ASTRID NOACKS ATELIER
    • Astrid Noacks Atelier
    • Rådmandsgade 34
    • 2200 København N
    • cp@astrid-noack.dk

Aktuelt

ANA Air

Seçil Yersel og Özge Açıkkol Traveling with and Surrounding Astrid Noack

08.11.21 - 28.11.21

Siden deres første ophold i Astrid Noacks Atelier i 2013 har de to tyrkiske kunstnere Seçil Yersel og Özge Açıkkol været optaget af Astrid Noacks arbejde og liv. Under deres ophold i ANA i november måned vil de forsøge at samle deres oplevelser med Noack omkring spørgsmålet; Hvordan kan man ’læse’ Astrid Noack?

Når man betragter Astrid Noack i en lineær kronologisk kunsthistorisk kontekst, får man et samlet indtryk af hende og af hendes produktion. Det Seçil Yersel vil forsøge at gøre er at foretage en ’cirkulær affekt-baseret historielæsning’, hvor hun vil komme tæt på steder og mennesker, der ikke var en del af Noacks kreds; fra forskellige tidsperioder og geografier. Denne fortolkning af ​​Noack kombineret med Yersels personlige kortlægning af andre kvindelige figurer både fra Istanbul og andre byer vil antyde potentialet i en sådan alternativ affekt-baseret læsning.

Özge Açıkkol vil undersøge, hvad der fysisk omgiver både billedhuggeren selv såvel som hendes atelier. Som en reaktion på Seçil Yersels ’indre nysgerrighed’ vil hun forsøge at  konstruere en dagbog ud fra Astrid Noacks stemme og perspektiv og forsøge at forestille sig datiden og det rum, hvor Astrid Noack levede. I essayet”Hvorfor har der ikke været nogen store kvindelige kunstnere?” skriver kunsthistorikeren Linda Nochlin, at “I alle tilfælde ser det ud til, at kvindelige kunstnere og forfattere er tættere på andre kunstnere og forfattere i deres egen periode og livssyn, end de er til hinanden.” Som svar på dette kritiske aspekt ved kunsthistorien er det Açıkkols hensigt at forsøge at udpege forbindelser mellem sig selv, Astrid Noack og andre kvindelige kunstnere og søge efter en anden form for relationelle omgivelser baseret på Astrid Noacks kunstneriske intelligens og horisont.

Lørdag d. 27. november kl. 14-16 inviterer de to kunstnerne til en performativ gåtur, der starter og slutter ved ANA. Efter en kort introduktion vil vi under vejledning slentre rundt og følge nogle af de imaginære ruter, som Astrid Noacks måske har bevæget sig ad. Sammen i stilhed vil vi opleve nogle værker, hjørner, steder og ting i “vedvarende opmærksomhed”. Når vi vender tilbage til ANA, deler vi oplevelserne rundt om bordet, mens Astrid Noacks “Ung mand planter et træ” vil være vidne til processen fra hjørnet af lokalet.

 

Özge Açıkkol og Seçil Yersel er medstiftere af kunstnerkollektivet Oda Projesi (2000) sammen med Güneş Savaş. Udover deres kollektive arbejde arbejder de individuelt.

Seçil Yersel har en baggrund inden for sociologi og kunst. Hun arbejder med fotografi + tekst + lyd, og hendes interesse er at fange potentialerne i mellemliggende rum og fokusere på øjeblikket og på hukommelse. Med omdrejningspunkt i en terapeutisk tilgang arbejder hun med montager og benytter forskellige udstillingsmetoder herunder bl.a. performative samtaler.

Özge Açıkkol arbejder i skæringspunktet mellem kunst, socio-rumlige praksisser, litteratur og pædagogik. Hun fokuserer på en situationsbestemt brug af Istanbuls offentlige rum, og er på jagt efter alternative pædagogikker relateret til den rumlige praksis. Siden 2013 har hun sammen med Oda Projesi stillet spørgsmålstegn ved ‘kunstnermoderens’ transformerende potentiale. I forlængelse heraf er hun interesseret i at genvinde omsorg som en grundlæggende og usynlig handling og som en støttestruktur i det offentlige rum, der fører omsorg ud over dens fangede fortolkninger i det private.

Oda Projesi er et kunstnerkollektiv baseret i Istanbul. Det blev grundlagt af Özge Açıkkol, Güneş Savaş og Seçil Yersel, der gjorde deres samarbejde til et projekt i 2000. Fra januar 2000 fungerede deres fælles sted i Galata som et non-profit uafhængigt rum, der var vært for projekter, sammenkomster og aktioner indtil 2005, hvor Oda Projesi blev smidt ud af lejligheden på grund af gentrificering. Oda Projesi har siden 2005 fortsat arbejdet med forskellige medier og skabt rum for møder og sammenkomster.

Aktiviteter

ANA Lokal

Rikke Luther The New Mud

03.12.21 - 20.12.21

Screenshot of Google Satellite Map, Kangerlussuaq area, 2021

Rikke Luther: Missing Atmospheric Ice Crystal, 2021

Nyt uforudsigeligt vejr foranlediget af de klimaændringer, der relaterer sig til menneskelige aktiviteter skaber nyt uforudsigeligt mudder. Ældre og mere stabile levesteder er truet. I 2021 offentliggjorde tidsskriftet ”Nature Geoscience” en ny undersøgelse af effekten af klimanedbrud på Golfstrømmen. Golfstrømmen, der regulerer cirkulationen af nordgående strøm af varmt saltvand i de øverste lag og en sydgående strøm af koldere dybe farvande i Atlanterhavet, er på sit svageste i tusind år. Som følge heraf vil øgede hedebølger i Europa og storme på den østlige kyst af Nordamerika øge mudderstrømmene i nogle områder, mens mudder i andre vil hærde og påvirke trædækket og vegetationen, der er afgørende for kulstofkredsløbet.

For at forudsige fremtidige mønstre indsamler forskere proxydata fra gammelt sedimentært mudder og iskerner fra Grønland, som om fortiden vender tilbage for at genvinde kontrollen over en uforudsigelig fremtid. Nationer kan defineres af deres love, men økosystemer og mudder adlyder imidlertid ikke love eller grænser. For at lære af dem er der brug for en ny måde at tænke på.

The New Mud’s uforudsigelighed danner grundlaget for Rikke Luthers udstillingsprojekt i ANA. Arbejdet udspringer bl.a. af et netop afsluttet  ophold i Kangerlussuaq i Grønland og på Narsaq International Research Station. På baggrund af en rumlig præsentation af Luthers foreløbige undersøgelser og en række kunstneriske outputs i form af bl.a. ler, mudder og tekstiler samt andet materiale i proces, vil der fra d. 3 december til d. 17 december blive afholdt filmvisninger og samtale. Dettte program følger.

The New Mud er en del af et det igangværende kunstneriske forskningsprojekt Digital Materialities på Det Kgl. Danske Kunstakademi, der inviterer kunstnere og forskere til at tænke kollektivt fra og om de materialer, på hvis fundament vi bygger vores angiveligt immaterielle digitale liv.

Rikke Luthers aktuelle arbejde udforsker de nye indbyrdes sammenhænge skabt af miljøkriser, når de vedrører landskab, sprog, politik, finansialisering, jura, biologi og økonomi, udtrykt i tegnede billeder, fotografi, film og pædagogiske strategier. Siden sin deltagelse i den 32. Bienal de São Paulo i 2016 har hun arbejdet solo. Inden da arbejdede Luther udelukkende i kunstkollektiver. Hun var medstifter af Learning Site (aktiv 2004 til 2015) og af N55 (aktiv med oprindelige medlemmer fra 1996 til 2003). I 2021 forsvarede Luther ph.d.’en Concrete Aesthetics: From Universal Rights to Financial Post-Democracy. Den udkommer i 2022 med udvidede tekster af Esther Leslie og Jaime Stapleton.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Statens Værksteder for Kunst.

ANA Lokal

FACTORY WORKERS UNITE (Tina Helen & Søren Thilo Funder) Lights-out Factory

28.02.22 - 10.04.22

 

Tidligere aktiviteter

ANA Air

Seçil Yersel og Özge Açıkkol Traveling with and Surrounding Astrid Noack

08.11.21 - 28.11.21

Siden deres første ophold i Astrid Noacks Atelier i 2013 har de to tyrkiske kunstnere Seçil Yersel og Özge Açıkkol været optaget af Astrid Noacks arbejde og liv. Under deres ophold i ANA i november måned vil de forsøge at samle deres oplevelser med Noack omkring spørgsmålet; Hvordan kan man ’læse’ Astrid Noack?

Når man betragter Astrid Noack i en lineær kronologisk kunsthistorisk kontekst, får man et samlet indtryk af hende og af hendes produktion. Det Seçil Yersel vil forsøge at gøre er at foretage en ’cirkulær affekt-baseret historielæsning’, hvor hun vil komme tæt på steder og mennesker, der ikke var en del af Noacks kreds; fra forskellige tidsperioder og geografier. Denne fortolkning af ​​Noack kombineret med Yersels personlige kortlægning af andre kvindelige figurer både fra Istanbul og andre byer vil antyde potentialet i en sådan alternativ affekt-baseret læsning.

Özge Açıkkol vil undersøge, hvad der fysisk omgiver både billedhuggeren selv såvel som hendes atelier. Som en reaktion på Seçil Yersels ’indre nysgerrighed’ vil hun forsøge at  konstruere en dagbog ud fra Astrid Noacks stemme og perspektiv og forsøge at forestille sig datiden og det rum, hvor Astrid Noack levede. I essayet”Hvorfor har der ikke været nogen store kvindelige kunstnere?” skriver kunsthistorikeren Linda Nochlin, at “I alle tilfælde ser det ud til, at kvindelige kunstnere og forfattere er tættere på andre kunstnere og forfattere i deres egen periode og livssyn, end de er til hinanden.” Som svar på dette kritiske aspekt ved kunsthistorien er det Açıkkols hensigt at forsøge at udpege forbindelser mellem sig selv, Astrid Noack og andre kvindelige kunstnere og søge efter en anden form for relationelle omgivelser baseret på Astrid Noacks kunstneriske intelligens og horisont.

Lørdag d. 27. november kl. 14-16 inviterer de to kunstnerne til en performativ gåtur, der starter og slutter ved ANA. Efter en kort introduktion vil vi under vejledning slentre rundt og følge nogle af de imaginære ruter, som Astrid Noacks måske har bevæget sig ad. Sammen i stilhed vil vi opleve nogle værker, hjørner, steder og ting i “vedvarende opmærksomhed”. Når vi vender tilbage til ANA, deler vi oplevelserne rundt om bordet, mens Astrid Noacks “Ung mand planter et træ” vil være vidne til processen fra hjørnet af lokalet.

 

Özge Açıkkol og Seçil Yersel er medstiftere af kunstnerkollektivet Oda Projesi (2000) sammen med Güneş Savaş. Udover deres kollektive arbejde arbejder de individuelt.

Seçil Yersel har en baggrund inden for sociologi og kunst. Hun arbejder med fotografi + tekst + lyd, og hendes interesse er at fange potentialerne i mellemliggende rum og fokusere på øjeblikket og på hukommelse. Med omdrejningspunkt i en terapeutisk tilgang arbejder hun med montager og benytter forskellige udstillingsmetoder herunder bl.a. performative samtaler.

Özge Açıkkol arbejder i skæringspunktet mellem kunst, socio-rumlige praksisser, litteratur og pædagogik. Hun fokuserer på en situationsbestemt brug af Istanbuls offentlige rum, og er på jagt efter alternative pædagogikker relateret til den rumlige praksis. Siden 2013 har hun sammen med Oda Projesi stillet spørgsmålstegn ved ‘kunstnermoderens’ transformerende potentiale. I forlængelse heraf er hun interesseret i at genvinde omsorg som en grundlæggende og usynlig handling og som en støttestruktur i det offentlige rum, der fører omsorg ud over dens fangede fortolkninger i det private.

Oda Projesi er et kunstnerkollektiv baseret i Istanbul. Det blev grundlagt af Özge Açıkkol, Güneş Savaş og Seçil Yersel, der gjorde deres samarbejde til et projekt i 2000. Fra januar 2000 fungerede deres fælles sted i Galata som et non-profit uafhængigt rum, der var vært for projekter, sammenkomster og aktioner indtil 2005, hvor Oda Projesi blev smidt ud af lejligheden på grund af gentrificering. Oda Projesi har siden 2005 fortsat arbejdet med forskellige medier og skabt rum for møder og sammenkomster.

ANA Lokal

Joen Vedel Peter Petersen (1953-2020) – et sørgespil

02.10.21 - 24.10.21

Peter Petersen (1953-2020) – et sørgespil tager udgangspunkt i min fars liv og død samt det system, der var med til at slå ham ihjel.

På en lørdag formiddag i slutningen af september måned sidste år faldt min far om og døde, blot 67 år gammel. De sidste 15-20 år af hans liv var præget af depression, arbejdsløshed, sygdom, social isolation, et udpræget pille- og alkoholmisbrug, en fængselsdom, en økonomi i ruiner og et liv på kanten og bunden af det danske samfund. Min far tilhørte den kategori af mennesker, som samfundet ikke længere har brug for. Han blev erklæret overflødig, uproduktiv og reduceret til en krop, der blot skulle administreres gennem yderligere medicinering og umyndiggørelse. Udover en voldsom gæld og et faldefærdigt hus i Sydhavnen efterlod min far sig kassevis af genstande, som han havde fundet i storskrald – alt fra porcelænsfigurer til smalfilm og projektorer, objekter eller affald som ingen længere så nogen værdi i. Denne samling af fragmenter fra hans liv, hans dødsbo, danner rammen for udstillingen, som vil tage form af en række forestillinger i Astrid Noacks Atelier.

Sørgespillet (’Trauerspiel’) er en dramatisk genre inden for den barokke tragedie, hvor døden og sorgen er de helt centrale figurer: her er menneskets og naturens forfald i fokus, sproget fragmenteres og alt fremstår allerede som en ruin, eller i færd med at blive det. Ved at læne mig ind i denne tragiske teaterform, tillader jeg mig at dvæle ved forfaldet og det, der ikke længere er. Ved at iscenesætte min fars liv og død vil jeg invitere publikum ind i sørgeprocessen i et forsøg på at af-individualisere sorgen. For sorgen er ikke kun min, alle former for tab rummer også en politisk dimension. Den store berøringsangst, der er omkring døden, gør at sorgen privatiseres og gøres til noget, man hurtigt skal komme sig over. Men jeg har ikke brug for at komme mig over mit tab, og jeg vil ikke lade hans liv forsvinde i tavshed. Ved at skabe et rum omkring min fars død og den vrede og ensomhed, der ulmer i min sorg, vil jeg åbne op for en diskussion af, hvad der udgør et sorgbart liv.

Fernisering: Lørdag d. 2. oktober fra kl. 16-21 med forestillinger kl. 16:30, 18:00, 19:30.

Der ud over forestillinger:

Søndag d. 3. oktober kl. 16:30, 18:00 og 19:30.

Onsdag d. 6. oktober kl. 16:30, 18:00 og 19:30.

Torsdag d. 7. oktober kl. 16:30, 18:00 og 19:30.

Fredag d. 8. oktober kl. 16:30, 18:00 og 19:30.

Lørdag d. 9. oktober kl. 16:30, 18:00 og 19:30.

Tilmelding til forestillingen er nødvendig på: kbr@astrid-noack.dk. Man er også velkommen til at møde op og få en ledig plads, hvis der er en. Forestillingens varighed er ca. 40 min. Der er gratis adgang og plads til max 10 personer ad gangen.

OBS! Efter d. 9. oktober og frem til d. 24. oktober vil udstillingen bestå af en videodokumentation af forestillingen.

Videodokumentationen har åbent:

Lørdag d. 16. og søndag d. 17. oktober kl. 13-16

Søndag d. 24. oktober kl. 13-16.

Trailer: “https://player.vimeo.com/video/609739528?h=e05d2c7f4e

 

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Statens Værksteder for Kunst.

Se hele arkivet

Om ANA

ANA er et tværæstetisk rum for kunstneriske eksperimenter, vidensdeling og kritisk diskussion på Ydre Nørrebro i København. ANA er dedikeret til en forestilling om kunst som en offentlig sfære og som et kollektivt refleksionsredskab, der kan skabe former og billeder, så vi kan se og sanse, stille spørgsmål og tænke verden og hverdagslivet på nye måder. ANA fokuserer med og gennem kunst på at dele viden, teste idéer og præsentere alternative forestillingshorisonter og handlingsmodeller.

ANA er etableret i 2009 og udspringer af det aktivistiske kunstnerkollektiv YNKB (Ydre Nørrebro Kultur Bureau). ANAs program har fire spor: ANA Lokal, ANA Air, ANA Børn og ANA Forum. Disse trækker tråde tilbage til den danske billedhugger Astrid Noacks hverdagsliv og kunstneriske virke i atelieret i perioden 1936-1950, hvor sociale og faglige udvekslinger med naboer og kunstnere fra nær og fjern var en del af dagligdagen. ANAs tværæstetiske program forbinder rummets historiske rolle med et ønske om i fællesskab at udvikle stedet, der som resultat af gentrificering ligger isoleret tilbage afskåret fra sin tidligere eksistens som en del af et livligt baggårdsmiljø med værksteder og småindustri.

ANA står i dag på skuldrene af ​​de mange kunstnere og aktører, der gennem årene har bidraget til at støtte og udvikle stedet. ANAs institutionelle modus operandi er forankret i et princip om gentagelse og langsommelighed. For at give kunstnere mulighed for processuelt at udvikle projekter gennem flere år og få viden om rummet og det omkringliggende hastigt gentrificerede område – der tidligere var et typisk arbejderkvarter – vægter vi at invitere kunstnere i flere omgange, således at de over tid kan fortsætte undersøgelser og samtaler. Vores ønske er at holde tingene i bevægelse, at prioritere proces over resultat, og at agere som et åbent, omsorgsfuldt, generøst og inkluderende kunstrum.

I de kommende år vil vi yderligere forsøge at betone værdier omkring langsommelighed, fordybelse, fællesgørelse og kollektiv (af)læring. Et værdisæt, der bevæger sig imod de produktivitets- og effektivitetsorienterede strukturer, der præger det omgivende kapitalistiske samfund og kunstinstitutionen, og som ofte resulterer i stress og udmattelse. Vi ønsker skridt for skridt at sænke tempoet og fokusere på at tilbyde kunstnere reel tid til fordybelse og mulighed for at eksperimentere og forske i en kontekst, hvor vidensdeling, forhandling og kritisk dialog er i centrum.

ANAs kunstprogram 2021 er støttet af:

 

  • ANA Air
  • ANA AIR er et residency spor for internationale kunstnere, der inviteres til at udvikle projekter over tid ofte med afsæt i den fysiske og lokale kontekst på Ydre Nørrebro.
  • ANA Børn
  • ANA BØRN er et spor for børn og unge, hvor kunstnere inviteres til at udvikle proces- og dialogbaserede værker over tid sammen med børn. Sporet har base i ANAs Mobile Børneatelier i Mimersparken og afvikles i tæt samarbejde med Den Bemandede Legeplads.
  • ANA Forum
  • ANA FORUM er et spor for vidensdeling, fordybelse, fællesgørelse og kritisk diskussion.
  • ANA Lokal
  • ANA LOKAL er et spor for herboende kunstnere, der vægter procesorienterede undersøgelser af historiske såvel som aktuelle samfundsspørgsmål og emner.

Fonden R34

Det ligger der endnu. Billedhuggeratelieret i Rådmandsgade 34 på Ydre Nørrebro i København. Her boede og arbejdede billedhuggeren Astrid Noack (1888-1954) under meget primitive forhold i baghuset i perioden 1936-1950. Herfra kæmpede hun sin vej op gennem tidens mandsdominerende kunstverden, og skabte nogle af sine betydeligste værker.

I 2010 blev Fonden Rådmandsgade 34 dannet med det formål, nænsomt at restaurere atelieret. I September 2016 påbegyndtes, som det første vigtige skridt i Fondens arbejde, restaureringen af den del af baggården som Astrid Noack boede og havde atelier i. Restaureringen realiseres med støtte fra Ny Carlsbergfondet og varetages af arkitekt Erik Brandt Dam.

Astrid Noack

Astrid Noack (1888-1954) er en af det tyvende århundredes betydeligste danske kunstnere, og som billedhugger var hun inspireret af den franske tradition, gennem sin lærer på Maison Watteau, Charles Despiau, som er karakteriseret ved nøjsomhed og knaphed i midlerne og med forbillede i den arkaiske skulptur. Figurerne står i rummet og med små bevægelser skabes forskydninger, der giver skulpturen liv. Skulpturerne er bygget op indefra, hvorfra forskydningerne forplantes ud mod overfladen og videre ud i rummet.

Atelieret

29.11.21

Astrid Noack blev født 30 januar 1888 i Ribe som syvende og sidste barn af en velstående købmand. I 1906 kom hun i billedskærerlære på Vallekilde Højskole og efter svendestykket i 1910, arbejdede hun som billedskærer og håndværker i København.

I Vallekilde var hun blevet en del af et grundtvigiansk kunstnermiljø med Joakim Skovgaard i spidsen, og da mange kunstnere efter 1. verdenskrigs afslutning rejste til Paris, fulgte Astrid Noack med. Et lille håndværkerlegat og billedskærer-håndværket var hendes økonomiske ballast.

Maison Watteau, den skandinaviske kunstskole og udstillingssted blev Astrid Noacks holdepunkt i Paris. Her trivedes hun godt i miljøet og fik nye venner blandt kunstnerne og hendes kunstneriske talent udfoldede sig. Det store krak i 1929 gjorde livet i Paris mere besværligt og i efteråret rejste Astrid Noack tilbage til København.

Først havde hun et atelier på Nøjsomhedsvej, men i 1936 flyttede Astrid Noack til Rådmandsgade 34 på Nørrebro. Her genfandt hun stemningen fra de parisiske arbejderkvarterer, og hun blev hurtigt glad for stedet. I det lille spartanske atelier på Nørrebro  på 32 m2, hvor hun både boede og arbejdede, skabte hun nogle af sine betydeligste værker. Statuen af Anna Ancher, der blev opstillet ved Skagens Museum i 1939, var hendes kunstneriske gennembrud. ”Göteborgpigen”, som blev optaget i Kulturkanonen, er også skabt i Rådmandsgade.  I 1944 havde hun en stor retrospektiv udstilling i Kunstforeningen i København og efter krigen vistes hendes arbejder på udstillinger i Sverige og Norge. Knud W Jensen kom også i atelieret i Rådmandsgade og købte skulpturer som dannede grundstammen, da han senere grundlagde Louisiana, som moderne kunstmuseum. Senere blev de overført til Holstebro Kunstmuseum, hvor man i dag kan se Astrid Noacks værker.

Astrid Noack fraflyttede atelieret i 1950 på grund af sygdom og de usunde forhold i atelieret og fik et nyt atelier på Amager, men der følte hun sig som en fremmed fugl, og hun blev aldrig fortrolig med kvarterets beboere som i Rådmandsgade på Nørrebro. Hun døde 26 december 1954 af Lungekræft.

Rådmandsgade

29.11.21

Hele baggårdsmiljøet bag Rådmandsgade 34 er unikt, en tidslomme, hvor det ikke er svært at forestille sig hvordan livet har udfoldet sig i trediverne og fyrrerne, da Astrid Noack levede og arbejdede der. Og hvor hun befandt sig godt trods beskedne forhold. Her genfandt hun et miljø, der mindede om det, som hun kendte fra årerne i Paris (1918 – 29). I denne baggård boede og arbejdede hun side om side med småerhverv, som bl.a. smedjer, skrædderier, maskinværksteder, sadelmageri, rammefabrik, garveri og værktøjsfabrik. Hendes virksomhed indgik som et naturligt led i baggårdens daglige liv med håndværkere og værksteder og kvarterets børn, som hun elskede.

I et brev til Vera og Tor Bjurström har Astrid Noack beskrevet livet i baggården, hvor hun boede: ”Her går det for fuldt drøn i Rådmandsgade: Dag og nat arbejdes i denne gård. Når jeg slutter ved 1-2 tiden begynder klejnekogning i et rum ved siden af mig. Gassen leveres herfra mig til 4000 klejners kogning hvert døgn. 7 morgen begynder blikken – og kobbermesteren og så noget efter tager jeg på vej igen. Desuden er her saddelfabrik og meget andet stille arbejde og stille familieliv i kælderen i forhuset, hvor der sælges tobak” – ”Hyggelige folk, ligetil – som dem jeg kan lide i Paris.”

I forhuset var der en tobaksforretning med salg af øl. Hertil kunne man altid ringe besked til Astrid Noack, så sørgede fru Næsby for at overbringe den.

På billeder ses det hvordan det lille Atelier var propfyldt med store skulpturer, nogle af dem tildækket med våde klude for at holde leret fugtigt. Hun sov på en sammenklappelig harmonikaseng og maden lavede hun på kakkelovnen henne ved skorstenen. Ved et lille bord, tæt ved indgangen, kunne hun spise og bagved var bogreolen. På væggene var, foruden hendes egne skulpturer og skitser, værker af tidens betydeligste kunstnere, først og fremmest hendes venner, Jens Søndergård, Niels Lergaard og Niels Larsens Stevns, som også har været jævnlige gæster i atelieret, sammen med andre af tidens betydeligste kulturpersonligheder.

Ind i mellem blev der festet, som da hun blev 60 i 1948: ”Vi havde en mægtig fest her i Rådmandsgade med sild, hvide bønner, sprængt oksebryst, salat, ost, kaffe, kager, snaps, øl og vin i lange floder og megen stemning og livsmod og lyst og jeg som havde tænkt mig stille og fredeligt at glide ind i den næstsidste ungdom må bekende at denne måde det blev på var helt rigtig.” (Brev til Vera og Tor Bjurström 3-4-1948).

Astrid Noack hjalp ofte med husly i form af et lejet værelse i forhuset. Her har nogle af hendes franske kunstnervenner boet, bl.a. billedhuggeren Jean Osouf.

Mange af hendes nærmeste venner var kommunister eller jøder, og flere af dem og også hendes nærmeste familie gik ind i modstandskampen. Frihedskæmpere kunne altid sove der om natten. Astrid Noack bekendte sig til kommunismen, og hun hjalp trofast med at sælge Land og Folk på gaden.

Astrid Noack elskede kvarterets børn og de var altid velkomne hos hende i atelieret, hvor hun altid havde en pakke kiks til børnene.

Galleri

29.11.21

 

Astrid Noack taler om skabelse af Anna Ancher skulpturen

ANA Medlem

Astrid Noacks Atelier er en forening, som du kan blive medlem af. Medlemmer og bestyrelsen består af alle mulige folk; både af kunstnere, lokale beboere, kulturformidlere og alle der har en interesse i ANAs aktiviteter og bevarelse.

Foreningens overordnede formål er at arbejde for en bevarelse og genanvendelse af Astrid Noacks Atelier i Rådmandsgade 34 for på sigt at udvikle stedet til et nyt kunst- og kulturmiljø for og med lokale beboere.

 

Bliv medlem

Hvis Astrid Noacks Atelier skal bevares og udvikles for eftertiden, har vi brug for dig.

Årligt kontingent

Personligt medlemskab: 150 kr.
Medlemskab for foreninger: 300 kr.
Medlemskab for firmaer/institutioner: 600 kr.

Der kan indbetales på: Reg. nr. 2109 og Konto nr. 6883606696

Husk at notere navn og email ved betaling. Og tilmeld jer Astrid Noacks Ateliers nyhedsbrev.

Kontakt

  • Astrid Noacks Atelier
  • Rådmandsgade 34
  • 2200 København N

  • Daglig leder & kurator
  • Kathrine Bolt Rasmussen
  • 22 30 80 91
  • kbr@astrid-noack.dk

Bestyrelsen

  • Formand
  • Victor Réne Valqui Vidal
  • 43 64 78 49
  • rvvv@dtu.dk
  • Bestyrelsesmedlem & kunstnerisk leder
  • Kirsten Dufour
  • 20 61 31 73
  • saas.dufour.andersen@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Finn Thybo Andersen
  • 60 81 02 18
  • finnthybo@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Rikke Diemer
  • 40 38 94 29
  • rikke.diemer@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Mie Lund Hansen
  • 27 28 15 29
  • mielun@gmail.com
  • Kasser
  • Helle Westergaard
  • 42 46 09 54
  • helle.hik@gmail.com