ASTRID NOACKS ATELIER
    • Astrid Noacks Atelier
    • Rådmandsgade 34
    • 2200 København N
    • kbr@astrid-noack.dk

Aktuelt

ANA Børn

Jan Danebod & Peter Olsen Omkranset af skov del II

29.08.22 - 02.10.22

Jan Danebod og Peter Olsen afsøger i deres fælles praksis en række mekanismer og processer i det offentlige rum med en indgående interesse i byens nutidige bygningskultur, dens slagsider og tilstedeværelse i en fremtid, der fordrer en omvæltning i vores tilgang til det byggede miljø; I klima og miljøspørgsmål i særdeleshed men også i den massive formmæssige tilstedeværelse byggeriet udgør. For hvor og hvordan er det muligt i dette altomsluttende byrum at skære et sted ud til sig selv? De arbejder skulpturelt med materialer, der findes i disse konstruerede omgivelser og benytter sig af byggefagets teknikker i et forsøg på at spejle vores omgivelser og blotlægge strukturer for netop derved at kunne gøre opmærksom på dem.

For at gøre dette arbejde tilgængeligt for de børn og unge, der dagligt færdes på og omkring den bemandede legeplads i Bispeengen vil de indtage rollen som en art oversættere. De vil flytte deres værksted til ANAs mobile børneatelier for en periode og gennem åbne kunstneriske arbejdsprocesser forsøge at udstyre de lokale børn og unge med et skærpet blik på deres nærmiljø.  

Med en ’hands on’ skulpturel tilgang vil børnene stifte bekendtskab med en række materialer som eksempelvis cement, grus, jern og mursten, der udgør grundelementer i storbyens mange byggeprojekter. De vil komme i berøring med alt fra omlægning af grønne områder til etablering af nybyggeri. Byplanlægning der almindeligvis kan forekomme uhåndgribelig og uden for rækkevidde. I Omkranset af skov hiver Danebod og Olsen disse problemstillinger ned i børnehøjde og gør dem tilgængelige i nye engagerende og kritisk-kreative formater.

Projektet er støttet af Statens Kunstfonds Huskunstnerordning.

Aktiviteter

ANA Børn

Jan Danebod & Peter Olsen Omkranset af skov del II

29.08.22 - 02.10.22

Jan Danebod og Peter Olsen afsøger i deres fælles praksis en række mekanismer og processer i det offentlige rum med en indgående interesse i byens nutidige bygningskultur, dens slagsider og tilstedeværelse i en fremtid, der fordrer en omvæltning i vores tilgang til det byggede miljø; I klima og miljøspørgsmål i særdeleshed men også i den massive formmæssige tilstedeværelse byggeriet udgør. For hvor og hvordan er det muligt i dette altomsluttende byrum at skære et sted ud til sig selv? De arbejder skulpturelt med materialer, der findes i disse konstruerede omgivelser og benytter sig af byggefagets teknikker i et forsøg på at spejle vores omgivelser og blotlægge strukturer for netop derved at kunne gøre opmærksom på dem.

For at gøre dette arbejde tilgængeligt for de børn og unge, der dagligt færdes på og omkring den bemandede legeplads i Bispeengen vil de indtage rollen som en art oversættere. De vil flytte deres værksted til ANAs mobile børneatelier for en periode og gennem åbne kunstneriske arbejdsprocesser forsøge at udstyre de lokale børn og unge med et skærpet blik på deres nærmiljø.  

Med en ’hands on’ skulpturel tilgang vil børnene stifte bekendtskab med en række materialer som eksempelvis cement, grus, jern og mursten, der udgør grundelementer i storbyens mange byggeprojekter. De vil komme i berøring med alt fra omlægning af grønne områder til etablering af nybyggeri. Byplanlægning der almindeligvis kan forekomme uhåndgribelig og uden for rækkevidde. I Omkranset af skov hiver Danebod og Olsen disse problemstillinger ned i børnehøjde og gør dem tilgængelige i nye engagerende og kritisk-kreative formater.

Projektet er støttet af Statens Kunstfonds Huskunstnerordning.

ANA Lokal

Eva la Cour Nye Noter

05.10.22 - 30.10.22

Jeg læser, opmærksom på potentialet for genlyd: The Lunatic Future for the Depressed Planet and the Flanet: Learning from the late work of artists who figured out how on earth to keep going. Det er titlen på Henriette Heises udstilling i Astrid Noacks Atelier august 2022, og det, der genlyder, er ideen om tidligere liv og kampe som potentiale for historisk tilblivelse; en søgen efter muligheden for et mere-end-lineært forhold til fremtiden. Eller, er det, der genlyder, en angst for at miste selve muligheden for historisk tilblivelse?I forbindelse med min fremvisning i Astrid Noacks Atelier for to år siden skrev jeg essayet Noter om Muitalus Samiid Birra / eller / Om produktionen af en praksis. Kort forinden havde jeg læst Muitalus Samid Birra – den første bog skrevet på samisk af samen Johan Turi (1854-1936) og et samarbejde med den danske kvindelige maler (og samtidige med Astrid Noack) Emilie Demant Hatt (1873-1958). Samtidigt filmede jeg i området omkring Astrid Noacks Atelier, som dengang var en byggeplads. Det tidligere mangfoldige baggårdsmiljø blev den sommer jævnet med jorden, og kun en beskeden infostander, placeret mellem betonelementer og gravemaskiner, gjorde forbipasserende opmærksomme på atelierets eksistens. Udsnit af videostills blev en del af mit essay. Jeg havde en spekulativ fornemmelse af, at noget kunne komme til syne ved at sammenstille Turi og Demant Hatt’s arbejde med Muitalus Samiid Birra – et vidnesbyrd om sameres liv og fordrivelse i begyndelsen af forrige århundrede – med nutidens gentrificering af ydre Nørrebro.  Nye Noter er en fremvisning af et researchmateriale omhandlende Johan Turi og Emilie Demant Hatts samarbejde. Men det er også et rum for undersøgelse af filmpraktik som metode til pleje og træning af affektiv sensibilitet og opmærksomhed. Måske er det endog et filmredigeringsrum og et arbejde med en essayfilm, hvor en væsentlig del af filmarbejdet består i at se på det fremviste materiale sammen med inviterede kollegaer, fagfolk og lokale med henblik på filmens ’materialebank’; nye noter.  Nye Noter er en del af et kunstnerisk forskningsprojekt og et mere omfattende forsøg på at navigere et politisk spændingsforhold mellem muligheden for det mere-end-lineære som kunstnerisk metode og anerkendelsen af det uundgåeligt fremtidige ved destruktiv adfærd. Klimakollapsets langsomme vold. Eller, er der en anden måde, at tale om denne spænding? En måde at undslippe ideen om modstridende måder at tænke og operere tid? Er det muligt at tale om en slags integrerende midlertidighed? ÅBEN: torsdage og fredage kl. 11-15 eller efter aftale (e-mail: lacour.eva@gmail.com)FERNISERING & SAMTALE: Onsdag den 5. oktober kl. 16-20Kl. 17.30, samtale med kunsthistoriker Mathias Danbolt, der gennem længere tid har beskæftiget sig med forholdet mellem nordisk koloni- og kunsthistorie. Udgangspunktet for samtalen er la Cour’s publikation, Noter om Muitalus Samiid Birra / eller / Om produktionen af en praksis, som også vil kunne købes.  SAMTALE:Torsdag den 27 oktober kl. 17.30-19.30.Samtale med kurator Lisa Rosendahl om samtidskunst som historisk kritisk praksis. Rosendahl har i forbindelse med sin kuratering af GIBCA biennalen i Göteborg (2019, 2021) indgående undersøgt svensk kolonihistories tilstedeværelse og kritiske reflektion i nordisk samtidskunst.Nye Noter bliver desuden besøgt af historiker Mads Sørensen og af billedkunstner Imri Sanstrøm. Sørensen har skrevet speciale om samisk tidsforståelse i relation til historieskrivning som videnskab. Sandström arbejder på forskningsprojektet Att Skriva Visuelle Relationer ved HDK-Valand, Gøteborg Universitet. Uddrag fra begge samtaler lydoptages. Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Københavns råd for visuel kultur og Statens Værksteder for Kunst. Desuden stor tak til ANA, Jakob Jakobsen, Nordiska Museet i Stockholm, Museum Salling i Skive, Dorte Smedegård, Hanni Kamaly, Åse Eg, Kristian Poulsen og Ting Mattsson.  BIO: Eva la Cour er billedkunstner og forsker, også trænet i medie og visuel antropologi. Gennem anvendelse af analog film, video, tekst og display-æstetiske elementer kredser hendes kunstneriske forskning og værkpraksis om formidlingsprocesser i relation til forestillinger om forholdet mellem tænkning og billede, arkiv og social proces, autenticitet og autoritet – oftest er hendes værker stedsrelaterede, mange facetterede og ladede med en søgen efter potentialitet. Hun afsluttede for nylig en praksisbaseret ph.d. ved HDK-Valand (fakultetet for fri, anvendt og performativ kunst, Göteborgs Universitet), hvor hun undersøgte ’live-redigering’ som et performativt og situeret filmisk udtryk og metode til reorientering af lineære historielinjers koloniale arv. I løbet af de sidste ti år har la Cour udstillet internationalt, men også udviklet en konsekvent skrivepraksis, samt en rolle som underviser og tilrettelægger. Derudover har hun et løbende samarbejde med filmskaber og billedkunstner Tinne Zenner (siden 2018) omhandlende Danmarks koloniale tilstedeværelse i Grønland – før og nu. I september 2022 påbegynder hun en postdoc ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet (som en del af forskningsprojektet ‘Kunsten som Forum´)

ANA Forum

Molly Balsby, Emeli Bergman og Marianne Larsen Oplæsning mellem efterår og vinter

30.10.22
ANA Lokal

Mie Lund Om sorg

31.10.22 - 11.12.22

I udstillingen retter Mie Lund blikket mod de ofte oversete og undervurderede omsorgshandlinger, som kontinuerligt finder sted i forsøget på at bevare Astrid Noacks Ateliers sårbare bygningskrop. Med afsæt i konserveringsfaglige metodikker og performative greb er udstillingen en form for opdateret tilstandsrapport, der afdækker de ’abjekte’ materielle ressourcer, der ligger skjult i rummet og som resonerer intime relationer og mentale tilstande. Produkter som CO2, patina, smudspartikler, plastaffald m.m. betragtes normalt ikke som aktiver, der kan værdisættes. De anses der imod ofte som ubetydelige (overskuds)produkter, der blot relaterer til forfald, vedligeholdelses-, bevarings- og plejearbejde. Udstillingstitlen “Om sorg” afspejler samspillet mellem vores erfarede, fysiske og materielle virkelighed og vores mentale tilstande med reference til kroppens ressourcer og (sår)helingsproces.

BIO: Mie Lund er optaget af materiale-, lære og -forståelse, og hvordan det bidrager til en fysisk erfaret virkelighed og mental sundhed. Begreber som værdisætning, bevaring, bæredygtig forbrug, arkivering, historieskrivning, afdækning af magtstrukturer er centrale i Lunds processuelle og metodiske tilgang til værkproduktion, hvor hun ofte fokuserer på, hvordan vekselvirkningen mellem en individuel og kollektiv handling påvirkes af de rumlige muligheder ogomstændigheder, vi stilles overfor. Uddannet som både Billedkunstner (DFK/FAA, 2010) og Monumental konservator Ba.Sci. (KADK, 2016) har Lunds praksis de seneste år været centreret omkring Astrid Noacks Atelier, også som bestyrelsesmedlem siden 2019. Ofte stedsspecifikt og installatorisk arbejder Lund både konceptuelt og intuitivt i flere medier og traditioner med både performativitet og klassisk skulpturhåndværk.

 

Tidligere aktiviteter

ANA Lokal

Henriette Heise The Lunatic Future for the Depressed Planet and the Flanet (flat planet): Learning from the late work of artists who figured out how on earth to keep going

17.08.22 - 18.09.22

 

(Drawing: The Flanet wearing invisibility cloak)

I en verden præget af overlappende kriser er det svært at forestille sig en fremtid. Hvordan finder vi incitamentet til at fortsætte? Hvordan kan vi tænke over vores fremtid på en anden måde? Måske kan vi lære noget af de kunstnere, der har levet før os, og som er fortsat med at arbejde til trods for prækære liv, kriser og modstand. Kunstnere, der ikke gav op eller droppede ud – kunstnere, der fortsatte til ’trods for’.

I 1952 – to år før hun døde – begav Astrid Noack sig afsted på en længere rejse rundt i Italien. Der findes tre skitsebøger fra denne sidste rejse, men der er kun en tegning, hvor Noack efterlader et lille spor af sig selv, siddende udenfor en café mens hun drikker en kop kaffe og observerer livet omkring sig. Karakteristisk for Noack er tegningen næsten blevet kasseret; den er revet ud af skitsebogen, en del af papiret mangler, og på bagsiden er der skrevet en ulæselig adresse. I den forreste del af motivet er en kop kaffe placeret på et ellers tomt cirkulært bord, der står i kontrast til travlheden om bordet i baggrunden, hvor en gruppe på fem mænd er dybt optaget af et terningespil. Noack observerer omhyggeligt dynamikken mellem mændene – deres kropssprog afslører præcist, hvem og hvad de hver især er optaget af. De er tydeligvis ikke klar over, at de bliver iagttaget. Noack er usynlig for dem. Og hun drager fordel af sin usynlighed og deler sin modtagelighed og sit perspektiv med os. Det cirkulære cafébord som hun hviler sin skitsebog på fylder halvdelen af tegningen. De tynde linjer, der antyder bordet, er blevet ændret to gange, og for hver gang er bordet vokset i størrelse. Først tegnede hun én version af bordet, viskede den ud og tegnede en ny, for derpå også at viske den nye version ud. Den endelige version af bordet tager nu så meget plads, at det næsten strækker sig ud over papirets kanter.

For nogle år siden dukkede der to karakterer op i mit arbejde; The Depressed Planet og The Flanet (the flat planet). De opstod nok mest af alt som en måde at spekulere over den omfattede udmattelse og den følelse af en overvældende ’fremtid uden en fremtid’, som jeg registrerede omkring mig. De to karakterer har siden optrådt som film, malerier, tegninger, tekst og skulpturer. Materialerne som jeg vælger at klæde disse afpillede figurer ud med har en tendens til at blive opløst et sted mellem deres oprindelige brug og deres fremtræden. Nogle gange performer materialerne som en usynlighedskappe, som om The Depressed Planet og The Flanet klæder sig ud for at forsvinde.

@h_heise

Fernisering onsdag den 17. august kl. 16-19

Åben lørdage 12-17 eller efter aftale (e-mail: henrietteheise@gmail.com)

EVENT: Things Change Anyway

Lørdag den 3. september kl. 16, MC Coble og Louise Wolthers:

Things Change Anyway er et igangværende samarbejdsprojekt af billedkunstner MC Coble og kunsthistoriker Louise Wolthers. Bestående af fotografier fra parrets fælles billedarkiv, montagetegninger af Coble og essays af Wolthers, kredser projektet om forskellige former for metamorfoser i kroppe, relationer, natur og liv – i al deres ikke-binære forgængelighed og ufuldkommenhed. Både billedstrømmen og Cobles tegninger, hvoraf en serie vil blive vist i ANA til arrangementet, formidler en bevidst ‘rodet’ kompleksitet af flygtige, kropslige og imaginære temporaliteter og oplevelser – af kønsskifte, aldring og at blive sat i stå af systemet, af livet efter depression og måder at opnå handlefrihed på. I ANA præsenteres uddrag af essays, der forbinder temaer som fotohistorie, abjektion, trans*-teori, det ikke-menneskelige, adoption, begær, venskab – såvel som billeder, der aldrig er taget.

Eventen foregår på engelsk.

Udstillingen er støttet af Novo Nordisk Fonden og Statens Kunstfond. Desuden stor tak til ANA, Studiesalen på SMK og Astrid Noacks Studiesamling på Holstebro Kunstmuseum.

BIO: Henriette Heise er en billedkunstner der bor i København. Heise kombinerer samarbejdsprojekter med en mere introvert atelier-praksis. Efter endt uddannelse ved Slade School of Fine Art i London har Heise været med til at etablere en række kollektive projekter: The Info Centre i London, The Copenhagen Free University, den lokale TV-station tv-tv og senest The Studio Whisperer’s Office. Efter mange år som underviser ved Det Kongelige Danske Kunstakademi er Heise nu gået i gang med en praksisbaseret postdoc på SMK støttet af Novo Nordisk Fonden. Titlen på postdoc’en er: The Lunatic Future for the Depressed Planet and the Flanet: Learning from the late work of artists who figured out how on earth to keep going.

ANA Forum

Golden Days Sculpture Queens

11.09.22

Dette diskussionspanel udforsker kvindelige kunstnere, der arbejder med skulptur. Fra starten og frem til i dag har billedhuggerkunst været domineret af mandlige kunstnere, som har formet billedhuggeres uddannelse og praksis gennem årtusinder. Hvad vil det sige at arbejde som kvinde i et felt, der traditionelt er gennemsyret af maskulinitet? Og hvad med repræsentationen af ​​kvinder inden for skulptur? Kvindelige billedhuggere er fortsat underrepræsenteret i museumssamlinger, udstillinger og historiske studier. Dette panel samler forskere og kunstnere og kaster lys over kunsthistoriens oversete skulpturdronninger.

Arrangementet afholdes på engelsk fra kl. 14-15. Billetter er gratis og kan bestilles på Billetto: https://billetto.dk/e/sculpture-queens-billetter-681200?utm_campaign=billetto+web&utm_content=2DK&utm_medium=frontpage&utm_source=billetto+advertising

Paneldeltagere:

Kerry Greaves er adjunkt i kunsthistorie ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Hendes forskning fokuserer på at genskabe oversete aspekter af nordisk kunsthistorie, feministisk teori og kvindelige kunstnere. Hendes bog The Danish Avant-Garde and World War II: The Helhesten Collective udkom på Routledge i 2019. I 2020 redigerede hun antologien Moderne kvindelige kunstnere i Norden, 1900-1960 (Routledge).

Amalie Skovmøller er adjunkt i kunsthistorie ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Hun har studeret skulptur fra antikken til i dag med fokus på kunstneres værksteder og kunsthåndværksfællesskaber. Hendes bog Facing the Colors of Roman Portraiture (De Gruyter, 2021) udforsker repræsentation i antikke, malede romerske marmorportrætter, og hendes kommende bog Connected by Sculpture fokuserer på offentlig monumental skulptur fra værksted til udstilling.

Lea Guldditte-Hestelund er billedkunstner baseret i København. Hunarbejder skulpturelt og performativt med at undersøge, hvordan mennesker tillægger materialer mening især i forbindelse med menneskesynet på den ideelle krop. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (2015) og Kunstakademiet i Düsseldorf (2013). Hendes nylige soloudstilling på Politikens Forhal, “Hissyfit” (2022), fortæller om de mentale og fysiske udfordringer relateret til moderskab gennem skulpturer og installationer rettet mod strukturelle problemstillinger i moderne sundhedssystemer og historien om fejldiagnosticering af kvindekroppe.

Elisabeth Toubro har været en stor bidragyder til fornyelsen af ​​skulpturen i Danmark. Toubro er født og opvokset i Nuuk og flyttede til København i 1977, hvor hun gik på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun modtog Eckersberg-medaljen i 1999 og Thorvaldsen-medaljen i 2010, og i 2017 lavede hun monumentet for Inge Lehmann på Vor Frue Plads – den første offentlige afbildning af en dansk videnskabskvinde. I september 2022 præsenterer hun en udstilling i samarbejde med en af de mest indflydelsesrige kvindelige billedhuggere ​​fra slutningen af ​​det nittende århundredes, Anne Marie Carl Nielsen, på Fuglsang Kunstmuseum.

Se hele arkivet

Om ANA

ANA er et tværæstetisk rum for kunstneriske eksperimenter, vidensdeling og kritisk diskussion på Ydre Nørrebro i København. ANA er dedikeret til en forestilling om kunst som en offentlig sfære og som et kollektivt refleksionsredskab, der kan skabe former og billeder, så vi kan se og sanse, stille spørgsmål og tænke verden og hverdagslivet på nye måder. ANA fokuserer med og gennem kunst på at dele viden, teste idéer og præsentere alternative forestillingshorisonter og handlingsmodeller.

ANA er etableret i 2009 og udspringer af det aktivistiske kunstnerkollektiv YNKB (Ydre Nørrebro Kultur Bureau). ANAs program har fire spor: ANA Lokal, ANA Air, ANA Børn og ANA Forum. Disse trækker tråde tilbage til den danske billedhugger Astrid Noacks hverdagsliv og kunstneriske virke i atelieret i perioden 1936-1950, hvor sociale og faglige udvekslinger med naboer og kunstnere fra nær og fjern var en del af dagligdagen. ANAs tværæstetiske program forbinder rummets historiske rolle med et ønske om i fællesskab at udvikle stedet, der som resultat af gentrificering ligger isoleret tilbage afskåret fra sin tidligere eksistens som en del af et livligt baggårdsmiljø med værksteder og småindustri.

ANA står i dag på skuldrene af ​​de mange kunstnere og aktører, der gennem årene har bidraget til at støtte og udvikle stedet. ANAs institutionelle modus operandi er forankret i et princip om gentagelse og langsommelighed. For at give kunstnere mulighed for processuelt at udvikle projekter gennem flere år og få viden om rummet og det omkringliggende hastigt gentrificerede område – der tidligere var et typisk arbejderkvarter – vægter vi at invitere kunstnere i flere omgange, således at de over tid kan fortsætte undersøgelser og samtaler. Vores ønske er at holde tingene i bevægelse, at prioritere proces over resultat, og at agere som et åbent, omsorgsfuldt, generøst og inkluderende kunstrum.

I de kommende år vil vi yderligere forsøge at betone værdier omkring langsommelighed, fordybelse, fællesgørelse og kollektiv (af)læring. Et værdisæt, der bevæger sig imod de produktivitets- og effektivitetsorienterede strukturer, der præger det omgivende kapitalistiske samfund og kunstinstitutionen, og som ofte resulterer i stress og udmattelse. Vi ønsker skridt for skridt at sænke tempoet og fokusere på at tilbyde kunstnere reel tid til fordybelse og mulighed for at eksperimentere og forske i en kontekst, hvor vidensdeling, forhandling og kritisk dialog er i centrum.

ANAs kunstprogram 2022 er støttet af:

Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

 

  • ANA Air
  • ANA AIR er et residency spor for internationale kunstnere, der inviteres til at udvikle projekter over tid ofte med afsæt i den fysiske og lokale kontekst på Ydre Nørrebro.
  • ANA Børn
  • ANA BØRN er et spor for børn og unge, hvor kunstnere inviteres til at udvikle proces- og dialogbaserede værker over tid sammen med børn. Sporet har base i ANAs Mobile Børneatelier i Bispeengen og afvikles i tæt samarbejde med Den Bemandede Legeplads.
  • ANA Forum
  • ANA FORUM er et spor for vidensdeling, fordybelse, fællesgørelse og kritisk diskussion.
  • ANA Lokal
  • ANA LOKAL er et spor for herboende kunstnere, der vægter procesorienterede undersøgelser af historiske såvel som aktuelle samfundsspørgsmål og emner.

Fonden R34

Det ligger der endnu. Billedhuggeratelieret i Rådmandsgade 34 på Ydre Nørrebro i København. Her boede og arbejdede billedhuggeren Astrid Noack (1888-1954) under meget primitive forhold i baghuset i perioden 1936-1950. Herfra kæmpede hun sin vej op gennem tidens mandsdominerende kunstverden, og skabte nogle af sine betydeligste værker.

I 2010 blev Fonden Rådmandsgade 34 dannet med det formål, nænsomt at restaurere atelieret. I September 2016 påbegyndtes, som det første vigtige skridt i Fondens arbejde, restaureringen af den del af baggården som Astrid Noack boede og havde atelier i. Restaureringen er realiseret med støtte fra Ny Carlsbergfondet og varetages af arkitekt Erik Brandt Dam.

Astrid Noack

Astrid Noack (1888-1954) er en af det tyvende århundredes betydeligste danske kunstnere, og som billedhugger var hun inspireret af den franske tradition, gennem sin lærer på Maison Watteau, Charles Despiau, som er karakteriseret ved nøjsomhed og knaphed i midlerne og med forbillede i den arkaiske skulptur. Figurerne står i rummet og med små bevægelser skabes forskydninger, der giver skulpturen liv. Skulpturerne er bygget op indefra, hvorfra forskydningerne forplantes ud mod overfladen og videre ud i rummet.

Atelieret

28.09.22

Astrid Noack blev født 30 januar 1888 i Ribe som syvende og sidste barn af en velstående købmand. I 1906 kom hun i billedskærerlære på Vallekilde Højskole og efter svendestykket i 1910, arbejdede hun som billedskærer og håndværker i København.

I Vallekilde var hun blevet en del af et grundtvigiansk kunstnermiljø med Joakim Skovgaard i spidsen, og da mange kunstnere efter 1. verdenskrigs afslutning rejste til Paris, fulgte Astrid Noack med. Et lille håndværkerlegat og billedskærer-håndværket var hendes økonomiske ballast.

Maison Watteau, den skandinaviske kunstskole og udstillingssted blev Astrid Noacks holdepunkt i Paris. Her trivedes hun godt i miljøet og fik nye venner blandt kunstnerne og hendes kunstneriske talent udfoldede sig. Det store krak i 1929 gjorde livet i Paris mere besværligt og i efteråret rejste Astrid Noack tilbage til København.

Først havde hun et atelier på Nøjsomhedsvej, men i 1936 flyttede Astrid Noack til Rådmandsgade 34 på Nørrebro. Her genfandt hun stemningen fra de parisiske arbejderkvarterer, og hun blev hurtigt glad for stedet. I det lille spartanske atelier på Nørrebro  på 32 m2, hvor hun både boede og arbejdede, skabte hun nogle af sine betydeligste værker. Statuen af Anna Ancher, der blev opstillet ved Skagens Museum i 1939, var hendes kunstneriske gennembrud. ”Göteborgpigen”, som blev optaget i Kulturkanonen, er også skabt i Rådmandsgade.  I 1944 havde hun en stor retrospektiv udstilling i Kunstforeningen i København og efter krigen vistes hendes arbejder på udstillinger i Sverige og Norge. Knud W Jensen kom også i atelieret i Rådmandsgade og købte skulpturer som dannede grundstammen, da han senere grundlagde Louisiana, som moderne kunstmuseum. Senere blev de overført til Holstebro Kunstmuseum, hvor man i dag kan se Astrid Noacks værker.

Astrid Noack fraflyttede atelieret i 1950 på grund af sygdom og de usunde forhold i atelieret og fik et nyt atelier på Amager, men der følte hun sig som en fremmed fugl, og hun blev aldrig fortrolig med kvarterets beboere som i Rådmandsgade på Nørrebro. Hun døde 26 december 1954 af Lungekræft.

Rådmandsgade

28.09.22

Hele baggårdsmiljøet bag Rådmandsgade 34 er unikt, en tidslomme, hvor det ikke er svært at forestille sig hvordan livet har udfoldet sig i trediverne og fyrrerne, da Astrid Noack levede og arbejdede der. Og hvor hun befandt sig godt trods beskedne forhold. Her genfandt hun et miljø, der mindede om det, som hun kendte fra årerne i Paris (1918 – 29). I denne baggård boede og arbejdede hun side om side med småerhverv, som bl.a. smedjer, skrædderier, maskinværksteder, sadelmageri, rammefabrik, garveri og værktøjsfabrik. Hendes virksomhed indgik som et naturligt led i baggårdens daglige liv med håndværkere og værksteder og kvarterets børn, som hun elskede.

I et brev til Vera og Tor Bjurström har Astrid Noack beskrevet livet i baggården, hvor hun boede: ”Her går det for fuldt drøn i Rådmandsgade: Dag og nat arbejdes i denne gård. Når jeg slutter ved 1-2 tiden begynder klejnekogning i et rum ved siden af mig. Gassen leveres herfra mig til 4000 klejners kogning hvert døgn. 7 morgen begynder blikken – og kobbermesteren og så noget efter tager jeg på vej igen. Desuden er her saddelfabrik og meget andet stille arbejde og stille familieliv i kælderen i forhuset, hvor der sælges tobak” – ”Hyggelige folk, ligetil – som dem jeg kan lide i Paris.”

I forhuset var der en tobaksforretning med salg af øl. Hertil kunne man altid ringe besked til Astrid Noack, så sørgede fru Næsby for at overbringe den.

På billeder ses det hvordan det lille Atelier var propfyldt med store skulpturer, nogle af dem tildækket med våde klude for at holde leret fugtigt. Hun sov på en sammenklappelig harmonikaseng og maden lavede hun på kakkelovnen henne ved skorstenen. Ved et lille bord, tæt ved indgangen, kunne hun spise og bagved var bogreolen. På væggene var, foruden hendes egne skulpturer og skitser, værker af tidens betydeligste kunstnere, først og fremmest hendes venner, Jens Søndergård, Niels Lergaard og Niels Larsens Stevns, som også har været jævnlige gæster i atelieret, sammen med andre af tidens betydeligste kulturpersonligheder.

Ind i mellem blev der festet, som da hun blev 60 i 1948: ”Vi havde en mægtig fest her i Rådmandsgade med sild, hvide bønner, sprængt oksebryst, salat, ost, kaffe, kager, snaps, øl og vin i lange floder og megen stemning og livsmod og lyst og jeg som havde tænkt mig stille og fredeligt at glide ind i den næstsidste ungdom må bekende at denne måde det blev på var helt rigtig.” (Brev til Vera og Tor Bjurström 3-4-1948).

Astrid Noack hjalp ofte med husly i form af et lejet værelse i forhuset. Her har nogle af hendes franske kunstnervenner boet, bl.a. billedhuggeren Jean Osouf.

Mange af hendes nærmeste venner var kommunister eller jøder, og flere af dem og også hendes nærmeste familie gik ind i modstandskampen. Frihedskæmpere kunne altid sove der om natten. Astrid Noack bekendte sig til kommunismen, og hun hjalp trofast med at sælge Land og Folk på gaden.

Astrid Noack elskede kvarterets børn og de var altid velkomne hos hende i atelieret, hvor hun altid havde en pakke kiks til børnene.

Galleri

28.09.22

 

Astrid Noack taler om skabelse af Anna Ancher skulpturen

ANA Medlem

Astrid Noacks Atelier er en forening, som du kan blive medlem af. Medlemmer og bestyrelsen består af alle mulige folk; kunstnere, kunsthistorikere, kulturarbejdere og andre, der har en interesse i ANAs aktiviteter og i arbejdet med at bevare den gamle historiske bygning.

Foreningens overordnede formål er dels at arbejde for en bevarelse og genanvendelse af Astrid Noacks Atelier i Rådmandsgade 34 og dels løbende at (videre)udvikle stedet til en levende platform for kunstneriske eksperimenter, kritisk diskussion og vidensdeling.

Bliv medlem

Hvis Astrid Noacks Atelier skal bevares og udvikles for eftertiden, har vi brug for dig.

Årligt kontingent

Personligt medlemskab: 150 kr.
Medlemskab for foreninger: 300 kr.
Medlemskab for firmaer/institutioner: 600 kr.

Der kan indbetales på: Reg. nr. 2109 og Konto nr. 6883606696

Husk at notere navn og email ved betaling. Og tilmeld jer Astrid Noacks Ateliers nyhedsbrev.

Kontakt

  • Astrid Noacks Atelier
  • Rådmandsgade 34
  • 2200 København N

  • Daglig leder & kurator
  • Kathrine Bolt Rasmussen
  • 22 30 80 91
  • kbr@astrid-noack.dk

Bestyrelsen

  • Formand
  • Victor Réne Valqui Vidal
  • 43 64 78 49
  • rvvv@dtu.dk
  • Bestyrelsesmedlem & kunstnerisk leder
  • Kirsten Dufour
  • 20 61 31 73
  • saas.dufour.andersen@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Finn Thybo Andersen
  • 60 81 02 18
  • finnthybo@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Rikke Diemer
  • 40 38 94 29
  • rikke.diemer@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Mie Lund Hansen
  • 27 28 15 29
  • mielun@gmail.com
  • Kasser
  • Helle Westergaard
  • 42 46 09 54
  • helle.hik@gmail.com