Jan Danebod og Peter Olsen afsøger i deres fælles praksis en række mekanismer og processer i det offentlige rum med en indgående interesse i byens nutidige bygningskultur, dens slagsider og tilstedeværelse i en fremtid, der fordrer en omvæltning i vores tilgang til det byggede miljø; I klima og miljøspørgsmål i særdeleshed men også i den massive formmæssige tilstedeværelse byggeriet udgør. For hvor og hvordan er det muligt i dette altomsluttende byrum at skære et sted ud til sig selv? De arbejder skulpturelt med materialer, der findes i disse konstruerede omgivelser og benytter sig af byggefagets teknikker i et forsøg på at spejle vores omgivelser og blotlægge strukturer for netop derved at kunne gøre opmærksom på dem.

For at gøre dette arbejde tilgængeligt for de børn og unge, der dagligt færdes på og omkring den bemandede legeplads i Bispeengen vil de indtage rollen som en art oversættere. De vil flytte deres værksted til ANAs mobile børneatelier for en periode og gennem åbne kunstneriske arbejdsprocesser forsøge at udstyre de lokale børn og unge med et skærpet blik på deres nærmiljø.  

Med en ’hands on’ skulpturel tilgang vil børnene stifte bekendtskab med en række materialer som eksempelvis cement, grus, jern og mursten, der udgør grundelementer i storbyens mange byggeprojekter. De vil komme i berøring med alt fra omlægning af grønne områder til etablering af nybyggeri. Byplanlægning der almindeligvis kan forekomme uhåndgribelig og uden for rækkevidde. I Omkranset af skov hiver Danebod og Olsen disse problemstillinger ned i børnehøjde og gør dem tilgængelige i nye engagerende og kritisk-kreative formater.

Projektet er støttet af Statens Kunstfonds Huskunstnerordning.

Jeg læser, opmærksom på potentialet for genlyd: The Lunatic Future for the Depressed Planet and the Flanet: Learning from the late work of artists who figured out how on earth to keep going. Det er titlen på Henriette Heises udstilling i Astrid Noacks Atelier august 2022, og det, der genlyder, er ideen om tidligere liv og kampe som potentiale for historisk tilblivelse; en søgen efter muligheden for et mere-end-lineært forhold til fremtiden. Eller, er det, der genlyder, en angst for at miste selve muligheden for historisk tilblivelse?

I forbindelse med min fremvisning i Astrid Noacks Atelier for to år siden skrev jeg essayet Noter om Muitalus Samiid Birra / eller / Om produktionen af en praksis. Kort forinden havde jeg læst Muitalus Samid Birra – den første bog skrevet på samisk af samen Johan Turi (1854-1936) og et samarbejde med den danske kvindelige maler (og samtidige med Astrid Noack) Emilie Demant Hatt (1873-1958). Samtidigt filmede jeg i området omkring Astrid Noacks Atelier, som dengang var en byggeplads. Det tidligere mangfoldige baggårdsmiljø blev den sommer jævnet med jorden, og kun en beskeden infostander, placeret mellem betonelementer og gravemaskiner, gjorde forbipasserende opmærksomme på atelierets eksistens. Udsnit af videostills blev en del af mit essay. Jeg havde en spekulativ fornemmelse af, at noget kunne komme til syne ved at sammenstille Turi og Demant Hatt’s arbejde med Muitalus Samiid Birra – et vidnesbyrd om sameres liv og fordrivelse i begyndelsen af forrige århundrede – med nutidens gentrificering af ydre Nørrebro. 
 
Nye Noter er en fremvisning af et researchmateriale omhandlende Johan Turi og Emilie Demant Hatts samarbejde. Men det er også et rum for undersøgelse af filmpraktik som metode til pleje og træning af affektiv sensibilitet og opmærksomhed. Måske er det endog et filmredigeringsrum og et arbejde med en essayfilm, hvor en væsentlig del af filmarbejdet består i at se på det fremviste materiale sammen med inviterede kollegaer, fagfolk og lokale med henblik på filmens ’materialebank’; nye noter. 
 
Nye Noter er en del af et kunstnerisk forskningsprojekt og et mere omfattende forsøg på at navigere et politisk spændingsforhold mellem muligheden for det mere-end-lineære som kunstnerisk metode og anerkendelsen af det uundgåeligt fremtidige ved destruktiv adfærd. Klimakollapsets langsomme vold. Eller, er der en anden måde, at tale om denne spænding? En måde at undslippe ideen om modstridende måder at tænke og operere tid? Er det muligt at tale om en slags integrerende midlertidighed?
 
ÅBEN: torsdage og fredage kl. 11-15 eller efter aftale (e-mail: lacour.eva@gmail.com)

FERNISERING & SAMTALE: 

Onsdag den 5. oktober kl. 16-20

Kl. 17.30, samtale med kunsthistoriker Mathias Danbolt, der gennem længere tid har beskæftiget sig med forholdet mellem nordisk koloni- og kunsthistorie. Udgangspunktet for samtalen er la Cour’s publikation, Noter om Muitalus Samiid Birra / eller / Om produktionen af en praksis, som også vil kunne købes.  

SAMTALE:

Torsdag den 27 oktober kl. 17.30-19.30.

Samtale med kurator Lisa Rosendahl om samtidskunst som historisk kritisk praksis. Rosendahl har i forbindelse med sin kuratering af GIBCA biennalen i Göteborg (2019, 2021) indgående undersøgt svensk kolonihistories tilstedeværelse og kritiske reflektion i nordisk samtidskunst.

Nye Noter bliver desuden besøgt af historiker Mads Sørensen og af billedkunstner Imri Sanstrøm. Sørensen har skrevet speciale om samisk tidsforståelse i relation til historieskrivning som videnskab. Sandström arbejder på forskningsprojektet Att Skriva Visuelle Relationer ved HDK-Valand, Gøteborg Universitet. Uddrag fra begge samtaler lydoptages. 

—

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Københavns råd for visuel kultur og Statens Værksteder for Kunst. Desuden stor tak til ANA, Jakob Jakobsen, Nordiska Museet i Stockholm, Museum Salling i Skive, Dorte Smedegård, Hanni Kamaly, Åse Eg, Kristian Poulsen og Ting Mattsson. 
 
BIO: Eva la Cour er billedkunstner og forsker, også trænet i medie og visuel antropologi. Gennem anvendelse af analog film, video, tekst og display-æstetiske elementer kredser hendes kunstneriske forskning og værkpraksis om formidlingsprocesser i relation til forestillinger om forholdet mellem tænkning og billede, arkiv og social proces, autenticitet og autoritet – oftest er hendes værker stedsrelaterede, mange facetterede og ladede med en søgen efter potentialitet. Hun afsluttede for nylig en praksisbaseret ph.d. ved HDK-Valand (fakultetet for fri, anvendt og performativ kunst, Göteborgs Universitet), hvor hun undersøgte ’live-redigering’ som et performativt og situeret filmisk udtryk og metode til reorientering af lineære historielinjers koloniale arv. I løbet af de sidste ti år har la Cour udstillet internationalt, men også udviklet en konsekvent skrivepraksis, samt en rolle som underviser og tilrettelægger. Derudover har hun et løbende samarbejde med filmskaber og billedkunstner Tinne Zenner (siden 2018) omhandlende Danmarks koloniale tilstedeværelse i Grønland – før og nu. I september 2022 påbegynder hun en postdoc ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet (som en del af forskningsprojektet ‘Kunsten som Forum´)

I udstillingen retter Mie Lund blikket mod de ofte oversete og undervurderede omsorgshandlinger, som kontinuerligt finder sted i forsøget på at bevare Astrid Noacks Ateliers sårbare bygningskrop. Med afsæt i konserveringsfaglige metodikker og performative greb er udstillingen en form for opdateret tilstandsrapport, der afdækker de ’abjekte’ materielle ressourcer, der ligger skjult i rummet – og som resonerer intime relationer og mentale tilstande. Produkter som CO2, patina, smudspartikler, plastaffald m.m. betragtes normalt ikke som aktiver, der kan værdisættes. De anses der imod ofte som ubetydelige (overskuds)produkter, der blot relaterer til forfald, vedligeholdelses-, bevarings- og plejearbejde. Udstillingstitlen “Om sorg” afspejler samspillet mellem vores erfarede, fysiske og materielle virkelighed og vores mentale tilstande med reference til kroppens ressourcer og (sår)helingsproces.

BIO: Mie Lund er optaget af materiale-, lære og -forståelse, og hvordan det bidrager til en fysisk erfaret virkelighed og mental sundhed. Begreber som værdisætning, bevaring, bæredygtig forbrug, arkivering, historieskrivning, afdækning af magtstrukturer er centrale i Lunds processuelle og metodiske tilgang til værkproduktion, hvor hun ofte fokuserer på, hvordan vekselvirkningen mellem en individuel og kollektiv handling påvirkes af de rumlige muligheder ogomstændigheder, vi stilles overfor. Uddannet som både Billedkunstner (DFK/FAA, 2010) og Monumental konservator Ba.Sci. (KADK, 2016) har Lunds praksis de seneste år været centreret omkring Astrid Noacks Atelier, også som bestyrelsesmedlem siden 2019. Ofte stedsspecifikt og installatorisk arbejder Lund både konceptuelt og intuitivt i flere medier og traditioner med både performativitet og klassisk skulpturhåndværk.