ASTRID NOACKS ATELIER
    • Astrid Noacks Atelier
    • Rådmandsgade 34
    • 2200 København N
    • kbr@astrid-noack.dk

Aktuelt

ANA Lokal

Maria Nørholm Ramouk We could go to the Sea (Nmchiw lb7re)

29.05.22

Drømmer om at ligge i sandet og se månens lys
Drømmer om at trække vejret helt ned i maven
Baba, kan du høre mig herfra?
Jeg vil fortælle dig, at det er ok, at kaffen bliver kold 
Du kan varme den op igen
Baba, blomstrer kaktusfrugterne? *

I sit poetiske og knopskydende performanceværk ”We could go to the Sea (Nmchiw lb7re)” tager Maria Nørholm Ramouk afsæt i følelsen af at længtes mod Afrika og undersøger, hvad det vil sige at føle sig hjemme og at have et tilhørsforhold til flere steder i verden. “Nmchiw lb7re” er den marokkanske oversættelse af ”We could go to the Sea” skrevet med latinske bogstaver. ”We could go to the Sea (Nmchiw lb7re)” er en del af en længerevarende kunstnerisk undersøgelse, der gennem performance, tekst og installatoriske greb har fokus på fællesskabsstrukturer, ensomhed og gentagelsen som tryghed. I Astrid Noacks Atelier tager performanceværket, der tidligere har været vist på bl.a. Rønnebæksholm, en ny drejning, idet det produceres on site og tilpasses både den gamle atelierbygning og det nye baggårdsmiljø i og omkring ANA. 

Performancen bliver opført søndag d. 29. maj kl. 12 og kl. 14.

Maria Nørholm Ramouk er billedkunstner med base i København og primært virke i Danmark og Marokko. Med sin familiehistorie som udgangspunkt undersøger Ramouk, hvordan ressourcer påvirker de fællesskaber, vi identificerer os med, samt hvordan disse strukturer internt er organiseret. Ramouk er optaget af, hvordan sociale sammenhænge, social arv, ressourcer og kulturelle forhold er nært beslægtede. Ensomhed samt at finde tryghed i fællesskaber og gentagelser er nogle af de emner, der går igen i Ramouks værkproduktion. Arbejdet præsenteres som oftest i medier som performance, tekst og installation.

Performere: Simin Stine Ramezanali, Luna Scales, Mia Edelgart og Maria Nørholm Ramouk.

* Tekstuddrag fra ”We could go to the Sea (Nmchiw lb7re)”Projektet er støttet af: Statens Kunstfond, Rådet for Visuel Kunst og Nørrebro Lokaludvalg.

Aktiviteter

ANA Lokal

Maria Nørholm Ramouk We could go to the Sea (Nmchiw lb7re)

29.05.22

Drømmer om at ligge i sandet og se månens lys
Drømmer om at trække vejret helt ned i maven
Baba, kan du høre mig herfra?
Jeg vil fortælle dig, at det er ok, at kaffen bliver kold 
Du kan varme den op igen
Baba, blomstrer kaktusfrugterne? *

I sit poetiske og knopskydende performanceværk ”We could go to the Sea (Nmchiw lb7re)” tager Maria Nørholm Ramouk afsæt i følelsen af at længtes mod Afrika og undersøger, hvad det vil sige at føle sig hjemme og at have et tilhørsforhold til flere steder i verden. “Nmchiw lb7re” er den marokkanske oversættelse af ”We could go to the Sea” skrevet med latinske bogstaver. ”We could go to the Sea (Nmchiw lb7re)” er en del af en længerevarende kunstnerisk undersøgelse, der gennem performance, tekst og installatoriske greb har fokus på fællesskabsstrukturer, ensomhed og gentagelsen som tryghed. I Astrid Noacks Atelier tager performanceværket, der tidligere har været vist på bl.a. Rønnebæksholm, en ny drejning, idet det produceres on site og tilpasses både den gamle atelierbygning og det nye baggårdsmiljø i og omkring ANA. 

Performancen bliver opført søndag d. 29. maj kl. 12 og kl. 14.

Maria Nørholm Ramouk er billedkunstner med base i København og primært virke i Danmark og Marokko. Med sin familiehistorie som udgangspunkt undersøger Ramouk, hvordan ressourcer påvirker de fællesskaber, vi identificerer os med, samt hvordan disse strukturer internt er organiseret. Ramouk er optaget af, hvordan sociale sammenhænge, social arv, ressourcer og kulturelle forhold er nært beslægtede. Ensomhed samt at finde tryghed i fællesskaber og gentagelser er nogle af de emner, der går igen i Ramouks værkproduktion. Arbejdet præsenteres som oftest i medier som performance, tekst og installation.

Performere: Simin Stine Ramezanali, Luna Scales, Mia Edelgart og Maria Nørholm Ramouk.

* Tekstuddrag fra ”We could go to the Sea (Nmchiw lb7re)”Projektet er støttet af: Statens Kunstfond, Rådet for Visuel Kunst og Nørrebro Lokaludvalg.

ANA Air

Åsa Sonjasdotter Cultivating Abundance

11.06.22

Foto venligst gengivet med tilladelse fra Lantmännens historiske arkiv, Center for Business History, Sverige.

Velkommen til en eftermiddag i ANA med fokus på planter, avl og dyrkning. Gennem filmvisning, oplæg og fælles diskussion kredser eftermiddagens program om spørgsmål som: Hvordan kan disse praksisser, der er så afgørende for menneskers liv forstås? Hvilken slags formuleringer bruges til at beskrive dem? Hvordan former formuleringer forståelsen af ​​deres relationer? Eftermiddagen begynder med forpremiere på Åsa Sonjasdotters nye film Cultivating Abundance og efterfølges af samtaler med en række inviterede kunstnere og forskere, som bl.a. vil diskutere, hvad menneskelige relationer til dyrkede planter er, har været og kunne blive.

Baggrund: Med etableringen af ​​Den Svenske Frøforening i Svalöv i 1886 blev den moderne metode til planteforædling, som stadig anvendes af mere eller mindre alle planteforædlingsindustrier over hele kloden, opfundet. Åsa Sonjasdotters film Cultivating Abundance tager dels udgangspunkt i en række restaurerede fotografier fra de allerførste forædlingsforsøg i Svalöv. Dels i foreningen Allkorns arbejde med at genoprette bønders korn. I forlængelse heraf undersøger filmen aspekter af traditionel og moderne avl og kultivering, og hvad dette skifte i metode ville komme til at betyde for menneskelige og mere end menneskelige relationer. Filmen åbner for debat om metodens etiske og æstetiske indvirkning på kulturen også i et bredere socio-politisk perspektiv.

Som en del af eftermiddagens program har Åsa Sonjasdotter inviteret filmskaber Matilda Mester, der er fotograf og klipper af filmen. De to vil i fællesskab præsentere filmen og give indblik i det omfattende researcharbejde, der danner baggrund for projektet. Der ud over vil der være bidrag fra inviterede gæster over zoom. Filmen Cultivating Abundance bliver ligeledes præsenteret som en del af programmet ”Cultivating Stories”, der finder sted på landbrugsmarker i Sydsverige d. 10. juli og 18. september. Dette program ledsages endvidere af et seminar på Malmø Kunstmuseum d. 17. september arrangeret i samarbejde mellem Åsa Sonjasdotter, Allkorn, Malmö Kunstmuseum, og Folkets Kunstfremme i Skåne.

Åsa Sonjasdotter fokuserer i sin kunstneriske praksis på rehabiliteringsprocesser og på genfortælling af levevilkårsrelationer. Gennem dyrkning af marginaliserede afgrøder og nærlæsninger af beslægtet arkivmateriale bringes tabt viden og forestillinger til re-eksistens. Sonjasdotter arbejder pt. på en praksisbaseret ph.d. ved HDK-Valand, Göteborgs Universitet.

Matilda Mester har studeret filmvidenskab på Deutsche Film- und Fernsehakademie i Berlin. Som filmfotograf har hun fokuseret på dokumentariske og eksperimenterende filmformer samt kunstfilm, og hendes arbejde har været vist på flere internationale filmfestivaler og kunstudstillinger. I de senere år har hun også arbejdet som klipper og instruktør for dokumentar- og kunstfilm.

ANA Lokal

Henriette Heise The Lunatic Future for the Depressed Planet and the Flanet: Learning from the late work of Astrid Noack – who figured out how on earth to keep going

08.08.22 - 18.09.22
ANA Lokal

Eva la Cour Nye Noter

19.09.22 - 30.10.22

 

Tidligere aktiviteter

ANA Børn

Jan Danebod og Peter Olsen Omkranset af skov

25.04.22 - 15.05.22

Jan Danebod og Peter Olsen afsøger i deres fælles praksis en række mekanismer og processer i det offentlige rum med en indgående interesse i byens nutidige bygningskultur, dens slagsider og tilstedeværelse i en fremtid, der fordrer en omvæltning i vores tilgang til det byggede miljø; I klima og miljøspørgsmål i særdeleshed men også i den massive formmæssige tilstedeværelse byggeriet udgør. For hvor og hvordan er det muligt i dette altomsluttende byrum at skære et sted ud til sig selv? De arbejder skulpturelt med materialer, der findes i disse konstruerede omgivelser og benytter sig af byggefagets teknikker i et forsøg på at spejle vores omgivelser og blotlægge strukturer for netop derved at kunne gøre opmærksom på dem. 

For at gøre dette arbejde tilgængeligt for de børn og unge, der dagligt færdes på og omkring den bemandede legeplads i Bispeengen vil de indtage rollen som en art oversættere. De vil flytte deres værksted til ANAs mobile børneatelier for en periode og gennem åbne kunstneriske arbejdsprocesser forsøge at udstyre de lokale børn og unge med et skærpet blik på deres nærmiljø.  

Med en ’hands on’ skulpturel tilgang vil børnene stifte bekendtskab med en række materialer som eksempelvis cement, grus, jern og mursten, der udgør grundelementer i storbyens mange byggeprojekter. De vil komme i berøring med alt fra omlægning af grønne områder til etablering af nybyggeri. Byplanlægning der almindeligvis kan forekomme uhåndgribelig og uden for rækkevidde. I Omkranset af skov hiver Danebod og Olsen disse problemstillinger ned i børnehøjde og gør dem tilgængelige i nye engagerende og kritisk-kreative formater.

ANA Air

Geir Tore Holm & Søssa Jørgensen Fuglelivet, 2022-23

19.04.22 - 08.05.22

I forbindelse med deres ophold i ANA vil Søssa Jørgensen og Geir Tore Holm videreudvikle den fabulerende dokumentarfilm, som de påbegyndte i ANA i 2015. Filmen var baseret på interviews med personer, der var aktive i at bevare og beskytte ANA og det omgivende historiske baggårdsmiljø. I filmen tog personernes udsagn om rum form af en sang, hvis tekst repræsenterede et håb om at kunstnerisk tilstedeværelse og aktivitet kan skabe sammenhold og fællesskab i lokalmiljøet.

Hvis du ser dig omkring i byen, ser du ofte fugle: duer, spurve, måger, krager og ind i mellem en rovfugl. På trods af ny-opførte fjendtlige bygninger og andre foranstaltninger som skal forhindre fuglenes frie aktivitet svæver de rundt og finder sig til rette.

I samspil med de nyligt transformerede omgivelser omkring ANA, vil de to kunstnere i samarbejde med ornitologer og andre med fugleinteresse i byen undersøge fuglelivet i området. Inspireret af de nye boligkomplekser og traditionelle dueslag vil de vil bygge redekasser af genbrugsmaterialer samlet på Ydre Nørrebro. Redekasserne vil efterfølgende være location for deres nye film.

Film: Geir Tore Holm & Søssa Jørgensen, Astrid Noack´s Atelier (2015)

Geir Tore Holm og Søssa Jørgensen er uddannet fra Kunstakademiet i Trondheim i 1995. Sideløbende med deres individuelle praksis formidler og underviser de i samtidskunst.  I 1993 startede de Balkong og brugte deres lejlighed som udstillingsrum, hvilket rejste spørgsmål om, hvad kunst kan være. Disse hjemmebaserede erfaringer førte til bredere aktiviteter. I 2003 indledte de sammen med de to thailandske kunstnere Kamin Lertchaiprasert og Rirkrit Tiravanija Sørfinnset skole/ the nord land i Gildeskål, Nordland med fokus på emner som naturbrug og vidensdeling. Fra 2010 har deres omdrejningspunkt og arbejds- og bosted været gården Øvre Ringstad i Østfold.

Projektet er støttet af den norske ambassade.

Se hele arkivet

Om ANA

ANA er et tværæstetisk rum for kunstneriske eksperimenter, vidensdeling og kritisk diskussion på Ydre Nørrebro i København. ANA er dedikeret til en forestilling om kunst som en offentlig sfære og som et kollektivt refleksionsredskab, der kan skabe former og billeder, så vi kan se og sanse, stille spørgsmål og tænke verden og hverdagslivet på nye måder. ANA fokuserer med og gennem kunst på at dele viden, teste idéer og præsentere alternative forestillingshorisonter og handlingsmodeller.

ANA er etableret i 2009 og udspringer af det aktivistiske kunstnerkollektiv YNKB (Ydre Nørrebro Kultur Bureau). ANAs program har fire spor: ANA Lokal, ANA Air, ANA Børn og ANA Forum. Disse trækker tråde tilbage til den danske billedhugger Astrid Noacks hverdagsliv og kunstneriske virke i atelieret i perioden 1936-1950, hvor sociale og faglige udvekslinger med naboer og kunstnere fra nær og fjern var en del af dagligdagen. ANAs tværæstetiske program forbinder rummets historiske rolle med et ønske om i fællesskab at udvikle stedet, der som resultat af gentrificering ligger isoleret tilbage afskåret fra sin tidligere eksistens som en del af et livligt baggårdsmiljø med værksteder og småindustri.

ANA står i dag på skuldrene af ​​de mange kunstnere og aktører, der gennem årene har bidraget til at støtte og udvikle stedet. ANAs institutionelle modus operandi er forankret i et princip om gentagelse og langsommelighed. For at give kunstnere mulighed for processuelt at udvikle projekter gennem flere år og få viden om rummet og det omkringliggende hastigt gentrificerede område – der tidligere var et typisk arbejderkvarter – vægter vi at invitere kunstnere i flere omgange, således at de over tid kan fortsætte undersøgelser og samtaler. Vores ønske er at holde tingene i bevægelse, at prioritere proces over resultat, og at agere som et åbent, omsorgsfuldt, generøst og inkluderende kunstrum.

I de kommende år vil vi yderligere forsøge at betone værdier omkring langsommelighed, fordybelse, fællesgørelse og kollektiv (af)læring. Et værdisæt, der bevæger sig imod de produktivitets- og effektivitetsorienterede strukturer, der præger det omgivende kapitalistiske samfund og kunstinstitutionen, og som ofte resulterer i stress og udmattelse. Vi ønsker skridt for skridt at sænke tempoet og fokusere på at tilbyde kunstnere reel tid til fordybelse og mulighed for at eksperimentere og forske i en kontekst, hvor vidensdeling, forhandling og kritisk dialog er i centrum.

ANAs kunstprogram 2022 er støttet af:

Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

 

  • ANA Air
  • ANA AIR er et residency spor for internationale kunstnere, der inviteres til at udvikle projekter over tid ofte med afsæt i den fysiske og lokale kontekst på Ydre Nørrebro.
  • ANA Børn
  • ANA BØRN er et spor for børn og unge, hvor kunstnere inviteres til at udvikle proces- og dialogbaserede værker over tid sammen med børn. Sporet har base i ANAs Mobile Børneatelier i Bispeengen og afvikles i tæt samarbejde med Den Bemandede Legeplads.
  • ANA Forum
  • ANA FORUM er et spor for vidensdeling, fordybelse, fællesgørelse og kritisk diskussion.
  • ANA Lokal
  • ANA LOKAL er et spor for herboende kunstnere, der vægter procesorienterede undersøgelser af historiske såvel som aktuelle samfundsspørgsmål og emner.

Fonden R34

Det ligger der endnu. Billedhuggeratelieret i Rådmandsgade 34 på Ydre Nørrebro i København. Her boede og arbejdede billedhuggeren Astrid Noack (1888-1954) under meget primitive forhold i baghuset i perioden 1936-1950. Herfra kæmpede hun sin vej op gennem tidens mandsdominerende kunstverden, og skabte nogle af sine betydeligste værker.

I 2010 blev Fonden Rådmandsgade 34 dannet med det formål, nænsomt at restaurere atelieret. I September 2016 påbegyndtes, som det første vigtige skridt i Fondens arbejde, restaureringen af den del af baggården som Astrid Noack boede og havde atelier i. Restaureringen realiseres med støtte fra Ny Carlsbergfondet og varetages af arkitekt Erik Brandt Dam.

Astrid Noack

Astrid Noack (1888-1954) er en af det tyvende århundredes betydeligste danske kunstnere, og som billedhugger var hun inspireret af den franske tradition, gennem sin lærer på Maison Watteau, Charles Despiau, som er karakteriseret ved nøjsomhed og knaphed i midlerne og med forbillede i den arkaiske skulptur. Figurerne står i rummet og med små bevægelser skabes forskydninger, der giver skulpturen liv. Skulpturerne er bygget op indefra, hvorfra forskydningerne forplantes ud mod overfladen og videre ud i rummet.

Atelieret

19.05.22

Astrid Noack blev født 30 januar 1888 i Ribe som syvende og sidste barn af en velstående købmand. I 1906 kom hun i billedskærerlære på Vallekilde Højskole og efter svendestykket i 1910, arbejdede hun som billedskærer og håndværker i København.

I Vallekilde var hun blevet en del af et grundtvigiansk kunstnermiljø med Joakim Skovgaard i spidsen, og da mange kunstnere efter 1. verdenskrigs afslutning rejste til Paris, fulgte Astrid Noack med. Et lille håndværkerlegat og billedskærer-håndværket var hendes økonomiske ballast.

Maison Watteau, den skandinaviske kunstskole og udstillingssted blev Astrid Noacks holdepunkt i Paris. Her trivedes hun godt i miljøet og fik nye venner blandt kunstnerne og hendes kunstneriske talent udfoldede sig. Det store krak i 1929 gjorde livet i Paris mere besværligt og i efteråret rejste Astrid Noack tilbage til København.

Først havde hun et atelier på Nøjsomhedsvej, men i 1936 flyttede Astrid Noack til Rådmandsgade 34 på Nørrebro. Her genfandt hun stemningen fra de parisiske arbejderkvarterer, og hun blev hurtigt glad for stedet. I det lille spartanske atelier på Nørrebro  på 32 m2, hvor hun både boede og arbejdede, skabte hun nogle af sine betydeligste værker. Statuen af Anna Ancher, der blev opstillet ved Skagens Museum i 1939, var hendes kunstneriske gennembrud. ”Göteborgpigen”, som blev optaget i Kulturkanonen, er også skabt i Rådmandsgade.  I 1944 havde hun en stor retrospektiv udstilling i Kunstforeningen i København og efter krigen vistes hendes arbejder på udstillinger i Sverige og Norge. Knud W Jensen kom også i atelieret i Rådmandsgade og købte skulpturer som dannede grundstammen, da han senere grundlagde Louisiana, som moderne kunstmuseum. Senere blev de overført til Holstebro Kunstmuseum, hvor man i dag kan se Astrid Noacks værker.

Astrid Noack fraflyttede atelieret i 1950 på grund af sygdom og de usunde forhold i atelieret og fik et nyt atelier på Amager, men der følte hun sig som en fremmed fugl, og hun blev aldrig fortrolig med kvarterets beboere som i Rådmandsgade på Nørrebro. Hun døde 26 december 1954 af Lungekræft.

Rådmandsgade

19.05.22

Hele baggårdsmiljøet bag Rådmandsgade 34 er unikt, en tidslomme, hvor det ikke er svært at forestille sig hvordan livet har udfoldet sig i trediverne og fyrrerne, da Astrid Noack levede og arbejdede der. Og hvor hun befandt sig godt trods beskedne forhold. Her genfandt hun et miljø, der mindede om det, som hun kendte fra årerne i Paris (1918 – 29). I denne baggård boede og arbejdede hun side om side med småerhverv, som bl.a. smedjer, skrædderier, maskinværksteder, sadelmageri, rammefabrik, garveri og værktøjsfabrik. Hendes virksomhed indgik som et naturligt led i baggårdens daglige liv med håndværkere og værksteder og kvarterets børn, som hun elskede.

I et brev til Vera og Tor Bjurström har Astrid Noack beskrevet livet i baggården, hvor hun boede: ”Her går det for fuldt drøn i Rådmandsgade: Dag og nat arbejdes i denne gård. Når jeg slutter ved 1-2 tiden begynder klejnekogning i et rum ved siden af mig. Gassen leveres herfra mig til 4000 klejners kogning hvert døgn. 7 morgen begynder blikken – og kobbermesteren og så noget efter tager jeg på vej igen. Desuden er her saddelfabrik og meget andet stille arbejde og stille familieliv i kælderen i forhuset, hvor der sælges tobak” – ”Hyggelige folk, ligetil – som dem jeg kan lide i Paris.”

I forhuset var der en tobaksforretning med salg af øl. Hertil kunne man altid ringe besked til Astrid Noack, så sørgede fru Næsby for at overbringe den.

På billeder ses det hvordan det lille Atelier var propfyldt med store skulpturer, nogle af dem tildækket med våde klude for at holde leret fugtigt. Hun sov på en sammenklappelig harmonikaseng og maden lavede hun på kakkelovnen henne ved skorstenen. Ved et lille bord, tæt ved indgangen, kunne hun spise og bagved var bogreolen. På væggene var, foruden hendes egne skulpturer og skitser, værker af tidens betydeligste kunstnere, først og fremmest hendes venner, Jens Søndergård, Niels Lergaard og Niels Larsens Stevns, som også har været jævnlige gæster i atelieret, sammen med andre af tidens betydeligste kulturpersonligheder.

Ind i mellem blev der festet, som da hun blev 60 i 1948: ”Vi havde en mægtig fest her i Rådmandsgade med sild, hvide bønner, sprængt oksebryst, salat, ost, kaffe, kager, snaps, øl og vin i lange floder og megen stemning og livsmod og lyst og jeg som havde tænkt mig stille og fredeligt at glide ind i den næstsidste ungdom må bekende at denne måde det blev på var helt rigtig.” (Brev til Vera og Tor Bjurström 3-4-1948).

Astrid Noack hjalp ofte med husly i form af et lejet værelse i forhuset. Her har nogle af hendes franske kunstnervenner boet, bl.a. billedhuggeren Jean Osouf.

Mange af hendes nærmeste venner var kommunister eller jøder, og flere af dem og også hendes nærmeste familie gik ind i modstandskampen. Frihedskæmpere kunne altid sove der om natten. Astrid Noack bekendte sig til kommunismen, og hun hjalp trofast med at sælge Land og Folk på gaden.

Astrid Noack elskede kvarterets børn og de var altid velkomne hos hende i atelieret, hvor hun altid havde en pakke kiks til børnene.

Galleri

19.05.22

 

Astrid Noack taler om skabelse af Anna Ancher skulpturen

ANA Medlem

Astrid Noacks Atelier er en forening, som du kan blive medlem af. Medlemmer og bestyrelsen består af alle mulige folk; både af kunstnere, lokale beboere, kulturformidlere og alle der har en interesse i ANAs aktiviteter og bevarelse.

Foreningens overordnede formål er at arbejde for en bevarelse og genanvendelse af Astrid Noacks Atelier i Rådmandsgade 34 for på sigt at udvikle stedet til et nyt kunst- og kulturmiljø for og med lokale beboere.

 

Bliv medlem

Hvis Astrid Noacks Atelier skal bevares og udvikles for eftertiden, har vi brug for dig.

Årligt kontingent

Personligt medlemskab: 150 kr.
Medlemskab for foreninger: 300 kr.
Medlemskab for firmaer/institutioner: 600 kr.

Der kan indbetales på: Reg. nr. 2109 og Konto nr. 6883606696

Husk at notere navn og email ved betaling. Og tilmeld jer Astrid Noacks Ateliers nyhedsbrev.

Kontakt

  • Astrid Noacks Atelier
  • Rådmandsgade 34
  • 2200 København N

  • Daglig leder & kurator
  • Kathrine Bolt Rasmussen
  • 22 30 80 91
  • kbr@astrid-noack.dk

Bestyrelsen

  • Formand
  • Victor Réne Valqui Vidal
  • 43 64 78 49
  • rvvv@dtu.dk
  • Bestyrelsesmedlem & kunstnerisk leder
  • Kirsten Dufour
  • 20 61 31 73
  • saas.dufour.andersen@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Finn Thybo Andersen
  • 60 81 02 18
  • finnthybo@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Rikke Diemer
  • 40 38 94 29
  • rikke.diemer@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Mie Lund Hansen
  • 27 28 15 29
  • mielun@gmail.com
  • Kasser
  • Helle Westergaard
  • 42 46 09 54
  • helle.hik@gmail.com