ASTRID NOACKS ATELIER
    • Astrid Noacks Atelier
    • Rådmandsgade 34
    • 2200 København N
    • cp@astrid-noack.dk

Aktuelt

ANA Lokal

Pia Rönicke After the Letter. Astrid, Lotte, Florence

16.05.20 - 31.05.20

Astrid Noacks atelier er som en tidskapsel, der langsomt undermineres af et hastigt skiftende bybillede. Atelieret var oprindeligt del af et værkstedsfællesskab, der nu er revet ned og udskiftet med investeringsejendomme. Opførelsen af en underjordisk parkeringskælder og et syv-etagers boligkompleks griber ind i det, der tidligere udgjorde et offentligt område foran atelieret. Det står nu isoleret tilbage afskåret fra sin tidligere eksistens som en del af et kvarter.

Kunstnerne Astrid Noack og Florence Henri levede og arbejdede begge i Montparnasse i slutningen af 1920’erne og begyndelsen af 30’erne. De arbejdede begge med at gengive kroppe og portrættere. Henri arbejdede som fotograf og tog en serie billeder af sit ateliervindue, hvor bygningerne i hendes gade blev reflekteret i et spejl. Henri skabte også portrætkompositioner af kunstnerfællesskaber reflekteret i spejle, optog rum, stillebens på spejle, billeder af liggende kroppe, flade geometriske overflader og prøver af planter, hår, stof, skaller, udsyn gennem trådnet, skodder og butiksvinduer, der reflekterede flammende himmelstrøg.

Florence Henri og Lotte Beese mødtes på Bauhaus som studerende i anden halvdel af 1920’erne. Her arbejdede de begge med fotografi og eksperimenterede med spejle og rumlige transformationer. Lotte Beese var den første kvinde, der blev optaget på arkitekturlinjen på Bauhaus – i Hannes Meyers klasse – med hvem hun senere arbejdede i både Berlin og Moskva. Beese arbejdede også i Brno, her blev hun medlem af det tjekkoslovakiske kommunistparti KSČ, mens hun på egen hånd opfostrede sit nyfødte barn. Da hun på grund af sin politiske holdning ikke længere følte sig sikker i Brno flyttede hun til den ukrainske by Kharkov, hvor hun tegnede grundplaner til ’sotsgorod’ (en socialistisk by), der blev bygget i tilknytning til traktorfabrikken Kharkiv. Senere arbejdede hun med Maj Brigaden, hvor hun designede ’nye byer’ i Sovjetunionen blandt andet planer for byen Orsk. Med tiden endte hun i Rotterdam, hvor hun tog del i genopbygningen af den bombede by efter 2. Verdenskrig og arbejdede som hovedarkitekt for adskillelige nye distrikter. Beeses urbane planlægning gjorde brug af ideen om en ’kerne’, der forholdt sig til omgivelserne i kategorier som bolig, nabolag, distrikt og by. Hver gruppe med et sæt af bygninger, der svarede til forskellige behov og funktioner – en arkitektur for forskellige fællesskaber i offentlige grønne områder. Disse blev ikke designet som isolerede havebyer men som et område for en urban befolkning.

Under sit ophold i Astrid Noacks atelier vil Pia Rönicke beskæftige sig med selve rummet indenfor dets afsondrethed og kigge gennem åbningerne ud på det omkringliggende område. Ved at bruge nogle af Florence og Lottes optikker vil atelieret udgøre et observationspunkt, der vil blive udvidet og transformeret ud fra dets nuværende position som en projektion for andre planer og ’objektheder’. Spejlet vil udgøre et redskab til at transformere de rumlige barrierer, til at kigge hinsides væggene og genskabe miljøet. Spejlet reflekterer ikke blot men skaber også mønstre som det er synligt i Lotte Beeses urbane planer, mønstre for et fællesskab. Atelieret vil bebo og re-projektere dele af Beeses radikale mønstre i en gentagelse og en genforestilling af rummet, samtidig med at det forbindes med den lokale historie om både fælles jord, produktion og arbejderboliger.

After the Letter er en del af et igangværende projekt, der inkluderer værkerne Dream and Action, find equal supportin it (2012) og Notes on MB (2014). Dette arbejde ser gennem designere, arkitekter og billedkunstneres radikale praksisser og tænker med og gennem historiske begivenheder i et forsøg på at iscenesætte og påvirke tiden fra en rumlig genforestilling.

After the Letter består af to forløb. Mens de indledende værkstedsundersøgelser og eksperimenter i maj måned vil være lukket for publikum, vil det andet forløb i september måned være offentligt og tage form af en fremvisning og en række offentlige arrangementer, der på forskellig vis vil åbne projektet op. Info og datoer vil blive annonceret senere.

Pia Rönicke er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og California Institute of the Arts. Hun arbejder på en ph.d. på Konsthögskolan i Malmø.

Astrid Noacks Ateliers udstillingsprogram er støttet af Statens Kunstfond, Nørrebro Lokaludvalg, BKF’s udvalg til fordeling af kulturelle midler og Zeuthens Mindelegat.

Aktiviteter

ANA Lokal

Pia Rönicke After the Letter. Astrid, Lotte, Florence

16.05.20 - 31.05.20

Astrid Noacks atelier er som en tidskapsel, der langsomt undermineres af et hastigt skiftende bybillede. Atelieret var oprindeligt del af et værkstedsfællesskab, der nu er revet ned og udskiftet med investeringsejendomme. Opførelsen af en underjordisk parkeringskælder og et syv-etagers boligkompleks griber ind i det, der tidligere udgjorde et offentligt område foran atelieret. Det står nu isoleret tilbage afskåret fra sin tidligere eksistens som en del af et kvarter.

Kunstnerne Astrid Noack og Florence Henri levede og arbejdede begge i Montparnasse i slutningen af 1920’erne og begyndelsen af 30’erne. De arbejdede begge med at gengive kroppe og portrættere. Henri arbejdede som fotograf og tog en serie billeder af sit ateliervindue, hvor bygningerne i hendes gade blev reflekteret i et spejl. Henri skabte også portrætkompositioner af kunstnerfællesskaber reflekteret i spejle, optog rum, stillebens på spejle, billeder af liggende kroppe, flade geometriske overflader og prøver af planter, hår, stof, skaller, udsyn gennem trådnet, skodder og butiksvinduer, der reflekterede flammende himmelstrøg.

Florence Henri og Lotte Beese mødtes på Bauhaus som studerende i anden halvdel af 1920’erne. Her arbejdede de begge med fotografi og eksperimenterede med spejle og rumlige transformationer. Lotte Beese var den første kvinde, der blev optaget på arkitekturlinjen på Bauhaus – i Hannes Meyers klasse – med hvem hun senere arbejdede i både Berlin og Moskva. Beese arbejdede også i Brno, her blev hun medlem af det tjekkoslovakiske kommunistparti KSČ, mens hun på egen hånd opfostrede sit nyfødte barn. Da hun på grund af sin politiske holdning ikke længere følte sig sikker i Brno flyttede hun til den ukrainske by Kharkov, hvor hun tegnede grundplaner til ’sotsgorod’ (en socialistisk by), der blev bygget i tilknytning til traktorfabrikken Kharkiv. Senere arbejdede hun med Maj Brigaden, hvor hun designede ’nye byer’ i Sovjetunionen blandt andet planer for byen Orsk. Med tiden endte hun i Rotterdam, hvor hun tog del i genopbygningen af den bombede by efter 2. Verdenskrig og arbejdede som hovedarkitekt for adskillelige nye distrikter. Beeses urbane planlægning gjorde brug af ideen om en ’kerne’, der forholdt sig til omgivelserne i kategorier som bolig, nabolag, distrikt og by. Hver gruppe med et sæt af bygninger, der svarede til forskellige behov og funktioner – en arkitektur for forskellige fællesskaber i offentlige grønne områder. Disse blev ikke designet som isolerede havebyer men som et område for en urban befolkning.

Under sit ophold i Astrid Noacks atelier vil Pia Rönicke beskæftige sig med selve rummet indenfor dets afsondrethed og kigge gennem åbningerne ud på det omkringliggende område. Ved at bruge nogle af Florence og Lottes optikker vil atelieret udgøre et observationspunkt, der vil blive udvidet og transformeret ud fra dets nuværende position som en projektion for andre planer og ’objektheder’. Spejlet vil udgøre et redskab til at transformere de rumlige barrierer, til at kigge hinsides væggene og genskabe miljøet. Spejlet reflekterer ikke blot men skaber også mønstre som det er synligt i Lotte Beeses urbane planer, mønstre for et fællesskab. Atelieret vil bebo og re-projektere dele af Beeses radikale mønstre i en gentagelse og en genforestilling af rummet, samtidig med at det forbindes med den lokale historie om både fælles jord, produktion og arbejderboliger.

After the Letter er en del af et igangværende projekt, der inkluderer værkerne Dream and Action, find equal supportin it (2012) og Notes on MB (2014). Dette arbejde ser gennem designere, arkitekter og billedkunstneres radikale praksisser og tænker med og gennem historiske begivenheder i et forsøg på at iscenesætte og påvirke tiden fra en rumlig genforestilling.

After the Letter består af to forløb. Mens de indledende værkstedsundersøgelser og eksperimenter i maj måned vil være lukket for publikum, vil det andet forløb i september måned være offentligt og tage form af en fremvisning og en række offentlige arrangementer, der på forskellig vis vil åbne projektet op. Info og datoer vil blive annonceret senere.

Pia Rönicke er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og California Institute of the Arts. Hun arbejder på en ph.d. på Konsthögskolan i Malmø.

Astrid Noacks Ateliers udstillingsprogram er støttet af Statens Kunstfond, Nørrebro Lokaludvalg, BKF’s udvalg til fordeling af kulturelle midler og Zeuthens Mindelegat.

 

Tidligere aktiviteter

ANA Air

Johan Tirén Mens byen vokser – UDSKUDT!

01.05.20 - 15.05.20

Johan Tirén er inviteret til at lave et stedspecifikt udstillingsprojekt i Astrid Noacks Atelier. Projektet består af to dele. Et kortere residency-ophold i maj måned (udskudt til oktober) efterfulgt af en udstilling i februar 2021. Idéen er, at erfaringerne og ’resultaterne’ fra research-opholdet udvikles til et offentligt projekt, der vil blive vist i ANA eller i det omkringliggende offentlige rum på Ydre Nørrebro

I projektet med den foreløbige titel ”Mens byen vokser” vil Tirén fra et kunstnerisk synspunkt undersøge nogle af de centrale emner og spørgsmål, vi er konfronteret med i dagens hastigt accelererende byudvikling. For hvem bygger vi den ”nye” by, hvad sker der med de mennesker og de forretninger, der allerede eksisterer? Og, hvis alt er planlagt, hvor finder vi så de sprækker og åbninger, som det ikke-planlagte tilbyder os i dag?

Johan Tirén (f. 1973) har en MFA fra Konsthögskolan i Malmö (2004) og har studeret ved Det Kgl. Danske Kunstakademi (1998–2003). Han arbejder i forskellige medier, såsom tegning, grafik, video og tekst og bruger sin researchbaserede kunstneriske praksis både indenfor kunstinstitutionen og udenfor, fx i byplanlægningsprocesser med særligt fokus på sociale problemstillinger omkring bæredygtighed og planlægning. Han stræber efter at være åben og præcis i sit kunstneriske arbejde, idet han leder efter en politisk skarphed, der ikke taber kunstens poetiske kvaliteter af syne. Tirén har bl.a. udstillet på Göteborg Biennalen, Galleri Tom Christoffersen og Overgaden og har sammen med kollegaen Anna Högberg udført offentlige udsmykningsopgaver for Statens Konstråd og Örebro Kommun.

Astrid Noacks Ateliers udstillingsprogram er støttet af Statens Kunstfond og Nørrebro Lokaludvalg.

ANA Lokal

Molly Haslund Molly Haslund i Astrid Noacks Atelier

01.04.20 - 30.04.20

I 2010 blev Mjølnerparken fast inventar på ghettolisten. Boligbyggeriets hårde omdømme har fulgt parken gennem årtier: bandekonflikter, sociale problemer, kulturelle udfordringer og ungdomskriminalitet har gjort Mjølnerparken kendt som et udsat boligområde i negativ udvikling. Siden 2010 er ghettokriterierne blevet strammet to gange. Skærpelser der fastholder Mjølnerparken på ghettolisten.

Ifølge den nye lovgivning er og bliver Mjølnerparken en ghetto – i hvert fald indtil den bliver solgt. Familieboligerne skal reduceres til 40 procent, hvilket medfører, at 156 af de 260 lejligheder skal afhændes for at Mjølnerparken kan leve op til den nye ghettolov. Tiltaget har vakt stor forargelse, især blandt områdets beboere, der er nødsaget til at flytte fra hus og hjem. Selvom boligselskabet Bo-Vita har tilbudt frivillig genhusning til dem, der skal fraflyttes som følge af salget, står flere af beboerne nu uden tag over hovedet. De har ikke råd til at betale for de nye lejligheder, som de er blevet tilbudt.

I kølvandet på denne opsigtsvækkende problematik omkring salget af Mjølnerparken vil billedkunstner Molly Haslund først i en en-måned lang researchperiode i april og senere i en offentlig tilgængelig del i juni måned arbejde med temaerne ’flytning og tilhørsforhold’ samt relaterede spørgsmål som: Hvad vil det sige at høre til – og skulle flytte? Og hvilke følelsesmæssige responser er knyttet til disse tilstande? I løbet af foråret og sommeren 2020 vil hendes arbejde således blive udviklet og kunne opleves i flere stadier.

I april måned vil Haslund med base i ANA og på baggrund af sin research producere og sammensætte en performancetekst om ’at flytte’. Udgangspunktet for Haslunds research er ’det talte sprog’, der former sig omkring emnet. Performanceteksten vil således blive skabt ud fra lydoptagelser og transskribering af samtaler (som grundet Covid-19 vil foregå via skype, e-mail og telefon), samt ud fra selvbiografiske notater. Parallelt vil Haslund arbejde med modeller til skulpturer, der senere i forbindelse med hendes anden periode i ANA i juni måned vil blive del af en større ruminstallation og en afsluttende performance, som vil sammensmelte performanceteksten, Astrid Noacks Atelier og publikum.

Haslunds performance vil blive opført flere gange i perioden 8. juni -14. juni.

Datoer og tidspunkter vil blive annonceret senere.

Lørdag den 25. april skulle Molly Haslund og arkitekt og ph.d.-stipendiat på KADK Anne Pind, som en del af ‘Copenhagen Architecture Festival’, have deltaget i Radical Reading Room i ANA. Grundet Covid-19 er festivalen desværre blevet udskudt. ‘Copenhagen Architecture Festival’ vil derfor på et senere tidspunkt invitere Molly Haslund og Anne Pind til en ‘radical reading’ med fokus på gentrificering og den ’grooming’ af byen, vi ser i disse år. Til arrangementet vil Haslund i forlængelse af festivalens overordnede tematik, Velfærdsbyen i forandring, fremføre nogle af de tekster, hun udarbejder i sin research-periode i april måned.

Ny dato for arrangementet vil blive annonceret senere.

Molly Haslund er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (2000-2005) og Glasgow School of Art, Scotland (2003-2005).

Astrid Noacks Ateliers udstillingsprogram er støttet af Statens Kunstfond og Nørrebro Lokaludvalg.

Se hele arkivet

Kunstplatform

Kryds4Spor

Kryds4Spor er en platform for møder og sammenstød mellem kunstarter, mennesker og hverdagsliv på Ydre Nørrebro. Kryds4Spor udfolder sig omkring 4 spor af aktiviteter, som kører parallelt for indimellem at krydse og lappe ind over hinanden. Aktiviteterne finder sted i Astrid Noacks Atelier, i baggården, i vores mobile børneatelier i Mimersparken eller i området omkring Rådmandsgade 34. Fælles for dem er, at de skriver sig ind i vores vision om at gøre kunsten relevant og nærværende for flest mulige mennesker samt på sigt transformere matriklen Rådmandsgade 34 til et åbent og inkluderende samlingssted og kunstnerisk knudepunkt i bydelen.

 

Kryds4Spor 2020 er støttet af

Logo-Nørrebro-lokaludvalg

Kunstfonden_LOGO_small_JPG

BKFO-logo - farver

Zeutens Mindelegat

  • ANA Air
  • ANA AIR er et Artist in residence program, som inviterer udenlandske kunstnere til at udvikle deltager- og dialogbaserede projekter, der tager udgangspunkt i Astrid Noacks Atelier, den tilhørende baggård og området. For alle ANA AIR kunstnerne gælder den præmis, at deres projekt skal have relevans for folk i nabolaget og komme det lokale fællesskab til gode. Opholdet er researchbaseret og ender som oftest ud i en fysisk manifestation, som for eksempel en koncert, en udstillinger, en performance, en workshop eller en filmvisning. Alle arrangementer er offentlige.
  • ANA Børneatelier
  • ANA BØRNEATELIER er inspireret af Astrid Noacks lokale engagement, gæstfri sind og høje kunstneriske niveau. Børneatelieret inviterer Nørrebros børn indenfor i et uformelt rum, hvor deres hverdag samt bydeldens særegenheder danner rammen om eksperimenterende kunstneriske processer. Børneatelieret arrangerer workshop i samarbejde med professionelle kunstnere, der blander og bryder med kunstens genrer, og som tager afsæt i børnene selv og deres liv og hverdag på Nørrebro. Med afsæt i blandt andet bevægelse, performance, lyd og billedkunst vil børnene komme til at se og udtrykke sig på nye måder, hvor det er processen, tiden og fordybelsen, der bliver lagt vægt på.
  • ANA Forum
  • ANA FORUM er et diskussionsrum, som bearbejder de indtryk, der kommer fra de øvrige 3 spor i programmet ved at diskutere og perspektivere dem. Formålet er at indsamle og dele viden og skabe fælleserfaringer i dialog med andre aktører, som ligeledes arbejder med at forbinde kunstarterne, by og borgere. ANA FORUM opfordrer til debat om, hvordan publikumsrollen kan nytænkes for at bane vej for deltageren, der aktivt får mulighed for at revurdere borgerens ståsted i samfundet. ANA FORUM undersøger de steder, hvor æstetikken møder etikken, politikken og samfundet lige omkring os. Kunstnere og debattører inviteres til at kuratere og facilitere debatter, workshops og større seminarer.
  • ANA Lokal
  • ANA LOKAL er et program der forbinder lokale kunstnere med mennesker, som bor og arbejder på Ydre Nørrebro. Programmet vægter projekter, som aktivt engagerer sig i den sociale kontekst, går i dialog med stedet og den offentlige sfære i relation til det urbane miljø, dets brugere og beboere. I forlængelse af ANAs kuratoriske princip om tilknytning opfordres de inviterede ANA LOKAL kunstnere til, ud over at lave deres egne produktioner, at indgå i netværket omkring ANA AIR og i udviklingen af Børneatelieret. På denne måde skabes der rum for inspiration og for nye spontane og kollektive fællesproduktioner. På tværs af kunstarterne, i par eller enkeltvis, vil billedkunstnere, scenekunstnere, digtere og musikere skabe koncerter, oplæsninger, performances, udstillinger og hybrider af disse.

Fonden R34

Det ligger der endnu. Billedhuggeratelieret i Rådmandsgade 34 på Ydre Nørrebro i København. Her boede og arbejdede billedhuggeren Astrid Noack (1888-1954) under meget primitive forhold i baghuset i perioden 1936-1950. Herfra kæmpede hun sin vej op gennem tidens mandsdominerende kunstverden, og skabte nogle af sine betydeligste værker, hvilke siden bragte hende en plads i Den Danske Kulturkanon.

I 2010 blev Fonden Rådmandsgade 34 dannet med det formål, nænsomt at restaurere atelieret. I September 2016 påbegyndtes, som det første vigtige skridt i Fondens arbejde, restaureringen af den del af baggården som Astrid Noack boede og havde atelier i. Restaureringen realiseres med støtte fra Ny Carlsbergfondet og varetages af arkitekt Erik Brandt Dam.

Astrid Noack

Astrid Noack (1888-1954) er en af det tyvende århundredes betydeligste danske kunstnere og berettiget blev hun i 2006 optaget i (den lidt kontroversielle) Kulturkanon over de betydeligste danske kunstværker.

Som billedhugger var hun inspireret af den franske tradition, gennem sin lærer på Maison Watteau, Charles Despiau, som er karakteriseret ved nøjsomhed og knaphed i midlerne og med forbillede i den arkaiske skulptur. Figurerne står i rummet og med små bevægelser skabes forskydninger, der giver skulpturen liv. Skulpturerne er bygget op indefra, hvorfra forskydningerne forplantes ud mod overfladen og videre ud i rummet.

Atelieret

26.05.20

Astrid Noack blev født 30 januar 1888 i Ribe som syvende og sidste barn af en velstående købmand. I 1906 kom hun i billedskærerlære på Vallekilde Højskole og efter svendestykket i 1910, arbejdede hun som billedskærer og håndværker i København.

I Vallekilde var hun blevet en del af et grundtvigiansk kunstnermiljø med Joakim Skovgaard i spidsen, og da mange kunstnere efter 1. verdenskrigs afslutning rejste til Paris, fulgte Astrid Noack med. Et lille håndværkerlegat og billedskærer-håndværket var hendes økonomiske ballast.

Maison Watteau, den skandinaviske kunstskole og udstillingssted blev Astrid Noacks holdepunkt i Paris. Her trivedes hun godt i miljøet og fik nye venner blandt kunstnerne og hendes kunstneriske talent udfoldede sig. Det store krak i 1929 gjorde livet i Paris mere besværligt og i efteråret rejste Astrid Noack tilbage til København.

Først havde hun et atelier på Nøjsomhedsvej, men i 1936 flyttede Astrid Noack til Rådmandsgade 34 på Nørrebro. Her genfandt hun stemningen fra de parisiske arbejderkvarterer, og hun blev hurtigt glad for stedet. I det lille spartanske atelier på Nørrebro  på 32 m2, hvor hun både boede og arbejdede, skabte hun nogle af sine betydeligste værker. Statuen af Anna Ancher, der blev opstillet ved Skagens Museum i 1939, var hendes kunstneriske gennembrud. ”Göteborgpigen”, som blev optaget i Kulturkanonen, er også skabt i Rådmandsgade.  I 1944 havde hun en stor retrospektiv udstilling i Kunstforeningen i København og efter krigen vistes hendes arbejder på udstillinger i Sverige og Norge. Knud W Jensen kom også i atelieret i Rådmandsgade og købte skulpturer som dannede grundstammen, da han senere grundlagde Louisiana, som moderne kunstmuseum. Senere blev de overført til Holstebro Kunstmuseum, hvor man i dag kan se Astrid Noacks værker.

Astrid Noack fraflyttede atelieret i 1950 på grund af sygdom og de usunde forhold i atelieret og fik et nyt atelier på Amager, men der følte hun sig som en fremmed fugl, og hun blev aldrig fortrolig med kvarterets beboere som i Rådmandsgade på Nørrebro. Hun døde 26 december 1954 af Lungekræft.

Rådmandsgade

26.05.20

Hele baggårdsmiljøet bag Rådmandsgade 34 er unikt, en tidslomme, hvor det ikke er svært at forestille sig hvordan livet har udfoldet sig i trediverne og fyrrerne, da Astrid Noack levede og arbejdede der. Og hvor hun befandt sig godt trods beskedne forhold. Her genfandt hun et miljø, der mindede om det, som hun kendte fra årerne i Paris (1918 – 29). I denne baggård boede og arbejdede hun side om side med småerhverv, som bl.a. smedjer, skrædderier, maskinværksteder, sadelmageri, rammefabrik, garveri og værktøjsfabrik. Hendes virksomhed indgik som et naturligt led i baggårdens daglige liv med håndværkere og værksteder og kvarterets børn, som hun elskede.

I et brev til Vera og Tor Bjurström har Astrid Noack beskrevet livet i baggården, hvor hun boede: ”Her går det for fuldt drøn i Rådmandsgade: Dag og nat arbejdes i denne gård. Når jeg slutter ved 1-2 tiden begynder klejnekogning i et rum ved siden af mig. Gassen leveres herfra mig til 4000 klejners kogning hvert døgn. 7 morgen begynder blikken – og kobbermesteren og så noget efter tager jeg på vej igen. Desuden er her saddelfabrik og meget andet stille arbejde og stille familieliv i kælderen i forhuset, hvor der sælges tobak” – ”Hyggelige folk, ligetil – som dem jeg kan lide i Paris.”

I forhuset var der en tobaksforretning med salg af øl. Hertil kunne man altid ringe besked til Astrid Noack, så sørgede fru Næsby for at overbringe den.

På billeder ses det hvordan det lille Atelier var propfyldt med store skulpturer, nogle af dem tildækket med våde klude for at holde leret fugtigt. Hun sov på en sammenklappelig harmonikaseng og maden lavede hun på kakkelovnen henne ved skorstenen. Ved et lille bord, tæt ved indgangen, kunne hun spise og bagved var bogreolen. På væggene var, foruden hendes egne skulpturer og skitser, værker af tidens betydeligste kunstnere, først og fremmest hendes venner, Jens Søndergård, Niels Lergaard og Niels Larsens Stevns, som også har været jævnlige gæster i atelieret, sammen med andre af tidens betydeligste kulturpersonligheder.

Ind i mellem blev der festet, som da hun blev 60 i 1948: ”Vi havde en mægtig fest her i Rådmandsgade med sild, hvide bønner, sprængt oksebryst, salat, ost, kaffe, kager, snaps, øl og vin i lange floder og megen stemning og livsmod og lyst og jeg som havde tænkt mig stille og fredeligt at glide ind i den næstsidste ungdom må bekende at denne måde det blev på var helt rigtig.” (Brev til Vera og Tor Bjurström 3-4-1948).

Astrid Noack hjalp ofte med husly i form af et lejet værelse i forhuset. Her har nogle af hendes franske kunstnervenner boet, bl.a. billedhuggeren Jean Osouf.

Mange af hendes nærmeste venner var kommunister eller jøder, og flere af dem og også hendes nærmeste familie gik ind i modstandskampen. Frihedskæmpere kunne altid sove der om natten. Astrid Noack bekendte sig til kommunismen, og hun hjalp trofast med at sælge Land og Folk på gaden.

Astrid Noack elskede kvarterets børn og de var altid velkomne hos hende i atelieret, hvor hun altid havde en pakke kiks til børnene.

Galleri

26.05.20

 

Astrid Noack taler om skabelse af Anna Ancher skulpturen

ANA Medlem

Astrid Noacks Atelier er en forening, som du kan blive medlem af. Medlemmer og bestyrelsen består af alle mulige folk; både af kunstnere, lokale beboere, kulturformidlere og alle der har en interesse i ANAs aktiviteter og bevarelse.

Foreningens overordnede formål er at arbejde for en bevarelse og genanvendelse af Astrid Noacks Atelier samt tilhørende baggårdsmiljø i Rådmandsgade 34 for på sigt at udvikle stedet til et nyt kunst- og kulturmiljø for og med lokale beboere.

Foreningens initiativ til at bevare og udvikle Astrid Noacks Atelier blev i 2009 præmieret af Statens Kunstfond i forbindelse med fondens Open Call om kunst i det offentlige rum.

Bliv medlem

Hvis Astrid Noacks Atelier skal bevares og udvikles for eftertiden, har vi brug for dig.

Årligt kontingent

Personligt medlemskab: 150 kr.
Medlemskab for foreninger: 300 kr.
Medlemskab for firmaer/institutioner: 600 kr.

Der kan indbetales på: Reg. nr. 2109 og Konto nr. 6883606696

Husk at notere navn og email ved betaling. Og tilmeld jer Astrid Noacks Ateliers nyhedsbrev.

Kontakt

  • Astrid Noacks Atelier
  • Rådmandsgade 34
  • 2200 København N

  • Daglig leder/Kurator
  • Kathrine Bolt Rasmussen
  • 22 30 80 91
  • kbr@astrid-noack.dk
  • Udviklingsleder
  • Charlotte Præstegaard Schwartz
  • 27 12 20 06
  • cp@astrid-noack.dk

Bestyrelsen

  • Formand
  • Victor Réne Valqui Vidal
  • 43 64 78 49
  • rvvv@dtu.dk
  • Bestyrelsesmedlem og Kunstnerisk leder
  • Kirsten Dufour
  • 20 61 31 73
  • saas.dufour.andersen@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Finn Thybo Andersen
  • 60 81 02 18
  • finnthybo@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Rikke Diemer
  • 40 38 94 29
  • rikke.diemer@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Mie Lund Hansen
  • 27 28 15 29
  • mielun@gmail.com
  • Kasser
  • Helle Westergaard
  • 42 46 09 54
  • helle.hik@gmail.com