ASTRID NOACKS ATELIER
    • Astrid Noacks Atelier
    • Rådmandsgade 34
    • 2200 København N
    • cp@astrid-noack.dk

Aktuelt

ANA Lokal

Sara Hamming TABT TITEL – En cyklus af vidnesbyrd om affald

01.05.21 - 30.05.21

TABT TITEL er et performativt værk, der placerer sig mellem billedkunst, performance, lyd og brug af stemmen. Det skabes af performancekunstner Sara Hamming i samarbejde med komponist Anja Jacobsen og med koreografisk research af Alice Martucci. Performanceværket handler om affald som traume; som noget kropsligt og psykologisk samt som et politisk og miljømæssigt problem. Performanceværket er inspireret af det antikke græske kors poetiske og musikalske former og af gruppeterapi – hvor en gruppe mennesker sætter sig i forbindelse med hinanden gennem samtale for at opløse skam og tabuer. Teksten til TABT TITEL skrives af otte personer, der på forskellig vis arbejder med eller har et særligt forhold til affald fx renovationsarbejdere, miljøaktivister og mennesker, der “hoarder”, dvs. samler og ikke smider ud. Disse tekster performes af et kor. Efter de offentlige opførelser i Astrid Noachs Atelier, vil værket turnere rundt i landet og de sceniske anvisninger videregives da til lokale kor.

Aktiviteter

ANA Lokal

Sara Hamming TABT TITEL – En cyklus af vidnesbyrd om affald

01.05.21 - 30.05.21

TABT TITEL er et performativt værk, der placerer sig mellem billedkunst, performance, lyd og brug af stemmen. Det skabes af performancekunstner Sara Hamming i samarbejde med komponist Anja Jacobsen og med koreografisk research af Alice Martucci. Performanceværket handler om affald som traume; som noget kropsligt og psykologisk samt som et politisk og miljømæssigt problem. Performanceværket er inspireret af det antikke græske kors poetiske og musikalske former og af gruppeterapi – hvor en gruppe mennesker sætter sig i forbindelse med hinanden gennem samtale for at opløse skam og tabuer. Teksten til TABT TITEL skrives af otte personer, der på forskellig vis arbejder med eller har et særligt forhold til affald fx renovationsarbejdere, miljøaktivister og mennesker, der “hoarder”, dvs. samler og ikke smider ud. Disse tekster performes af et kor. Efter de offentlige opførelser i Astrid Noachs Atelier, vil værket turnere rundt i landet og de sceniske anvisninger videregives da til lokale kor.

ANA Lokal

Sebastian Hedevang og Andreas Rønholt Sludge Cake

01.06.21 - 30.06.21

The plumber, however, is the pioneer of cleanliness. He is the first artisan of the state, the billeting officer of culture, of today’s prevailing culture.”

“Increasing water usage is one of the most pressing tasks of culture.”                              – Adolf Loos, Plumbers, 1898

 

“It’s all about second hand tomatoes. In the sense that you have second hand tomatoes that fall on the ground in the farm, that are in some way recycled within the farming system. You have second hand tomatoes, that are dropped in the shop or nobody buys them and they’re left there in the end of the day. You have second hand tomatoes in your kitchen where you chop things up. And then you have the second hand tomato that you actually eat. And they go into the toilet. And so the circular economy for sanitation is a lot about the idea that it’s all just second hand tomatoes. How can we get those flows of nutrients and water and get those nutrients back onto the soil.”                                                                                         – Sandy Rodger, Global Sanitation Economy Summit 2019

 

”Sludge Cake” er en fortsættelse af Sebastian Hedevang og Andreas Rønholts fælles projekt ”The Chocolate Wagon”, der handler om kloakering, sanering og disses afledte historier og tematikker.

Til Astrid Noacks Atelier vil de to kunstnere skabe en række værker, der tager afsæt i den korte historie om ‘slamkagen’ i et call response til Astrid Noacks relief ”Oksekærren” fra 1953.

Begrebet ‘slamkage’ referer til en eksperimentel overgangsperiode fra den manuelle tømning af latrinen til etableringen af det moderne kloaksystem, hvor man kørte latrinen ud på marker og formgav dem til blokke, som lå til tørre i solen og dernæst blev solgt videre til landmænd til gødning. I den forbindelse gik slamkagen også under den lidt pænere eufemisme “bygødning”. Den engelske betegnelse night soil beskriver nok denne proces fra den natlige tømning af latrinen til gødning i landbruget mere præcist. Brugen af ‘slamkager’ til gødning stoppede i Danmark, da man frygtede tyske flygtninge fra første verdenskrig bragte sygdomme med sig som kunne smitte via gødningen.

Ordet ‘slamkage’ kom tilbage i sproget, da man stoppede med at lede kloakken direkte ud i vandet. I dag refererer ordet således både til det afvandede slam fra ristene i moderne renseanlæg, men også restproduktet fra biobrændselsanlæg kalder man slamkager.

I det hele taget har genanvendelsen af slamkagen udviklet sig til højteknologiske processer. Groft skitseret inddeles slammet i 3 kvalitetsgrader: A-slam, der bruges som gødning i landbruget kaldet “biogødning”, B-slam, der skal viderebehandles inden genanvendelse og C-slam, der deponeres eller afbrændes. Udover genanvendelsen som “biogødning” indgår slamkagen i dag til en lang række genanvendelser: biogas, fosforudvindning, bioplast. biobrændstof og byggematerialer. De løbende udfordringer for de forskellige typer af genanvendelse er de miljøfremmede stoffer: tungmetaller, mikroplast, hormoner og farmaceutisk forurening, samt at undgå udslip af klimagasser i atmosfæren samtidig med, at man får brugbar energi ud af dem. 

Det nyeste indenfor “spildevandets nytteværdig” er, at man er begyndt at monitorere Covid-19 smittetryk, da man kan måle og lokalisere udbrud på kloaknettet før folk har fået symptomer. Dette kunne blive et vigtigt redskab til at overkomme en af den nuværende pandemis største udfordringer: virussens lange inkubationstid.

ANA Lokal

Åsa Sonjasdotter Cultivating Stories

02.07.21 - 25.07.21
ANA Børn

Pelle Brage Grænsen – et socialt skulptureksperiment

02.08.21 - 29.08.21
ANA Air

Johan Tirén Mens byen vokser

09.08.21 - 23.08.21

 

“Jag hade en idé om att mitt arbete på ANA skulle handla om staden, och den förändring som pågår, med en stad som växer, men som också verkar bli mer och mer likriktad. Sen kom pandemin. Att röra sig runt i staden är förknippat med ett obehag och att mötas ansikte mot ansikte är något vi gjorde förr. Att ta sig an staden på det sätt jag först tänkte går inte längre, inte nu, men förhoppningsvis någon gång framöver. Istället arbetat jag med ett annat verk, mindre dokumentärt, kanske mer en sorts skiss över ett tillstånd. Enkelt. Ofärdigt. En loop som vi fastnat i. Ett rum som vi inte lämnar, och ändå pågår det något utanför. Gårdar stängs och privatiseras, husen blir fler, gröområdena färre. Ja, staden växer, men rummen vi delar blir trängre och trängre. Vi måste ta oss ut igen.”

“Mens byen vokser” er anden del af Johan Tiréns ophold i Astrid Noacks Atelier. Første del fandt sted i oktober 2020.

 

Tidligere aktiviteter

ANA Forum

Sara Hamming Kunstnersamtale – online streaming

21.01.21

Torsdag d. 21. januar kl. 17-18

Link: https://www.facebook.com/bastard.blog/videos/414290243162595

Performancetidsskriftet bastard og Astrid Noacks Atelier har inviteret scenekunstner Sara Hamming til en samtale i anledning af premieren på ENGLISH SPEAKERS – en lyd- og musikforestilling om engelsk performet af ni højtalere – d. 24. november på KUBE.

ENGLISH SPEAKERS er en forestilling om det engelske sprog, performet af ni højtalere. I etymologiske onaniscener og tranceskabende stavningsseancer hører du English – en hovedperson og et sprog i én og samme stemme. English fortæller sin historie, men gradvist bliver hendes fortælling afbrudt af andre stemmer. Et rebelsk pigekor, søgemaskinernes algoritmesprog og de huller, som dukker op i fortællerens hukommelse. Hvad skal der blive af verdenssprog, der lever i munden på dig og mig? Står den sproglige imperialisme for fald?

Samtalen, der pga. covid-19 streames online, indledes med en performativ scene af Sara Hamming, men tager derudover udgangspunkt i kunstnerens nye værk. Samtalen vil herefter fortsætte om Sara Hammings praksis og tidligere værker.

Sara Hamming er skrivende performancekunstner og iscenesætter og skaber værker fra produktionsplatformen Moribund, Sara Hamming arbejder performativt og ofte lydligt med forhold mellem sprog og historie. Tidligere værker er blandt andet OUM – en iscenesættelse af stemmer i samarbejde med komponist Anja Jacobsen, Choreography on the Face i serien Whole Body Treatment og Bloody Mary d. 4. opført i hendes barndomshjem – parcelhuse i Valby og Snekkersten.

Kunstnersamtalen med Sara Hamming er arrangeret af bastards redaktør, kunstanmelder og forfatter Mette Garfield.

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.

OM BASTARD
bastard.blog er et tidskrift for performance- og samtidsscenekunst, koreografi og tværdisciplinære kunstpraksisser. Tidsskriftet sætter fokus på performancegenren, som sjældent får spalteplads i dagblade og kunstmedier. Udover artikler, anmeldelser, interviews og kunstnerbidrag på webplatformen, afholder bastard også events i form af talks og performanceserier for at udfolde og skabe opmærksomhed om performancemediet og nå et større publikum.

ANA Lokal

Mia Edelgart, Deirdre J. Humphrys, Ninna Poulsen & Tine Tvergaard, featuring Kirsten Dufour og Finn Thybo In the Zone of Stones

29.10.20 - 29.11.20

 

 

“Efter at have læst jeres breve forestiller jeg mig atelierrummet. Jeg ser først de store varme hestekroppe, der beboede rummet før Astrid Noack flyttede ind. Så tænker jeg på hende og på de fugtige skulpturer pakket ind i våde klæder, jeg hører hendes åndedræt, der langsomt besværes af den tunge, usunde luft. Jeg tænker på reproduktivt arbejde og på den materialistiske feminismes præmis om, at reproduktion går forud for produktion.’I work in the kitchen’’ – ja, jeg husker din oprindelige tanke om et blinkende lysstofrør med disse ord Deirdre. Jeg hører dele af samtaler – dengang og nu. Der er spænding i materialet, i grænserne og jeg forestiller mig jeres værker i rummet, i ’zonen’, der på én gang virker hjemlig, genkendelig men samtidig ude af form – klumpet, uduelig. Du beskriver jeres værker som levende Tine. De kommunikerer, og som jeres mange samtaler hænger de sammen med dette rum. Og så tænker jeg på jeres kollektive praksis som et alternativt (af)læringsfællesskab, hvor I aktivt påvirkes af den improviserede krop, der er dannet imellem jer.“*

 

Vi håber meget, at du vil komme til udstillingen.

Fernisering torsdag d. 29. oktober kl. 15.00 – 21.00.

Midlertidig indgang Rådmandsgade 32 via underjordisk parkeringskælder. Ring på klokken og følg skiltningen!

Åbningstider: Fredag – søndag kl. 13.00 – 17.00.

*Uddrag fra et brev Kathrine Bolt Rasmussen har skrevet til os som gruppe.

Se hele arkivet

Om ANA

ANA er et tværæstetisk rum for kunstneriske eksperimenter, vidensdeling og kritisk diskussion på Ydre Nørrebro i København. ANA er dedikeret til en forestilling om kunst som en offentlig sfære og som et kollektivt refleksionsredskab, der kan skabe former og billeder, så vi kan se og sanse, stille spørgsmål og tænke verden og hverdagslivet på nye måder. ANA fokuserer med og gennem kunst på at dele viden, teste idéer og præsentere alternative forestillingshorisonter og handlingsmodeller.

ANA er etableret i 2009 og udspringer af det aktivistiske kunstnerkollektiv YNKB (Ydre Nørrebro Kultur Bureau). ANAs program har fire spor: ANA Lokal, ANA Air, ANA Børn og ANA Forum. Disse trækker tråde tilbage til den danske billedhugger Astrid Noacks hverdagsliv og kunstneriske virke i atelieret i perioden 1936-1950, hvor sociale og faglige udvekslinger med naboer og kunstnere fra nær og fjern var en del af dagligdagen. ANAs tværæstetiske program forbinder rummets historiske rolle med et ønske om i fællesskab at udvikle stedet, der som resultat af gentrificering ligger isoleret tilbage afskåret fra sin tidligere eksistens som en del af et livligt baggårdsmiljø med værksteder og småindustri.

ANA står i dag på skuldrene af ​​de mange kunstnere og aktører, der gennem årene har bidraget til at støtte og udvikle stedet. ANAs institutionelle modus operandi er forankret i et princip om gentagelse og langsommelighed. For at give kunstnere mulighed for processuelt at udvikle projekter gennem flere år og få viden om rummet og det omkringliggende hastigt gentrificerede område – der tidligere var et typisk arbejderkvarter – vægter vi at invitere kunstnere i flere omgange, således at de over tid kan fortsætte undersøgelser og samtaler. Vores ønske er at holde tingene i bevægelse, at prioritere proces over resultat, og at agere som et åbent, omsorgsfuldt, generøst og inkluderende kunstrum.

I de kommende år vil vi yderligere forsøge at betone værdier omkring langsommelighed, fordybelse, fællesgørelse og kollektiv (af)læring. Et værdisæt, der bevæger sig imod de produktivitets- og effektivitetsorienterede strukturer, der præger det omgivende kapitalistiske samfund og kunstinstitutionen, og som ofte resulterer i stress og udmattelse. Vi ønsker skridt for skridt at sænke tempoet og fokusere på at tilbyde kunstnere reel tid til fordybelse og mulighed for at eksperimentere og forske i en kontekst, hvor vidensdeling, forhandling og kritisk dialog er i centrum.

ANAs kunstprogram 2021 er støttet af:

Kunstfonden_LOGO_small_JPG

page1image8972448

 

Logo-Nørrebro-lokaludvalg

 

 

 

  • ANA Air
  • ANA AIR er et residency spor for internationale kunstnere, der inviteres til at udvikle projekter over tid ofte med afsæt i den fysiske og lokale kontekst på Ydre Nørrebro.
  • ANA Børn
  • ANA BØRN er et spor for børn og unge, hvor kunstnere inviteres til at udvikle proces- og dialogbaserede værker over tid sammen med børn. Sporet har base i ANAs Mobile Børneatelier i Mimersparken og afvikles i tæt samarbejde med Den Bemandede Legeplads.
  • ANA Forum
  • ANA FORUM er et spor for vidensdeling, fordybelse, fællesgørelse og kritisk diskussion.
  • ANA Lokal
  • ANA LOKAL er et spor for herboende kunstnere, der vægter procesorienterede undersøgelser af historiske såvel som aktuelle samfundsspørgsmål og emner.

Fonden R34

Det ligger der endnu. Billedhuggeratelieret i Rådmandsgade 34 på Ydre Nørrebro i København. Her boede og arbejdede billedhuggeren Astrid Noack (1888-1954) under meget primitive forhold i baghuset i perioden 1936-1950. Herfra kæmpede hun sin vej op gennem tidens mandsdominerende kunstverden, og skabte nogle af sine betydeligste værker, hvilke siden bragte hende en plads i Den Danske Kulturkanon.

I 2010 blev Fonden Rådmandsgade 34 dannet med det formål, nænsomt at restaurere atelieret. I September 2016 påbegyndtes, som det første vigtige skridt i Fondens arbejde, restaureringen af den del af baggården som Astrid Noack boede og havde atelier i. Restaureringen realiseres med støtte fra Ny Carlsbergfondet og varetages af arkitekt Erik Brandt Dam.

Astrid Noack

Astrid Noack (1888-1954) er en af det tyvende århundredes betydeligste danske kunstnere og berettiget blev hun i 2006 optaget i (den lidt kontroversielle) Kulturkanon over de betydeligste danske kunstværker.

Som billedhugger var hun inspireret af den franske tradition, gennem sin lærer på Maison Watteau, Charles Despiau, som er karakteriseret ved nøjsomhed og knaphed i midlerne og med forbillede i den arkaiske skulptur. Figurerne står i rummet og med små bevægelser skabes forskydninger, der giver skulpturen liv. Skulpturerne er bygget op indefra, hvorfra forskydningerne forplantes ud mod overfladen og videre ud i rummet.

Atelieret

19.04.21

Astrid Noack blev født 30 januar 1888 i Ribe som syvende og sidste barn af en velstående købmand. I 1906 kom hun i billedskærerlære på Vallekilde Højskole og efter svendestykket i 1910, arbejdede hun som billedskærer og håndværker i København.

I Vallekilde var hun blevet en del af et grundtvigiansk kunstnermiljø med Joakim Skovgaard i spidsen, og da mange kunstnere efter 1. verdenskrigs afslutning rejste til Paris, fulgte Astrid Noack med. Et lille håndværkerlegat og billedskærer-håndværket var hendes økonomiske ballast.

Maison Watteau, den skandinaviske kunstskole og udstillingssted blev Astrid Noacks holdepunkt i Paris. Her trivedes hun godt i miljøet og fik nye venner blandt kunstnerne og hendes kunstneriske talent udfoldede sig. Det store krak i 1929 gjorde livet i Paris mere besværligt og i efteråret rejste Astrid Noack tilbage til København.

Først havde hun et atelier på Nøjsomhedsvej, men i 1936 flyttede Astrid Noack til Rådmandsgade 34 på Nørrebro. Her genfandt hun stemningen fra de parisiske arbejderkvarterer, og hun blev hurtigt glad for stedet. I det lille spartanske atelier på Nørrebro  på 32 m2, hvor hun både boede og arbejdede, skabte hun nogle af sine betydeligste værker. Statuen af Anna Ancher, der blev opstillet ved Skagens Museum i 1939, var hendes kunstneriske gennembrud. ”Göteborgpigen”, som blev optaget i Kulturkanonen, er også skabt i Rådmandsgade.  I 1944 havde hun en stor retrospektiv udstilling i Kunstforeningen i København og efter krigen vistes hendes arbejder på udstillinger i Sverige og Norge. Knud W Jensen kom også i atelieret i Rådmandsgade og købte skulpturer som dannede grundstammen, da han senere grundlagde Louisiana, som moderne kunstmuseum. Senere blev de overført til Holstebro Kunstmuseum, hvor man i dag kan se Astrid Noacks værker.

Astrid Noack fraflyttede atelieret i 1950 på grund af sygdom og de usunde forhold i atelieret og fik et nyt atelier på Amager, men der følte hun sig som en fremmed fugl, og hun blev aldrig fortrolig med kvarterets beboere som i Rådmandsgade på Nørrebro. Hun døde 26 december 1954 af Lungekræft.

Rådmandsgade

19.04.21

Hele baggårdsmiljøet bag Rådmandsgade 34 er unikt, en tidslomme, hvor det ikke er svært at forestille sig hvordan livet har udfoldet sig i trediverne og fyrrerne, da Astrid Noack levede og arbejdede der. Og hvor hun befandt sig godt trods beskedne forhold. Her genfandt hun et miljø, der mindede om det, som hun kendte fra årerne i Paris (1918 – 29). I denne baggård boede og arbejdede hun side om side med småerhverv, som bl.a. smedjer, skrædderier, maskinværksteder, sadelmageri, rammefabrik, garveri og værktøjsfabrik. Hendes virksomhed indgik som et naturligt led i baggårdens daglige liv med håndværkere og værksteder og kvarterets børn, som hun elskede.

I et brev til Vera og Tor Bjurström har Astrid Noack beskrevet livet i baggården, hvor hun boede: ”Her går det for fuldt drøn i Rådmandsgade: Dag og nat arbejdes i denne gård. Når jeg slutter ved 1-2 tiden begynder klejnekogning i et rum ved siden af mig. Gassen leveres herfra mig til 4000 klejners kogning hvert døgn. 7 morgen begynder blikken – og kobbermesteren og så noget efter tager jeg på vej igen. Desuden er her saddelfabrik og meget andet stille arbejde og stille familieliv i kælderen i forhuset, hvor der sælges tobak” – ”Hyggelige folk, ligetil – som dem jeg kan lide i Paris.”

I forhuset var der en tobaksforretning med salg af øl. Hertil kunne man altid ringe besked til Astrid Noack, så sørgede fru Næsby for at overbringe den.

På billeder ses det hvordan det lille Atelier var propfyldt med store skulpturer, nogle af dem tildækket med våde klude for at holde leret fugtigt. Hun sov på en sammenklappelig harmonikaseng og maden lavede hun på kakkelovnen henne ved skorstenen. Ved et lille bord, tæt ved indgangen, kunne hun spise og bagved var bogreolen. På væggene var, foruden hendes egne skulpturer og skitser, værker af tidens betydeligste kunstnere, først og fremmest hendes venner, Jens Søndergård, Niels Lergaard og Niels Larsens Stevns, som også har været jævnlige gæster i atelieret, sammen med andre af tidens betydeligste kulturpersonligheder.

Ind i mellem blev der festet, som da hun blev 60 i 1948: ”Vi havde en mægtig fest her i Rådmandsgade med sild, hvide bønner, sprængt oksebryst, salat, ost, kaffe, kager, snaps, øl og vin i lange floder og megen stemning og livsmod og lyst og jeg som havde tænkt mig stille og fredeligt at glide ind i den næstsidste ungdom må bekende at denne måde det blev på var helt rigtig.” (Brev til Vera og Tor Bjurström 3-4-1948).

Astrid Noack hjalp ofte med husly i form af et lejet værelse i forhuset. Her har nogle af hendes franske kunstnervenner boet, bl.a. billedhuggeren Jean Osouf.

Mange af hendes nærmeste venner var kommunister eller jøder, og flere af dem og også hendes nærmeste familie gik ind i modstandskampen. Frihedskæmpere kunne altid sove der om natten. Astrid Noack bekendte sig til kommunismen, og hun hjalp trofast med at sælge Land og Folk på gaden.

Astrid Noack elskede kvarterets børn og de var altid velkomne hos hende i atelieret, hvor hun altid havde en pakke kiks til børnene.

Galleri

19.04.21

 

Astrid Noack taler om skabelse af Anna Ancher skulpturen

ANA Medlem

Astrid Noacks Atelier er en forening, som du kan blive medlem af. Medlemmer og bestyrelsen består af alle mulige folk; både af kunstnere, lokale beboere, kulturformidlere og alle der har en interesse i ANAs aktiviteter og bevarelse.

Foreningens overordnede formål er at arbejde for en bevarelse og genanvendelse af Astrid Noacks Atelier samt tilhørende baggårdsmiljø i Rådmandsgade 34 for på sigt at udvikle stedet til et nyt kunst- og kulturmiljø for og med lokale beboere.

Foreningens initiativ til at bevare og udvikle Astrid Noacks Atelier blev i 2009 præmieret af Statens Kunstfond i forbindelse med fondens Open Call om kunst i det offentlige rum.

Bliv medlem

Hvis Astrid Noacks Atelier skal bevares og udvikles for eftertiden, har vi brug for dig.

Årligt kontingent

Personligt medlemskab: 150 kr.
Medlemskab for foreninger: 300 kr.
Medlemskab for firmaer/institutioner: 600 kr.

Der kan indbetales på: Reg. nr. 2109 og Konto nr. 6883606696

Husk at notere navn og email ved betaling. Og tilmeld jer Astrid Noacks Ateliers nyhedsbrev.

Kontakt

  • Astrid Noacks Atelier
  • Rådmandsgade 34
  • 2200 København N

  • Daglig leder & kurator
  • Kathrine Bolt Rasmussen
  • 22 30 80 91
  • kbr@astrid-noack.dk
  • Udviklingsleder
  • Charlotte Præstegaard Schwartz
  • 27 12 20 06
  • cp@astrid-noack.dk

Bestyrelsen

  • Formand
  • Victor Réne Valqui Vidal
  • 43 64 78 49
  • rvvv@dtu.dk
  • Bestyrelsesmedlem & kunstnerisk leder
  • Kirsten Dufour
  • 20 61 31 73
  • saas.dufour.andersen@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Finn Thybo Andersen
  • 60 81 02 18
  • finnthybo@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Rikke Diemer
  • 40 38 94 29
  • rikke.diemer@gmail.com
  • Bestyrelsesmedlem
  • Mie Lund Hansen
  • 27 28 15 29
  • mielun@gmail.com
  • Kasser
  • Helle Westergaard
  • 42 46 09 54
  • helle.hik@gmail.com