Stillbillede fra Coenaesthesis – It Is Not Even True That There Is Air Between Us, Kajsa Dahlberg, 2023.

I gruppen bliver man bevidst om ens måde at leve og tænke på, og man får samling på de impulser til at leve og tænke, som i ens personlige liv ellers var holdt tilbage.

– Carla Lonzi, 1978

Sansning er relationelt, men traumer og angst fører ofte til individualisering og adskillelse. For den italienske feminist og kunstkritiker Carla Lonzi var det inden for den kollektive samtale, man kunne finde impulsen til at tænke og leve. Det er her, vi finder kræfterne til at ændre det, der holder os tilbage, både personligt og politisk. High Sensitivity Media Group søger at socialisere de udgrænsede historier og relationer, der hjemsøger vores sanselighed, formidlet gennem det“selvmodsigende, uafklarede, åbne og ekspansive” – for nu at genanvende M.E. O’Brien og Eman Abdelhadis beskrivelse af mundtlig historieskrivning. På baggrund af en samtid præget af et utal af kriser, føler vi trang til at mødes i Astrid Noacks Atelier for at kollektivisere flygtige og uudtrykte fornemmelser – alt fra angst til begær – for sammen at reflektere over, hvordan de lader sig formidle.

I en række offentlige sessioner vil High Sensitivity Media Group udforske medieteknologier – film, lydoptagelse og transskription – der på forskellig vis behandler kriser, traumer og begær. Ligesom vi gør med vores kroppe, kan vi anvende disse teknologier til at gøre historier, situationer og oplevelser fælles. Vi vil øve os i samtaler, hvor udtryk og formidling kombineres for at skabe en situation, hvor noget uventet kan opstå. Vi trækker på og bygger videre på praksis og tænkning, der understreger det sanselige og historiske aspekt af sociale relationer. O’Briens og Abdelhadis roman Everything for Everyone: An Oral History of the New York Commune 2052–2072 (Common Notions 2022) forestiller sig revolutionære fremtider gennem fiktive mundtlige historier. Deres arbejde forbinder fortællinger om personlige og kollektive traumer og heling med spekulative beretninger om social transformation. På dansk skaber dramaturg Ulla Ryums praksis med ikke-lineær fortælling plads til det uventede ved at invitere beskueren til at gå på udforskning “rundt i historien”.

High Sensitivity Media Group er skabt af billedkunstner og forsker Kajsa Dahlberg (SE/NO) og forfatter, kunstkritiker og forsker Frida Sandström (SE/DK). Projektet finder sted i to dele i Astrid Noacks Atelier i løbet af 2025–2026 og er kvalificeret af Dahlbergs forskning i filmens evne til at forstyrre forudbestemte opmærksomhedsformer og dermed hjælpe os med at forestille os noget, der ligger uden for det, vi tror, vi kan se; og i Sandströms skrivepraksis og forskning i feministiske bevidstgørelsespraksisser under den seksuelle frigørelse i Italien i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne. Desuden trækker projektet på praksisser fra organisk psykodynamisk gruppeterapi, udviklet af Lisbeth W. Sørensen – en vigtig kilde for det autonome og queer miljø i København i mere end to årtier. Vi ser disse metoder genoplivet i dag af en yngre generation af terapeuter, kunstnere, forfattere og feminister, og vi ser os selv som en del af denne bevægelse. I lyset af dissse relationer mellem mundtlig historie, feministisk bevidstgørelse og antipsykiatriske gruppepraksisser ønsker vi at kaste os ud i formidlingen af disse praksisser, ikke som reproduktioner af begivenheder, men som en integreret del af kollektiv handling. Gruppeterapimodellen minder på den måde om det kollektive kunstværk.

I samtale med Eva La Cour, Mia Edelgard, Cara Tolmie, Joen Vedel, Lisbeth W. Sørensen og M.E. O’Brien vil High Sensitivity Media Group udvikle dokumenter og gruppeøvelser, der afspejler egne kollektive former. Projektet tager udgangspunkt i en forestilling om, hvordan Astrid Noack arbejdede med at dele sin praksis med venner, kolleger og naboer, og fokuserer på selv at udvikle lignende partiturer til formidling, der afspejler sociale relationer, oplevelser og fællesskaber – en slags medier for sanserne, som forudsætning for at kunne forestille sig offentlige former og kollektive liv på en anden måde.

PROGRAM:

Tirsdag d. 16. september, kl. 18 – 20. Sted: YNKB, Baldersgade 70, 2200 København.

Læsegruppe, session #1, After Accountability: A Critical Genealogy of a Concept (2023) af Pinko Collective.

Læsegruppen er åben for alle, men hvis du ønsker at modtage oplysninger om læsningen, kan du sende en e-mail til fvsandstrom[at]gmail.com

Onsdag d. 17. september, kl. 17 – 19. Sted: ANA.

Åbning af High Sensitivity Media Group i Astrid Noacks Atelier

Offentlig samtale mellem Frida Sandström og Kajsa Dahlberg. Sandström og Dahlberg åbner programmet i Astrid Noacks Atelier og vil i samtalen flette deres praksis og tanker om transskription og film sammen, idet de bevæger sig fra filmarkiver til 1970’ernes Italien og tilbage igen.

Tirsdag d. 23. september, kl. 18 – 19. Sted: YNKB, Baldersgade 70, 2200 København.

Læsegruppe, session #2, After Accountability: A Critical Genealogy of a Concept (2023) af Pinko Collective

Læsegruppen er åben for alle, men hvis du ønsker at modtage oplysninger om læsningen, kan du sende en e-mail til fvsandstrom[at]gmail.com

Onsdag d. 24. september, kl. 17 – 19. Sted: ANA.

Highly Sensitive Media, et offentligt filmprogram med Kajsa Dahlberg, Cara Tolmie, Mia Edelgart, Eva la Cour og Joen Vedel, efterfulgt af en samtale mellem Joen Vedel, Frida Sandström og Kajsa Dahlberg.

Tirsdag d. 30. september, kl. 18 – 19. Sted: YNKB, Baldersgade 70, 2200 København.

Læsegruppe, session #3, After Accountability: A Critical Genealogy of a Concept (2023) af Pinko Collective

Læsegruppen er åben for alle, men hvis du ønsker at modtage oplysninger om læsningen, kan du sende en e-mail til fvsandstrom[at]gmail.com

Torsdag d. 2. oktober, kl. 17 – 19. Sted: ANA.

Samtale, Highly sensitive mediation, med og af Cara Tolmie, Mia Edelgart, Eva la Cour, Frida Sandström og Kajsa Dahlberg. Sandström og Dahlberg har inviteret Tolmie, Edelgart og la Cour, som de har samarbejdet med om at udvikle et kollektivt partitur til at dokumentere en gruppesamtale, der reflekterer over sin egen sårbarhed.

Søndag d. 5. oktober, kl. 12 – 15. Sted: Opuc, Nørregade 11, 1. sal, 3300 Frederiksværk.

Workshop og samtale med Lisbeth W. Sørensen. Maksimalt antal deltagere bekræftes senere. Tilmelding kræves – send en e-mail til fvsandstrom[at]gmail.com, senest den 29. september.

I denne workshop vil vi blive guidet af organisk psykoterapeut Lisbeth W. Sørensen gennem en gruppeøvelse i centering, call and response og system orienteret træning, hvor analog film og manuel transskription, introduceret af Dahlberg og Sandström, anvendes som former, der både udvider og afspejler øvelsen.

Onsdag d. 8. oktober, kl. 17 – 19. Sted: ANA.

Baseret på sin praksis som psykoanalytiker vil M.E. O’Brien, tidligere koordinator for Trans Oral History Project og bogprojekterne After Accountability: A Critical Genealogy of a Concept (Haymarket, 2023), Family Abolition: Capitalism and the Communizing of Care (Pluto Press, 2023) og Everything for Everyone: An Oral History of the New York Commune, 2052–2072 (sammen med Eman Abdelhadi, Common Notions, 2022), give en introduktion til sit arbejde om forholdet mellem mundtlige historier og psykoanalyse efterfulgt af en samtale mellem M.E. O’Brien og Frida Sandström. Denne begivenhed er finansieret af OIKOS: Omsorg og Krise i det 21. Århundrede, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

Projektet er støttet af Statens Kunstfond.

BIO:

Frida Sandström er skribent og kritiker bosiddende i København. Hun har for nylig afsluttet sin ph.d.-afhandling om feministisk kritik af kunst og seksualitet; Dropout Subjects. Jill Johnston’s and Carla Lonzi’s Disintegration and Deculturalization of Art Criticism as Social Critique in 1969. Sandströms essays, artikler og kunstkritik er bredt publiceret i Sverige og internationalt. Hendes kuratoriske, kritiske og kunstneriske projekter udvikler sig ofte i samarbejde med andre. Hun er medlem af redaktionen for det tværfaglige akademiske tidsskrift Kvinder, køn og forskning og medredaktør af det svenske kunsttidsskrift Paletten. Hun er i sit fjerde år af en terapeutuddannelse med fokus på systemcentreret terapi hos Opuc, Uddannelsescenter for Organisk Psykoterapi.

Kajsa Dahlberg er billedkunstner og forsker, hvis arbejde er inspireret af queer livspraksisser, teorier og affiniteter. Dahlbergs arbejde undersøger blandt andet filmens materialitet ud fra et ønske om at problematisere mediets forhold til repræsentation, herunder forholdet mellem kunstneren og genstanden for undersøgelsen. Dahlberg fik sin MFA ved Kunstakademiet i Malmö 1998–2003 og var studio fellow ved Whitney-programmet i New York 2007–08. Hendes ph.d. Tidal Zones – Filming Between Life and Images, som hun afsluttede ved Det Kongelige Kunstakademi i Stockholm i 2024, undersøger, hvordan ikke-menneskelige livsformer er med til at forme vores (menneskelige) visuelle kultur,

Cara Tolmie bruger det meste af sin tid på at bevæge sig mellem forskellige sammenhænge som kunstner, musiker, performer, DJ, pædagog og forsker. Hendes praksis undersøger almindeligvis kompleksiteten i båndet mellem stemmen og kroppen – hvordan stemmen kan krydse indre og ydre realiteter, både for den, der laver lyd, og den, der lytter, og hvordan den kan undersøge forskellige kvaliteter af legemliggørelse, både behagelige og desorienterende. Inden for dette område udforsker hun ofte performative teknikker, der dis-/reorienterer lytteforholdet mellem sangeren og hendes publikum gennem live brug af fremmedgjort, uhyggelig og repetitiv vokalisering. Cara er i øjeblikket ph.d.-kandidat i kritisk lydpraksis ved Konstfack i Stockholm.

Eva la Cour er billedkunstner og arbejder med akademisk forskning og billedproduktion, ofte gennem langvarige samarbejdsprojekter. Hendes praksis omfatter procesorienteret filmproduktion, hvor hun udforsker kunstens rolle i relation til den danske kolonihistorie og dens sammenhæng med nutidens økologiske og sociale kriser. Hun har en praksisbaseret ph.d. i kunstnerisk forskning fra HDK-Valand (Göteborgs Universitet), hvor hendes afhandling undersøgte relationel praksis gennem samarbejdsbaseret live-redigering. Hun er i øjeblikket postdoc ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab og Center for Anvendt Økologisk Tænkning (CAPE) ved Københavns Universitet.

Joen Vedel er billedkunstner, forfatter og forsker, uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Whitney Independent Study Program i New York og ph.d. i kunstnerisk forskning ved Kunstakademiet i Trondheim. Vedel arbejder primært med video, lyd, tekst, performance og i forskellige former for samarbejder. Han har været medlem af adskillige kunstner- og aktivistkollektiver og selvorganiserede rum. Han har udstillet bredt internationalt og blandt andet deltaget iDocumenta 15 i Kassel.

Mia Edelgart er billedkunstner, der arbejder på tværs af medier, varierende mellem kollektive og individuelle processer. Hendes værker udfolder sig i relation til langvarige forskningsprocesser, der ofte involverer interviews og samtaler på forskellige måder. Hun har ofte arbejdet ud fra en interesse for relationel intelligens, videnshierarkier og læringsprocesser. Som en central del af sin praksis er hun engageret i forskellige selvorganiserede (kunst)skoler og kollektiver som et middel til at skabe alternative rum for læring, sansning og deling. Desuden er Edelgart i sit 4. år af en terapeutuddannelse med fokus på systemcentreret terapi hos Opuc, Uddannelsescenter for Organisk Psykoterapi.

Lisbeth W. Sørensen er psykoterapeut med speciale i kropslige relationelle processer. Hun er uddannet i kropspsykoterapi, gestaltterapi, organisk, psykodynamisk terapi og systemcentreret terapi. Sørensen er grundlægger og daglig leder af Opuc, Uddannelsescenter for Organisk Psykoterapi.

M.E. O’Brien skriver og holder foredrag om kønsfrihed og kapitalisme. Hun har skrevet to bøger: Family Abolition: Capitalism and the Communizing of Care (Pluto Press, 2023) og en spekulativ roman, skrevet i samarbejde med Eman Abdelhadi, Everything for Everyone: An Oral History of the New York Commune, 2052–2072 (Common Notions, 2022). Hun er medlem af redaktionskollektivet Pinko, et tidsskrift om homokommunisme. Hendes arbejde om familieafskaffelseer blevet oversat til kinesisk, tysk, græsk, fransk, spansk, catalansk og tyrkisk. Tidligere koordinerede hun New York City Trans Oral History Project og arbejdede med HIV- og AIDS-aktivisme og -tjenesteydelser. Hun har en ph.d. fra NYU, hvor hun skrev om, hvordan kapitalismen formede LGBTQ-bevægelserne i New York City.

Oscar Laras projekt Reframing the Treasure tager udgangspunkt i inka-manuskriptet El primer nueva corónica y buen gobierno, der befinder sig i Det Kongelige Biblioteks samling. Manuskriptet fra 1600-tallet henvender sig til den spanske konge for at anmode den spanske kolonimagt om at opgive sin kontrol over de sydamerikanske oprindelige folk og deres land. Corónica bringer vidnesbyrd om koloniserede oprindelige folks kamp for retten til selvbestemmelse og fremhæver hvordan denne kamp stadig fremstår som en radikal og utopisk vision i en tid, hvor kapitalismens neokoloniale udvindingslogikker har abstraheret udbytningens relationer.

FERNISERING torsdag d. 14. august kl. 17–19.

SAMTALE lørdag d. 6. september kl. 15-16

I denne samtale mellem Oscar Lara og Emil Elg vil de tale om Guamán Pomas manuskript »El primer nueva crónica y buen gobierno«, dets nuværende udstilling i »Skatkammeret« på Det Kongelige Danske Bibliotek og de nye udstillingsforslag, der vises i ANA og er udarbejdet af arkitekterne Llosa Cartagena og Luisa Yupa på invitation af Oscar.

Samtalen foregår på engelsk.

—

Katarina Stenbeck: Kan du fortælle mig om titlen på dit projekt Reframing the Treasure, hvad ligger der i den?

Oscar Lara: Jeg vil sige, at titlen er ret bogstavelig. Den forsøger at antyde en form for institutionel ansvarlighed ved at inkludere ordet treasure, som henviser til titlen på den permanente udstilling på det Kgl. Bibliotek, hvor Felipe de Guamán Pomas manuskript fra det nuværende Peru er udstillet. Jeg undrer jeg mig over, hvem der har ret til at bestemme, hvad der definerer en skat, og under hvilke parametre. Og reframing fordi udstillingen i ANA eksperimenterer med at se på, re-designe og bearbejde præsentationen af manuskriptet i det Kgl. Bibliotek. Selvfølgelig er det ikke muligt for mig helt at redefinere udstillingen, men rammerne kan gentænkes ved hjælp af kunst.

KS: Ja, det er interessant at præsentationen af et lille udvalg af materialerne i det Kgl. Biblioteks samling har fået titlen skatte. En skat kan naturligvis være mange ting og opnås på forskellige måder, men her er det svært ikke at forbinde det med sjældne og eksotiske genstande med ukendt proveniens. Måske forholder det sig ikke sådan, men rummet og installationen understreger fornemmelsen af, at materialerne er skatte, hvilket også er det, du er interesseret i, og årsagen til at du er optaget af at overveje andre måder at kontekstualisere manuskriptet på. Hvad er historien bag dette manuskript af Felipe de Guamán Poma, og hvordan endte det i en dansk samling?

OL: Det er faktisk et mysterium. Nogle forskere mener, at manuskriptet kunne være blevet givet som gave til en dansk diplomat. Manuskriptet var tiltænkt den spanske konge Felipe III, men nåede aldrig frem til ham. Man ved at andre spanske embedsmænd modtog manuskriptet, og at det ikke blev ødelagt på grund af dets ’kunstneriske kvalitet’. Det er et fantastisk værk, og jeg går ud fra, at selv dengang må enhver diplomat have erkendt dets værdi. Det er dog et faktum, at der ikke findes nogen dokumenteret vej, der fører det til Danmark på trods af, at det har været i Danmark siden begyndelsen af 1660erne.

KS: Du har tidligere arbejdet med relokeret kulturarv. Hvilke potentialer rummer disse objekter, og hvad kan de muliggøre?

OL: Det er et ret komplekst spørgsmål. Jeg vil mene, at de har en værdi, som vi nogle gange ikke forstår, og jeg ser ofte, at deres potentiale formes af det apparat, der er bygget op omkring dem, og som er del af deres instrumentalisering. Ofte giver arkitekturen eller rummet omkring objekterne dem en bestemt værdi. Denne værdi afhænger af, hvad man vil med disse objekter. Hvilken kulturel værdi kan man få ud af dem? Jeg oplever ofte, at det er et eksempel på en fortsat kolonial udvindingspraksis. Disse præsentationer gør det trods det muligt at søge en bedre forståelse af vores fortid. Alene det faktum, at disse objekter stadig er omkring os, er i sig selv en manifestering. Det er sådan, jeg forstår dem, og måske er det grunden til, at de fascinerer mig og får mig til at respondere ved hjælp af kunst som er det felt, jeg har adgang til.

KS: I udstillingen i ANA spekulerer du over andre måder at forstå og præsentere manuskriptet på. Har du allerede en idé om, hvordan denne fiktive rekontekstualisering vil udfolde sig?

OL: Jeg tror, at projektet, der på nuværende tidspunkt er et samarbejde mellem mig og de peruvianske arkitekter fra Llosa Cortegana Arquitectos, vil afdække de brudflader, jeg har nævnt, som ofte ikke bemærkes. Det rejser spørgsmål som: Hvorfor præsenteres dette objekt på denne måde? Hvem har adgang til det? Hvordan bliver manuskriptet brugt, og hvad betyder det for den lokale danske kontekst? Hvad ville det betyde i en peruviansk kontekst? Jeg tror, at manuskriptet indtil videre har hvilet sig. Fra peruviansk side synes man at være tilfreds med dets nuværende placering og omvendt. Den fiktive ramme, som min udstilling foreslår, har til formål at afdække disse spørgsmål ved at genoverveje opbevaringen af dette manuskript og gøre disse ideer offentlige. Jeg ser det som et utopisk initiativ på grund af kontekstens kompleksitet, men jeg håber, at projektet kan bidrage til en større bevidsthed om eksistensen af andre stemmer i forhold til udstillingen af manuskriptet. Uanset hvad så er jeg overbevist om, at bare det at føle sig berettiget til at stille spørgsmål til denne type objekter er vigtigt og også at bruge kunsten til at undersøge dem.

—

Udstillingen er åben for publikum d. 23. og d. 30. august kl. 12–15 samt efter aftale. For yderligere information og besøg på andre tidspunkter kontakt katarina@roda-softwateronhardstone.org eller carla@roda-softwateronhardstone.org

Udstillingen er del af den indledende fase af Oscar Laras projekt til roda – soft water on hard stone, der vil udfolde sig over de kommende to år.

roda – soft water on hard stone er et kunstprojekt, der undersøger konsekvenserne af den koloniale og kapitalistiske volds logik. Projektet ser på, hvordan vi kan udvikle en større følsomhed for sameksistens mellem menneskelige og mere-end-menneskelige verdener, der kan guide os mod andre måder at leve, lære, skabe og tro på. roda – soft water on hard stoneudfolder sig som tre sørejser i den modsatte retning af den europæiske koloniale handelsrute, ni kunstkommissioner og eventprogrammet The Glossary on Wisdom & Worldmaking og kurateres af Katarina Stenbeck & Carla Zaccagnini.

www.roda-softwateronhardstone.org

BIO:

Oscar Lara er billedkunstner og baseret i Stockholm og Lima. Med udgangspunkt i sociale praksisformer undersøger Lara forholdet mellem kunst og strukturel forandring ved at se på, hvordan rekontekstualisering af kulturelle materialer kan aktivere dekoloniale kampe.

Emil Elg har fornyligt afsluttet sin ph.d. på IKK, Københavns Universitet. I sin forskning undersøger han kontaktfladen mellem dansk kunsthistorie og kolonihistorie.

Projektet er støttet af Bikubenfonden og Statens Kunstfond.