med udgangspunkt i egen praksis og erfaringer om at være kvinde i en manddomineret (kunst)verden og peger videre mod andre aktører og stemmer, som Kirsten og Andrea opsøger og inkluderer. Sådan bliver arkivet til.

Det er her vi starter vores arbejde. Ved den ’amerikanske’ del af arkivet. Vi lytter og forsøger at se linjer, sammenhænge og brud. Vi bliver optaget af forskellige dele af arkivet og materialet vokser. Vi vil tale med og høre andres stemmer, så vi inviterer arbejdsgruppen Ekstatisk Feminisme og billedkunstner Nanna Katrine Hansen med. Vi holder filmaftner, vi snakker, vi digitaliserer. Vi zoomer ind og beslutter, at vi i Astrid Noacks Atelier i denne første filåbning vil fokusere på nogle få interviews, som vi viser. Rumligt forestiller vi os et arbejdsarkiv. Et stort bord, der breder sig ud i rummet. Det hjælper billedkunstner Line Hvidbjerg os med. På det ligger det materiale vi har fordybet os i. Billeder, breve, noter, tekster. Vi fokuserer også på nogle af de positioner som arkivet ikke indeholder i en samling af stemmer, der ikke er afsluttet men hele tiden byder på nye muligheder for udfoldelse.

Værsgo at tage plads, vi håber, I har lyst til at følge med i forløbet og i de kommende forsøg på at åbne op, skabe bevægelse, fællesgøre og bevare arkivet.

Kærlig hilsen

Karen Mette Fog Pedersen, Pia Rönicke, Johanne Løgstrup og Kathrine Bolt Rasmussen.

Fremvisningsperiode: 11.-25. september:

Åbningstider: Fredage og lørdage: Kl. 13-16.

Program:

Fredag d. 10. september kl. 17. Åbningsarrangement med billedkunstnere Andrea Creutz og Kirsten Dufour i samtale med de fremmødte. I samtalen fokuserer vi på tilblivelsen af arkivet. De første tiltag og hvordan det voksede. Hvilke metoder blev anvendt og hvilke indsigter fik Creutz og Dufour i den amerikanske, feministiske kunstscene via de mange interviews de foretog.

Torsdag d. 16. september kl. 19 har billedkunstner Nanna Katrine Hansen valgt at vise filmen ”Born in Flames” (1983) af Lizzie Borden. Filmen er en feministisk science fiction, en fantasi om en kvindelig opstand, som finder sted ti år efter en socialdemokratisk kulturrevolution i USA. Da den sorte radikale stifter af ’Kvindernes Hær’ på mystisk vis bliver dræbt, samles en gruppe af kvinder – med forskellig race, klasse og seksuelle præferencer – for at destruere systemet. Efter filmen lægger vi op til en diskussion om filmens relation til Let Us Speak Now arkivet.

Onsdag d. 22. september kl. 19 står arbejdsgruppen Ekstatisk Feminisme (Marie Louise Krogh, Misja Thirslund Krenchel, Merete Enggaard Jakobsen, Anna Baagø, Hannah Lutz, Kirstine Nordentoft Mose, Anne Louise Fink og Thea von der Maase) for visning af LUSN-interviewet med den amerikanske kunstner og aktivist Dara Greenwald (1971-2012). Efter visningen vil der være en samtale med den dansk-norske essayist og kritiker Susanne Christensen (f. 1969). Samtalen tager udgangspunkt i bevægelsen fra kollektivt funderede feministiske protest- og aktionsformer til den mere individfokuserede feminisme vi ser i dag.

Aktiviteter

ANA Børn

Pelle Brage Grænsen – et socialt skulptureksperiment

06.09.21 - 26.09.21

Pelle Brage er inviteret til at udvikle og gennemføre et nyt socialt kunstprojekt i ANAs mobile børneatelier ved Den Bemandede Legeplads i Mimersparken på Nørrebro. Under titlen “Grænsen. Et socialt skulptureksperiment” inviterer projektet på kritisk-legende vis børn og unge til at diskutere vores samfund og den verden vi lever i.

Med omdrejningspunkt i en skulpturel installation bestående af et hegn og en grænsebom undersøger og videreudvikler projektet denne midlertidige grænse. Det handler om regler – hvorfor nogle kan komme igennem og andre ikke. Kræver et visum nogle konkrete handlinger? Eller er der nogle spørgsmål man skal besvare? Skal man godkendes af børnene?

Idéen med “Grænsen. Et socialt skulptureksperiment” er at samle en gruppe børn og unge i en kreativ aktivitet, hvor indholdet udvikles i børnehøjde. Dette i et lokalområde, hvor børnene i forlængelse af aktuelle tiltag og lovgivning (som ghettoloven) til daglig er konfronteret med spørgsmål omkring forskelsbehandling og ulige adgang til fælles resurser på baggrund af etnicitet og nationalitet.

Projektet er støttet af Statens Kunstfonds Huskunstnerordning

ANA Lokal

Acts of Listening: A Common Attempt to (Re)Articulate a Feminist Position

10.09.21 - 26.09.21

 

Kære læser

Dette er vores første forsøg på at åbne arkivet Let Us Speak Now. Foran os har vi mere end 100 filmede interviews med feministiske kunstnere og kulturarbejdere fra lande som USA, Frankrig, Armenien, Storbritannien, Sydamerika, Indien og Danmark. Et arkiv af stemmer, der på tværs af generationer belyser og kortlægger, hvordan feministiske strategier har udviklet sig, og hvordan kunst, aktivisme og feminisme udgør et vidt forgrenet felt.

Stemmerne er samlet i en arkivkasse. Råbånd ved siden af råbånd. En collage af stemmer, der bevidner forskellige kampe og historier. Vi ønsker at finde ud af, hvem dette ’Us’ er, lære af dem, supplere dem og stille nye spørgsmål herfra, hvor vi står. Vi starter ved begyndelsen i 2002. Først LA, så Chicago og NY. Med et kamera i hånden og en række rammesættende spørgsmål tager Kirsten Dufour og Andrea Creutz initiativ til disse interviews. Åbne og spørgende opsøger de kvindelige kunstnere, der var aktive omkring ’The Woman’s Building’, et selvorganiseret, feministisk kunst- og uddannelsescenter i LA, der åbnede dørene i 1973. Kvinderne fortæller med udgangspunkt i egen praksis og erfaringer om at være kvinde i en manddomineret (kunst)verden og peger videre mod andre aktører og stemmer, som Kirsten og Andrea opsøger og inkluderer. Sådan bliver arkivet til.

Det er her vi starter vores arbejde. Ved den ’amerikanske’ del af arkivet. Vi lytter og forsøger at se linjer, sammenhænge og brud. Vi bliver optaget af forskellige dele af arkivet og materialet vokser. Vi vil tale med og høre andres stemmer, så vi inviterer arbejdsgruppen Ekstatisk Feminisme og billedkunstner Nanna Katrine Hansen med. Vi holder filmaftner, vi snakker, vi digitaliserer. Vi zoomer ind og beslutter, at vi i Astrid Noacks Atelier i denne første filåbning vil fokusere på nogle få interviews, som vi viser. Rumligt forestiller vi os et arbejdsarkiv. Et stort bord, der breder sig ud i rummet. Det hjælper billedkunstner Line Hvidbjerg os med. På det ligger det materiale vi har fordybet os i. Billeder, breve, noter, tekster. Vi fokuserer også på nogle af de positioner som arkivet ikke indeholder i en samling af stemmer, der ikke er afsluttet men hele tiden byder på nye muligheder for udfoldelse.

Værsgo at tage plads, vi håber, I har lyst til at følge med i forløbet og i de kommende forsøg på at åbne op, skabe bevægelse, fællesgøre og bevare arkivet.

Kærlig hilsen

Karen Mette Fog Pedersen, Pia Rönicke, Johanne Løgstrup og Kathrine Bolt Rasmussen.

Fremvisningsperiode: 11.-25. september:

Åbningstider: Fredage og lørdage: Kl. 13-16.

Program:

Fredag d. 10. september kl. 17. Åbningsarrangement med billedkunstnere Andrea Creutz og Kirsten Dufour i samtale med de fremmødte. I samtalen fokuserer vi på tilblivelsen af arkivet. De første tiltag og hvordan det voksede. Hvilke metoder blev anvendt og hvilke indsigter fik Creutz og Dufour i den amerikanske, feministiske kunstscene via de mange interviews de foretog.

Torsdag d. 16. september kl. 19 har billedkunstner Nanna Katrine Hansen valgt at vise filmen ”Born in Flames” (1983) af Lizzie Borden. Filmen er en feministisk science fiction, en fantasi om en kvindelig opstand, som finder sted ti år efter en socialdemokratisk kulturrevolution i USA. Da den sorte radikale stifter af ’Kvindernes Hær’ på mystisk vis bliver dræbt, samles en gruppe af kvinder – med forskellig race, klasse og seksuelle præferencer – for at destruere systemet. Efter filmen lægger vi op til en diskussion om filmens relation til Let Us Speak Now arkivet.

Onsdag d. 22. september kl. 19 står arbejdsgruppen Ekstatisk Feminisme (Marie Louise Krogh, Misja Thirslund Krenchel, Merete Enggaard Jakobsen, Anna Baagø, Hannah Lutz, Kirstine Nordentoft Mose, Anne Louise Fink og Thea von der Maase) for visning af LUSN-interviewet med den amerikanske kunstner og aktivist Dara Greenwald (1971-2012). Efter visningen vil der være en samtale med den dansk-norske essayist og kritiker Susanne Christensen (f. 1969). Samtalen tager udgangspunkt i bevægelsen fra kollektivt funderede feministiske protest- og aktionsformer til den mere individfokuserede feminisme vi ser i dag.

ANA Lokal

Joen Vedel Peter Petersen (1953-2020) – et sørgespil

02.10.21 - 24.10.21

Peter Petersen (1953-2020) – et sørgespil tager udgangspunkt i min fars liv og død samt det system, der var med til at slå ham ihjel.

På en lørdag formiddag i slutningen af september måned sidste år faldt min far om og døde, blot 67 år gammel. De sidste 15-20 år af hans liv var præget af depression, arbejdsløshed, sygdom, social isolation, et udpræget pille- og alkoholmisbrug, en fængselsdom, en økonomi i ruiner og et liv på kanten og bunden af det danske samfund. Min far tilhørte den kategori af mennesker, som samfundet ikke længere har brug for. Han blev erklæret overflødig, uproduktiv og reduceret til en krop, der blot skulle administreres gennem yderligere medicinering og umyndiggørelse. Udover en voldsom gæld og et faldefærdigt hus i Sydhavnen efterlod min far sig kassevis af genstande, som han havde fundet i storskrald – alt fra porcelænsfigurer til smalfilm og projektorer, objekter eller affald som ingen længere så nogen værdi i. Denne samling af fragmenter fra hans liv, hans dødsbo, danner rammen for udstillingen, som vil tage form af en række forestillinger i Astrid Noacks Atelier.

Sørgespillet (’Trauerspiel’) er en dramatisk genre inden for den barokke tragedie, hvor døden og sorgen er de helt centrale figurer: her er menneskets og naturens forfald i fokus, sproget fragmenteres og alt fremstår allerede som en ruin, eller i færd med at blive det. Ved at læne mig ind i denne tragiske teaterform, tillader jeg mig at dvæle ved forfaldet og det, der ikke længere er. Ved at iscenesætte min fars liv og død vil jeg invitere publikum ind i sørgeprocessen i et forsøg på at af-individualisere sorgen. For sorgen er ikke kun min, alle former for tab rummer også en politisk dimension. Den store berøringsangst, der er omkring døden, gør at sorgen privatiseres og gøres til noget, man hurtigt skal komme sig over. Men jeg har ikke brug for at komme mig over mit tab, og jeg vil ikke lade hans liv forsvinde i tavshed. Ved at skabe et rum omkring min fars død og den vrede og ensomhed, der ulmer i min sorg, vil jeg åbne op for en diskussion af, hvad der udgør et sorgbart liv.

Fernisering: Lørdag d. 2. oktober fra kl. 16-21 med forestillinger kl. 16:30, 18:00, 19:30.

Der ud over forestillinger:

Søndag d. 3. oktober kl. 16:30, 18:00 og 19:30.

Onsdag d. 6. oktober kl. 16:30, 18:00 og 19:30.

Torsdag d. 7. oktober kl. 16:30, 18:00 og 19:30.

Fredag d. 8. oktober kl. 16:30, 18:00 og 19:30.

Lørdag d. 9. oktober kl. 16:30, 18:00 og 19:30.

Tilmelding til forestillingen er nødvendig på: kbr@astrid-noack.dk. Man er også velkommen til at møde op og få en ledig plads, hvis der er en. Forestillingens varighed er ca. 40 min. Der er gratis adgang og plads til max 10 personer ad gangen.

OBS! Efter d. 9. oktober og frem til d. 24. oktober vil udstillingen bestå af en videodokumentation af forestillingen.

Videodokumentationen har åbent:

Lørdag d. 16. og søndag d. 17. oktober kl. 13-16

Lørdag d. 23. og søndag d. 24. oktober kl. 13-16.

Trailer: “https://player.vimeo.com/video/609739528?h=e05d2c7f4e

 

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Statens Værksteder for Kunst.

 

Tidligere aktiviteter

ANA Forum

Læsninger i ANA #18 Tekstkollektivet Fredag Aften

12.09.21

Søndag den 12. september kl 15-17

Tekstkollektivet Fredag Aften har siden september 2019 hver fredag aften udgivet et ugebrev til orientering i hverdagen. I en tid hvor uforudsigeligheden hver dag stiger eksponentielt, forsøger Fredag Aften at skabe en platform, hvor kunstnerisk samtænkning kan finde sted på sine egne præmisser. De udgiver poesi, hverdagsrapporter, tankespil og filosofi – både oversættelser og nye produktioner fra det nære. Hver tekst introduceres og indskriver ugebrevet i de politiske og mikrohistoriske bevægelser, de har mærket i ugens løb. Her opridses over tid en særlig poetik, hvor poesi og politisk teori bringes i spil og forsøges håndgribeliggjort som værktøjer til forståelsen af hverdagen.

Bemærk: Der er gratis adgang, men begrænset plads i Astrid Noacks Atelier. Pladser tildeles efter først til mølle-princippet. Gyldigt coronapas påkrævet. Dørene åbner kl 15, og læsningerne starter ca 20 minutter efter.

Læsninger i ANA kurateres af billedkunstner Rasmus Brink Pedersen.

Arrangementet er støttet af

ANA Forum

Læsninger i ANA #17 Jonas Eika og Jamal Bendahman

29.08.21

Søndag den 29. august kl 15-17

Jonas Eika (f. 1991) er forfatter til to bøger, senest Efter Solen (Basilisk, 2018) en samling af fem lange noveller, der blander realisme med elementer af science fiction og mystisk litteratur. Novellerne handler om mennesker, der på meget forskellige måder er fanget i undertrykkende økonomier og magtforhold, mens de langsomt og smertefuldt leder efter en vej ud. Til denne læsning i ANA vil Eika præsentere og læse op fra et igangværende manuskript, en historisk roman om den religiøse kvindebevægelse “Beginerne,” som opstod i Europa i begyndelsen af 1200-tallet.

 

Jamal Bendahman (f. 1986) er født i Marokko og opvokset i Danmark på Vestegnen. Hans debutroman Vidnet blev udgivet på Forlaget Gladiator i 2019. Vidnet er en fortælling om fremmedgørelse og transcendering i nutidens København og udforsker temaer som rodløshed og religiøs søgen.

 

Bemærk: Der er gratis adgang, men begrænset plads i Astrid Noacks Atelier. Pladser tildeles efter først til mølle-princippet. Gyldigt coronapas påkrævet. Dørene åbner kl 15, og læsningerne starter ca 20 minutter efter.

Læsninger i ANA kurateres af billedkunstner Rasmus Brink Pedersen.

Arrangementet er støttet af

Se hele arkivet

Om ANA

ANA er et tværæstetisk rum for kunstneriske eksperimenter, vidensdeling og kritisk diskussion på Ydre Nørrebro i København. ANA er dedikeret til en forestilling om kunst som en offentlig sfære og som et kollektivt refleksionsredskab, der kan skabe former og billeder, så vi kan se og sanse, stille spørgsmål og tænke verden og hverdagslivet på nye måder. ANA fokuserer med og gennem kunst på at dele viden, teste idéer og præsentere alternative forestillingshorisonter og handlingsmodeller.

ANA er etableret i 2009 og udspringer af det aktivistiske kunstnerkollektiv YNKB (Ydre Nørrebro Kultur Bureau). ANAs program har fire spor: ANA Lokal, ANA Air, ANA Børn og ANA Forum. Disse trækker tråde tilbage til den danske billedhugger Astrid Noacks hverdagsliv og kunstneriske virke i atelieret i perioden 1936-1950, hvor sociale og faglige udvekslinger med naboer og kunstnere fra nær og fjern var en del af dagligdagen. ANAs tværæstetiske program forbinder rummets historiske rolle med et ønske om i fællesskab at udvikle stedet, der som resultat af gentrificering ligger isoleret tilbage afskåret fra sin tidligere eksistens som en del af et livligt baggårdsmiljø med værksteder og småindustri.

ANA står i dag på skuldrene af ​​de mange kunstnere og aktører, der gennem årene har bidraget til at støtte og udvikle stedet. ANAs institutionelle modus operandi er forankret i et princip om gentagelse og langsommelighed. For at give kunstnere mulighed for processuelt at udvikle projekter gennem flere år og få viden om rummet og det omkringliggende hastigt gentrificerede område – der tidligere var et typisk arbejderkvarter – vægter vi at invitere kunstnere i flere omgange, således at de over tid kan fortsætte undersøgelser og samtaler. Vores ønske er at holde tingene i bevægelse, at prioritere proces over resultat, og at agere som et åbent, omsorgsfuldt, generøst og inkluderende kunstrum.

I de kommende år vil vi yderligere forsøge at betone værdier omkring langsommelighed, fordybelse, fællesgørelse og kollektiv (af)læring. Et værdisæt, der bevæger sig imod de produktivitets- og effektivitetsorienterede strukturer, der præger det omgivende kapitalistiske samfund og kunstinstitutionen, og som ofte resulterer i stress og udmattelse. Vi ønsker skridt for skridt at sænke tempoet og fokusere på at tilbyde kunstnere reel tid til fordybelse og mulighed for at eksperimentere og forske i en kontekst, hvor vidensdeling, forhandling og kritisk dialog er i centrum.

ANAs kunstprogram 2021 er støttet af:

 

  • ANA Air
  • ANA AIR er et residency spor for internationale kunstnere, der inviteres til at udvikle projekter over tid ofte med afsæt i den fysiske og lokale kontekst på Ydre Nørrebro.
  • ANA Børn
  • ANA BØRN er et spor for børn og unge, hvor kunstnere inviteres til at udvikle proces- og dialogbaserede værker over tid sammen med børn. Sporet har base i ANAs Mobile Børneatelier i Mimersparken og afvikles i tæt samarbejde med Den Bemandede Legeplads.
  • ANA Forum
  • ANA FORUM er et spor for vidensdeling, fordybelse, fællesgørelse og kritisk diskussion.
  • ANA Lokal
  • ANA LOKAL er et spor for herboende kunstnere, der vægter procesorienterede undersøgelser af historiske såvel som aktuelle samfundsspørgsmål og emner.

Fonden R34

Det ligger der endnu. Billedhuggeratelieret i Rådmandsgade 34 på Ydre Nørrebro i København. Her boede og arbejdede billedhuggeren Astrid Noack (1888-1954) under meget primitive forhold i baghuset i perioden 1936-1950. Herfra kæmpede hun sin vej op gennem tidens mandsdominerende kunstverden, og skabte nogle af sine betydeligste værker.

I 2010 blev Fonden Rådmandsgade 34 dannet med det formål, nænsomt at restaurere atelieret. I September 2016 påbegyndtes, som det første vigtige skridt i Fondens arbejde, restaureringen af den del af baggården som Astrid Noack boede og havde atelier i. Restaureringen realiseres med støtte fra Ny Carlsbergfondet og varetages af arkitekt Erik Brandt Dam.

Astrid Noack

Astrid Noack (1888-1954) er en af det tyvende århundredes betydeligste danske kunstnere, og som billedhugger var hun inspireret af den franske tradition, gennem sin lærer på Maison Watteau, Charles Despiau, som er karakteriseret ved nøjsomhed og knaphed i midlerne og med forbillede i den arkaiske skulptur. Figurerne står i rummet og med små bevægelser skabes forskydninger, der giver skulpturen liv. Skulpturerne er bygget op indefra, hvorfra forskydningerne forplantes ud mod overfladen og videre ud i rummet.

Atelieret

25.09.21

Astrid Noack blev født 30 januar 1888 i Ribe som syvende og sidste barn af en velstående købmand. I 1906 kom hun i billedskærerlære på Vallekilde Højskole og efter svendestykket i 1910, arbejdede hun som billedskærer og håndværker i København.

I Vallekilde var hun blevet en del af et grundtvigiansk kunstnermiljø med Joakim Skovgaard i spidsen, og da mange kunstnere efter 1. verdenskrigs afslutning rejste til Paris, fulgte Astrid Noack med. Et lille håndværkerlegat og billedskærer-håndværket var hendes økonomiske ballast.

Maison Watteau, den skandinaviske kunstskole og udstillingssted blev Astrid Noacks holdepunkt i Paris. Her trivedes hun godt i miljøet og fik nye venner blandt kunstnerne og hendes kunstneriske talent udfoldede sig. Det store krak i 1929 gjorde livet i Paris mere besværligt og i efteråret rejste Astrid Noack tilbage til København.

Først havde hun et atelier på Nøjsomhedsvej, men i 1936 flyttede Astrid Noack til Rådmandsgade 34 på Nørrebro. Her genfandt hun stemningen fra de parisiske arbejderkvarterer, og hun blev hurtigt glad for stedet. I det lille spartanske atelier på Nørrebro  på 32 m2, hvor hun både boede og arbejdede, skabte hun nogle af sine betydeligste værker. Statuen af Anna Ancher, der blev opstillet ved Skagens Museum i 1939, var hendes kunstneriske gennembrud. ”Göteborgpigen”, som blev optaget i Kulturkanonen, er også skabt i Rådmandsgade.  I 1944 havde hun en stor retrospektiv udstilling i Kunstforeningen i København og efter krigen vistes hendes arbejder på udstillinger i Sverige og Norge. Knud W Jensen kom også i atelieret i Rådmandsgade og købte skulpturer som dannede grundstammen, da han senere grundlagde Louisiana, som moderne kunstmuseum. Senere blev de overført til Holstebro Kunstmuseum, hvor man i dag kan se Astrid Noacks værker.

Astrid Noack fraflyttede atelieret i 1950 på grund af sygdom og de usunde forhold i atelieret og fik et nyt atelier på Amager, men der følte hun sig som en fremmed fugl, og hun blev aldrig fortrolig med kvarterets beboere som i Rådmandsgade på Nørrebro. Hun døde 26 december 1954 af Lungekræft.

Rådmandsgade

25.09.21

Hele baggårdsmiljøet bag Rådmandsgade 34 er unikt, en tidslomme, hvor det ikke er svært at forestille sig hvordan livet har udfoldet sig i trediverne og fyrrerne, da Astrid Noack levede og arbejdede der. Og hvor hun befandt sig godt trods beskedne forhold. Her genfandt hun et miljø, der mindede om det, som hun kendte fra årerne i Paris (1918 – 29). I denne baggård boede og arbejdede hun side om side med småerhverv, som bl.a. smedjer, skrædderier, maskinværksteder, sadelmageri, rammefabrik, garveri og værktøjsfabrik. Hendes virksomhed indgik som et naturligt led i baggårdens daglige liv med håndværkere og værksteder og kvarterets børn, som hun elskede.

I et brev til Vera og Tor Bjurström har Astrid Noack beskrevet livet i baggården, hvor hun boede: ”Her går det for fuldt drøn i Rådmandsgade: Dag og nat arbejdes i denne gård. Når jeg slutter ved 1-2 tiden begynder klejnekogning i et rum ved siden af mig. Gassen leveres herfra mig til 4000 klejners kogning hvert døgn. 7 morgen begynder blikken – og kobbermesteren og så noget efter tager jeg på vej igen. Desuden er her saddelfabrik og meget andet stille arbejde og stille familieliv i kælderen i forhuset, hvor der sælges tobak” – ”Hyggelige folk, ligetil – som dem jeg kan lide i Paris.”

I forhuset var der en tobaksforretning med salg af øl. Hertil kunne man altid ringe besked til Astrid Noack, så sørgede fru Næsby for at overbringe den.

På billeder ses det hvordan det lille Atelier var propfyldt med store skulpturer, nogle af dem tildækket med våde klude for at holde leret fugtigt. Hun sov på en sammenklappelig harmonikaseng og maden lavede hun på kakkelovnen henne ved skorstenen. Ved et lille bord, tæt ved indgangen, kunne hun spise og bagved var bogreolen. På væggene var, foruden hendes egne skulpturer og skitser, værker af tidens betydeligste kunstnere, først og fremmest hendes venner, Jens Søndergård, Niels Lergaard og Niels Larsens Stevns, som også har været jævnlige gæster i atelieret, sammen med andre af tidens betydeligste kulturpersonligheder.

Ind i mellem blev der festet, som da hun blev 60 i 1948: ”Vi havde en mægtig fest her i Rådmandsgade med sild, hvide bønner, sprængt oksebryst, salat, ost, kaffe, kager, snaps, øl og vin i lange floder og megen stemning og livsmod og lyst og jeg som havde tænkt mig stille og fredeligt at glide ind i den næstsidste ungdom må bekende at denne måde det blev på var helt rigtig.” (Brev til Vera og Tor Bjurström 3-4-1948).

Astrid Noack hjalp ofte med husly i form af et lejet værelse i forhuset. Her har nogle af hendes franske kunstnervenner boet, bl.a. billedhuggeren Jean Osouf.

Mange af hendes nærmeste venner var kommunister eller jøder, og flere af dem og også hendes nærmeste familie gik ind i modstandskampen. Frihedskæmpere kunne altid sove der om natten. Astrid Noack bekendte sig til kommunismen, og hun hjalp trofast med at sælge Land og Folk på gaden.

Astrid Noack elskede kvarterets børn og de var altid velkomne hos hende i atelieret, hvor hun altid havde en pakke kiks til børnene.

Galleri

25.09.21

 

Astrid Noack taler om skabelse af Anna Ancher skulpturen

ANA Medlem

Astrid Noacks Atelier er en forening, som du kan blive medlem af. Medlemmer og bestyrelsen består af alle mulige folk; både af kunstnere, lokale beboere, kulturformidlere og alle der har en interesse i ANAs aktiviteter og bevarelse.

Foreningens overordnede formål er at arbejde for en bevarelse og genanvendelse af Astrid Noacks Atelier i Rådmandsgade 34 for på sigt at udvikle stedet til et nyt kunst- og kulturmiljø for og med lokale beboere.

 

Bliv medlem

Hvis Astrid Noacks Atelier skal bevares og udvikles for eftertiden, har vi brug for dig.

Årligt kontingent

Personligt medlemskab: 150 kr.
Medlemskab for foreninger: 300 kr.
Medlemskab for firmaer/institutioner: 600 kr.

Der kan indbetales på: Reg. nr. 2109 og Konto nr. 6883606696

Husk at notere navn og email ved betaling. Og tilmeld jer Astrid Noacks Ateliers nyhedsbrev.

Kontakt

  • Astrid Noacks Atelier
  • Rådmandsgade 34
  • 2200 København N

  • Daglig leder & kurator
  • Kathrine Bolt Rasmussen
  • 22 30 80 91
  • kbr@astrid-noack.dk

Bestyrelsen

  • Formand
  • Victor Réne Valqui Vidal
  • 43 64 78 49
  • rvvv@dtu.dk
  • Bestyrelsesmedlem & kunstnerisk leder
  • Kirsten Dufour
  • 20 61 31 73
  • saas.dufour.andersen@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Finn Thybo Andersen
  • 60 81 02 18
  • finnthybo@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Rikke Diemer
  • 40 38 94 29
  • rikke.diemer@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Mie Lund Hansen
  • 27 28 15 29
  • mielun@gmail.com
  • Kasser
  • Helle Westergaard
  • 42 46 09 54
  • helle.hik@gmail.com